Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dornburg, By i Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ligger paa en mod Saales Dal stejlt affaldende Klippe - Dorner, Isaak August, tysk Teolog, (1809-1884) - Dornoch, Hovedstad i Sutherlandshire, Skotland, ved Nordkysten af D. Firth - Dornoch Firth, Fjord paa Skotlands Østkyst - Dorobanti (Dorobanzer), rumænsk Infanteri. - Dorogobush, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk, ved Dnjepr - Dorohoi (Dorogoi), By i Rumænien, i den nordvestlige Del af Moldau, 30 km Ø. f. den østerr. Grænse - Doronicum L. (Gemserod), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter - Doros, Dorernes mytiske Stamfader, Søn af Hellen, Sønnesøn af Deukalion. - Dorothea (gr., betyder »Guds Gave«); Kvindenavnet svarende til Mandsnavnet Theodor - Dorothea og dets Afkortning Dorte er som nordisk Kvindenavn af sen-middelalderlig Oprindelse. - Dorothea, dansk Dronning (1430-95), en Datter af Markgrev Hans af Brandenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H., og har (1910) 732 Indb., stort Havebrug
(Roser og Frugt) og 3 hertugelige Slotte.
G. Ht.
Dorner [’dårnər], Isaak August, tysk
Teolog, f. 20. Juni 1809, d. 9. Juli 1884. D.’s
Professorvirksomhed, der begyndte 1838 i
Tübingen, fordeler sig paa adskillige Univ., sidst
Berlin (fra 1862). Han var en af de største
Repræsentanter for den ved 19. Aarh.’s Midte
blomstrende, spekulative Skole og maa i saa
Henseende nævnes ved Siden af R. Rothe og
den med ham aandelig nær beslægtede og
personlig nærstaaende Martensen. Ud fra den faste
Grund i Kristi Person og Gerning søgte D., i sin
Metode vel særlig paavirket af Hegel, men i
øvrigt modtagelig for den alsidigste
Paavirkning, at udforme et sammenhængende teol.
System med den sædvanlige, særlig spekulative
Interesse for Treenighedslæren. I Læren om
Kristi Person vilde han ikke gaa med til den
moderne Kenosislære, men dannede sig sin egen
Teori, nemlig at Foreningen mellem det
guddommelige og menneskelige i Kristus først
fuldendtes ved hans Ophøjelse, men indtil da var i
stadig Vorden og Vækst. Hans Hovedværker er:
»Entwickelungsgeschichte der Lehre von der
Person Christi« (1839); »Geschichte d.
protestantischen Theologie« (1867), »System d.
christlichen Glaubenslehre« (1879-80), »System d.
christlichen Sittenlehre« (1885). Talrige Afh.,
særlig i de af ham først udgivne »Jahrbücher
für deutsche Theologie«. Af stor Interesse er
den 1888 i 2 Bd udgivne »Briefwechsel zwischen
Martensen und D.«. (Litt.: Martensen, »Af
mit Levned«).
(J. P. B.). A. Th. J.
Dornoch [’då.ənåk], Hovedstad i
Sutherlandshire, Skotland, ved Nordkysten af D. Firth, er
Fiskerby og Badested og har en got. Katedral
(restaureret 1837) og Ruiner af en Borg, der
har været Bolig for en Biskop. D. var indtil
Reformationen Sæde for Biskoppen af Caithness
og Sutherland. (1911) 741 Indb.
G. Ht.
Dornoch Firth [’då.ənåk-’fə.þ], Fjord paa
Skotlands Østkyst, 57° 53’ n. Br., skilt fra den
sydligere liggende Moray Firth ved Tarbet Ness.
En Barre, paa hvilken der ved Lavvande kun
er 3,5 m Vand, strækker sig tværs over Fjorden.
Inden for Barren er der Grunde paa begge
Sider, saa at selve Løbet er meget snævert og
snor sig stærkt. Ved Fjorden ligger Byerne
Dornoch, med en gl Katedralkirke, Tain og
Bonar. Den sidstnævnte ligger c. 15 Sm. inden
for Barren, hvor en prægtig Jernbanebro
strækker sig over Fjorden. Her findes en Kaj, hvor
Skibe, der ikke stikker over 3,5 m, kan losse
og lade ved Højvande.
G. F. H.
Dorobanti [doro’bantsi] (Dorobanzer),
rumænsk Infanteri.
Dorogobush [daraga’bu∫], By i
Mellemrusland, Guv. Smolensk, ved Dnjepr. Den driver
stor Handel med Hør, Hamp og Huder. (1907)
6700 Indb. D. hørte indtil 1667 under Polen.
G. Ht.
Dorohoi (Dorogoi), By i Rumænien, i
den nordvestlige Del af Moldau, 30 km Ø. f.
den østerr. Grænse, ved højre Bred af Floden
Jijia og ved Jernbanen Leorda-D.-Jassy, har
c. 15000 Indb., hvoraf Halvdelen Jøder, og en
betydelig Handel med Tømmer og
Landbrugsprodukter. Et stort Aarsmarked aabnes her 12.
Juni.
G. Ht.
Doronicum L. (Gemserod), Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige
Urter, hvis nederste Blade er langstilkede,
medens Stængelbladene ofte er stængelomfattende.
Kurvene er anselige og har gule Blomster. 25
Arter i den gl. Verdens nordlig tempererede
Egne. Visse Arter dyrkes som Prydplanter.
D. Pardalianches L. (Hjertebladet G.)
har krybende Rodstok med Udløbere; Bladene
er hjertedannede, Kurvene faatallige og med
syldannede Svøbblade. Den er opr. en
Bjergplante, men findes hist og her forvildet i
Danmark (paa skyggefulde Steder).
A. M.
D. caucasicum Bieb. er en Staude fra
Kaukasus, der i det tidlige Foraar paa 50 cm høje
Stængler har talrige guldgule Kurve med
orangegul Skive. Den formeres ved Deling. D.
plantagineum L. var. excelsum, 70 cm høj med
smukke matgule Blomster, rigtblomstrende og
blomstrer et Par Uger efter D. c. De
omplantes og deles hvert 3. Aar.
L. H.
Doros, Dorernes mytiske Stamfader, Søn af
Hellen, Sønnesøn af Deukalion.
C. B.
Dorothea [-’te.-] (gr., betyder »Guds Gave«);
Kvindenavnet svarende til Mandsnavnet
Theodor. Der er fl. Helgeninder af dette Navn;
den mest fremtrædende, som har Plads i
Helgenkalenderen, er den kappadokiske Jomfru,
der led Martyrdøden under Diokletian; hendes
Dag er 6. Febr.
L. M.
Dorothea [-’te.-] og dets Afkortning Dorte
er som nordisk Kvindenavn af
sen-middelalderlig Oprindelse.
A. O.
Dorothea [-’te.-], dansk Dronning
(1430-95), en Datter af Markgrev Hans af
Brandenburg, ægtede 1445 Christoffer af Bayern og fik
i Brudeskat anvist store Len baade i Danmark,
Sverige og Norge, ligesom der tilsikredes
hende 15000 Gylden af hvert Rige, om hun som
Enke vilde forlade Norden. Allerede 6. Jan. 1448
døde Kongen, og den unge Enkedronning kom
derved i en meget vanskelig Stilling. Et senere
Rygte vil vide, at hun havde fattet Kærlighed
til en dansk Adelsmand, Knud Gyldenstjerne;
men det blev Statshensyn, der kom til at afgøre
hendes Valg; samtidig med, at Christian af
Oldenburg valgtes til Danmarks Konge,
trolovedes han med D., og 1449 stod deres
Bryllup. D.’s ny Ægteskab blev langt og lykkeligt,
og hun, der var en klog og energisk Dame, havde
stor Indflydelse paa Christian I; naar han var i
Pengenød, veg hun heller ikke tilbage for at
pantsætte sine Klenodier for at kunne hjælpe
Kongen. Ivrigst var hun dog, naar det gjaldt
hendes egne personlige Interesser; med
utrættelig Iver arbejdede hun paa at generhverve
sine sv. Len, som Karl Knutsson og senere Sten
Sture nægtede hende, og efter at Faderen var
død 1464, rejste hun Krav paa Arv i hans
Besiddelser med lige saa stor Udholdenhed, men
ogsaa med lige saa ringe Held. Sin største
politiske Rolle kom D. dog til at spille efter
Christian I’s Død (1481). Aaret før havde
Kongen pantsat hele Hertugdømmet Slesvig til
hende for en meget stor Sum, og en Maaned før
sin Død havde han yderligere forlenet hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
