Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doré, Louis Christophe Paul Gustave, fr. Illustrator, Maler og Billedhugger, (1832-1883) - Dorema Don., Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), høje, fleraarige Urter - do re mi fa sol la si, de italienske Benævnelser paa Noderne, svarende til vore c, d, e, f, g, a, h. - Dorenfeldt, Lauritz Jenssen, norsk Ingeniør og Industriorganisator, (1863- ) - Dorer, en af Hovedstammerne i det gamle Grækenland - Dorer, Eugen Robert, schweizisk Billedhugger, (1830-1893) - dorere (af fr. dorer), forgylde; dorage, Forgyldning. - Dorer-Eglof, Edward, schweiz. Digter og Litteraturhistoriker (1807-64) - Dorestad, d. s. s. Dorstad. - Doret, Gustav, schweizisk Musiker, (1866- ) - Dorg, Fiskeredskab, bestaaende af en tynd Line med Blysænk og Krog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Skare yndefulde Amoriner og Nymfer,
Dumas-Monumentet paa Place Malesherbes m. fl.).
(Litt.: Delorme, G. D. [Paris 1879-80];
Roosevelt, G. D., life and reminiscences
[London 1885]; Blanchard Jerrold, G. D.
[1892]).
A. Hk.
Dorema Don., Slægt af Skærmplanterne
(Pastinak-Gruppen), høje, fleraarige Urter med
store grundstillede og fjerdelte Blade. De
enkelte, smaa, hovedformede og hvidlige Skærme
er ikke samlede i Dobbeltskærm, men i en
topformet Stand. Frugterne er stærkt
sammentrykte. 3-4 Arter i Persien. D. ammoniacum
Don. vokser i Ørkenegne mellem Aral-Søen og
Dsungariet, særlig mellem Floderne
Dschang-Darja og Kuwan; her findes den sammen med
Scorodosma. Stængelen, Blomsterstanden og
Bladenes Underside er rigelig beklædte med
Stjernehaar. Hvert Foraar dannes en
Bladroset, indtil Stængelen i det 5. Aar forlænges,
blomstrer og sætter Frugt. Den lysegule
Pælerod bliver c. 8 cm tyk og 20 cm lang; den er
ligesom Plantens øvrige Dele rig paa
Mælkesaft, særlig naar Plantens Vækst lige er
afsluttet, og Frugtmodningen indtræder. I Luften
tørrer denne Mælkesaft ind til den saakaldte
Ammoniakgummi.
A. M.
do re mi fa sol la si, de italienske
Benævnelser paa Noderne, svarende til vore c, d, e,
f, g, a, h.
S. L.
Dorenfeldt, Lauritz Jenssen, norsk
Ingeniør og Industriorganisator, Broder til H. J.
Darre-Jenssen, f. 23. Jan. 1863 paa Ranheim
Gods ved Trondhjem, udeksamineret fra
Trondhjems tekn. Skole 1884 og Højskolen i
Charlottenburg 1887, hvorefter han med Stipendium
rejste i Amerika og England, bestyrede
Ranheim Cellulosefabrik 1888-94 og var 1894-1901
Fabrikdirektør i Tyskland. Siden 1901 har han
været bosat i Kria, hvor han har deltaget i
Grundlæggelsen og Ledelsen af forsk. store
industrielle Foretagender, været Medlem af tekn.
Kommissioner og i Fag- og Dagspressen
offentliggjort en Mængde Betænkninger,
Rejseberetninger og Afh. om tekn. og økonomiske
Spørgsmaal.
K. V. H.
Dorer, en af Hovedstammerne i det gamle
Grækenland. D. nævnes første Gang i Odysseen
som en Folkestamme paa Kreta; i den hist.
Tid findes de allerede tidlig bosatte i det lille
Landskab Doris og i Staterne Messenien,
Lakonien, Argolis, Korinth og Megara, hvorfra de
udbredte sig videre. Allerede Digteren Tyrtaios
(7. Aarh.) omtaler D. som indvandrede under
Heraklidernes Anførsel fra Erineos i Doris til
Peloponnes, og Herodot fortæller, hvorledes
Stammen opr. havde boet i det thessaliske
Fthiotis, men under forsk. Vandringer var
kommet til Doris og derfra til Peloponnes; senere
søgte man nærmere at bestemme Tidspunktet
for denne doriske Indvandring, og
Aaret 1104 f. Kr. blev alm. antaget for det
rette. At denne Indvandring er hist. og ikke
et senere opstaaet Sagn, bliver sandsynligt ikke
alene ved den overensstemmende Tradition
derom, men ogsaa ved den stærke Modsætning,
der viser sig mellem den saakaldte mykeniske,
højt udviklede Kultur og den doriske
Befolknings mere primitive Livsforhold; dog er det
rimeligt, at der er hengaaet lang Tid, inden
D. er komne i sikker Besiddelse af det erobrede
Land, hvorpaa ogsaa fl. Sagn tyder. Fra
Peloponnes udbredte D. sig til nogle af Øerne i det
ægæiske Hav: Kythera, Kreta, Melos og Thera,
ligeledes til det sydvestlige Lilleasien og de
omliggende Øer (det asiatiske Doris); fra 8.
Aarh. anlagdes doriske Kolonier i det vestlige
Grækenland ved det ioniske Hav, paa Sicilien
og i Syditalien, ved Bosporos og det Sorte Hav
og endelig i Nordafrika (Kyrene).
Den Stat, hvor den doriske Stammes
Ejendommeligheder fremtraadte tydeligst og
skarpest, var Sparta, hvor den konservative
Fastholden ved det nedarvede førte til Stagnation,
og den ensidige Gaaen op i Statens Interesser
kvalte al individuel Udvikling; i andre Stater,
navnlig Korinth med den lette Adgang til Søen,
modstod D. ikke Paavirkningen af en overlegen
Kultur. Den doriske Bygningsstil udviklede sig
især i Storgrækenland og paa Sicilien, den
doriske Toneart og Lyrik baade i Moderlandet og
i Kolonierne. (Litt: K. O. Müller, »Die
Dorier« [2. Udg. ved Schneidewin, 2 Bd, Breslau
1844]; G. Busolt, »Griechische Geschichte«
[1. Bd, 2. Udg., Gotha 1893]).
K. H.
Dorer [’do.rər], Eugen Robert, schweizisk
Billedhugger, f. 13. Febr 1830 i Baden i Aargau,
d. 13. Apr. 1893 smst, modtog sin kunstneriske
Uddannelse paa Münchens Akademi
(Schwanthaler) og under Rietschel og Hähnel i
Dresden. Han vandt Ry for Nationalmindesmærket
(Bronze) i Genève til Forevigelse af
Republikken Genèves Forening med Schweiz (to
Kvindeskikkelser, Geneva og Helvetia), skabte derefter
de 8 Statuer til Berns ny Kasino o. m. a. I
Kunstmus. i Skt Gallen findes talrige af hans
Værker.
A. Hk.
dorere (af fr. dorer), forgylde; dorage
[då’ra.з], Forgyldning.
Dorer-Egloff [-’e.-], Edward, schweiz. Digter
og Litteraturhistoriker (1807-64). Bl. hans
Digtsamlinger kan nævnes »Volkslieder aus Italien«,
men det er dog især hans Bog om Lenz (»I. M.
R. Lenz und seine Schriften«, 1857), der har
bevaret hans Navn til vore Dage.
C. B-s.
Dorestad [’do.rəstat], d. s. s. Dorstad.
Doret [då’ræ], Gustav, schweizisk
Musiker, f. 20. Septbr 1866, uddannet som
Violinspiller (under Joachim) og Komponist (under
Massenet), har virket som Orkesterdirigent i
Paris og har der og i Schweiz faaet opført
forsk. Operaer og Korværker (et Oratorium,
Legenden Loys, La fête des vignerons m. fl.).
W. B.
Dorg, Fiskeredskab, bestaaende af en tynd
Line med Blysænk og Krog, som slæbes i
Overfladen af Vandet af et Fartøj under Sejl ell. af
en Motorbaad. I Alm. benyttes der 5-10 Stkr af
dette Redskab ad Gangen, befæstede til een ell.
fl. Bomme, der viser ud fra Siden af Fartøjet.
Redskabet kan kun benyttes paa denne Maade,
naar Fartøjet gør god Fart. Fisken snapper
da efter Krogen og fanges derved. Det er
navnlig til Fangst af Makrel i Sommermaanederne,
at dette Redskab benyttes, saavel ud for den
norske Kyst som i Skagerrak og Kattegat. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
