Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doni, Anton Francesco, ital. Forf., (1513-1574) - Doni, Giovanni Battista, ital. Musikforfatter (1593-1647) - Doniol, Jean Henry Antoine, fr. Historiker (1818-1906) - Donizetti, Gaetano, ital. Operakomponist, (1797-1848) - Donjon er i Middelalderens befæstede Borge d. s. s. Beffroi (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samtidsskildringer og Satirer, Novellesamlingen La
Morale filosofia og Le due Librerie, en Art
bibliografisk Værk.
E. M-r.
Doni, Giovanni Battista, ital.
Musikforfatter (1593-1647), ivrig Tilhænger af den
Omvæltning i Musikkens Udvikling, der
fuldbyrdede sig ved Operaens Grundlæggelse c.
1600 i Italien. I sine talrige Skr (det vigtigste
er De præstantia musicæ veteris [1647])
omhandler han navnlig den antikke, gr. Musik,
hvis ukendte, men tænkte Herligheder han
ligesom sine Samtidige mente skulde opstaa til nyt
Liv i Operaen. D. tog Doktorgraden i Pisa og
var en Tid Sekretær ved Kardinalkollegiet i
Rom. I de pavelige Legat-Kardinaler Corsini og
Barbarini’s Følge tilbragte han fl. Aar med
musiklitterære Studier i Paris og Spanien. Sine
sidste Aar levede han i Firenze som Prof. i
Retorik.
A. H.
Doniol [då’niål], Jean Henry Antoine,
fr. Historiker (1818-1906). Efter at have været
Souspræfekt 1848-50, afskedigedes han p. Gr. a.
sine republikanske Anskuelser og beskæftigede
sig under hele Kejsertiden med hist. Studier.
1871 traadte han paa ny ind i Administrationen
og blev 1882 Direktør for Nationaltrykkeriet.
Han har skrevet Histoire des classes rurales
en France (1857; ny Udg. under Titlen Serfs et
vilains au moyen-âge 1900) og Histoire de la
participation de la France à l’établissement des
États-Unis d’Amérique (5 Bd, 1886-92). Hans
Bog Le gouvernement de M. Thiers, ses
négociations pour la paix (1896) bygger paa personlige
Oplevelser.
Kr. E.
Donizetti [-’tset.i], Gaetano, ital.
Operakomponist, f. 28. Novbr 1797 i Bergamo, d. 8.
Apr 1848 smst., drev allerede Musikstudier fra
sin unge Alder, særlig under Simon Mayr og
Padre Mattei. Selv ønskede han da at
virke som kirkelig Komponist; men Familien
forlangte, at han skulde vælge mellem
at blive Jurist ell. Maler. For at
undgaa Valget flygtede han og traadte ind
i den østerr. Hær; dennes Marcher førte
D. til forsk. store Byer,
hvor han benyttede Lejligheden til at studere
Opera praktisk, som Tilhører. Han forsøgte sig
som Operakomponist (1818), og da han havde
Held med sig, opgav han Militærvæsenet for
helt at hellige sig Musikken, navnlig
Operakomposition. I de flg. Aar indtil 1834 skrev D.
nu, mest for Neapels Scene, over 40 Operaer,
der næsten alle gjorde Lykke og befæstede D.’s
Ry, men som nu knapt kendes af Navn med
Undtagelse af Anna Bolena og L’elisire d’amore
(»Elskovsdrikken«). 1834 blev D. Lærer ved
Konservatoriet i Neapel, snart efter udnævntes
han trods megen Modstand til Direktør for det.
Dog dette bundne Liv passede ikke for hans
Naturel og hans Lyst til selv at rejse om og
virke for sine Arbejder. Under sin
Konservatorietid havde D. skrevet Operaer som Lucrezia
Borgia, Gemma di Vergy, Belisario og Lucia di
Lammermoor, bl. hvilke navnlig den første og
sidste hører til hans berømteste, der snart
vandrede fra Scene til Scene. Alle Teatre vilde
have Partiturer fra den fejrede Mester, og med
sin utrættelige Flid og utrolige Lethed til at
komponere kunde han i Reglen tilfredsstille
dem, selv om han, som det engang skete,
skulde skrive en Opera (1 Akt) paa 8 Dage. 1840
drog D. til Paris; her opstod, som de
bekendteste, Operaerne La Favorite og La fille du
régiment (»Regimentets Datter«), af hvilke den
første straks gjorde stormende Lykke, medens
den sidste havde en langsommere, men mere
holdbar Succes. Opholdet i Paris strakte sig
over et Par Aar og var ikke uden Bet. for D.
i musikalsk Retning. Fra Paris vendte D. sig
til Wien; ogsaa denne By lagde han for sine
Fødder, navnlig med Operaerne Linda di
Chamounix og Don Pasquale. Endnu et Par Aar
tilbragte D. paa Rejser, stadig komponerende og
fremførende sine Arbejder. Da han efter at
have fuldendt sin 64. Opera, Don Sebastion,
under et Ophold i Paris vilde begynde paa ny
Arbejder, brød pludselig en Sindssygdom ud,
der efterhaanden medførte en fuldstændig
Sløvhedstilstand og til sidst Døden, der indtraf i
D.’s Fødeby, hvor man, i Haab om at det
skulde bringe Redning, havde ført ham hen. Af
D.’s Operaer har navnlig »Regimentets Datter«
opnaaet en lang Række Opførelser paa
Hovedteatrene i de nordiske Riger; smst. er desuden
opført »Elskovsdrikken«, »Lucia« og »Lucrezia
Borgia«. - D. er jævnsides Rossini og Bellini
en Hovedrepræsentant for den ital. Opera i de
første Aartier af 19. Aarh.; da Rossini
forholdsvis tidlig ophørte at komponere, og Bellini
allerede døde 1835, var D. en Tid lang ubestridt
Enehersker paa de ital. Scener, D. har tilfælles
med de to nævnte Komponister en rig melodisk
Aare og vaagen Sans for den teatralske
Virkning; en saa original Kunstner som Rossini var
D. langtfra, og han ejede ikke Bellini’s
sværmeriske Tone. Tværtimod, han var som
Kunstner af en ret robust Natur, der uden alt for
megen Finfølelse brugte alle Midler for at naa
sin Hensigt: Sceneeffekten. Denne
Omstændighed i Forbindelse med de taknemmelige
Sangpartier, hans Operaer indeholdt, bidrog
væsentlig til den Lykke, de gjorde, men kunde ikke
forhindre, at de allerfleste af dem ret snart
forsvandt igen fra Scenen. Til en vis Grad er
D. en Overgangsskikkelse mellem den
Rossiniske og Verdi’ske Opera. Mest Værdi har hans
Arbejder i den lettere Genre, og Operaer som
»Regimentets Datter«, »Elskovsdrikken« og Don
Pasquale har ogsaa holdt sig længst og bedst.
- Biografier af D. af Filippo
Cicconetti (Rom 1864), Verzino (1896-97) o. fl.
W. B.
G. Donizetti. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>