- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
334

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorothea, dansk Dronning (1430-95), en Datter af Markgrev Hans af Brandenburg - Dorothea, Christian III's Dronning, (1511-71) - Dorothea Elisabeth, (1629-1687), Datter af Kirstine Munk og Christian IV - Dorothea Engelbrechtsdatte, norsk Digterinde, (1634-1716) - Dorothealillie, se Leucojum. - Dorotheæ Komedie, den danske Litteraturs ældste og eneste ægte Helgenskuespil - Dorp, se Solingen. - Dorpat, siden 1893 officielt kaldet Jurjev, By i det vestlige Rusland, Guv. Livland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Livslid med baade Slesvig og Holsten; dette
hang sikkert sammen med, at D. ønskede at
skaffe sin yngste Søn Frederik de to
Hertugdømmer, medens den ældre, Hans, skulde have
Kongerigerne. Dette Maal stræbte hun nu at
naa; men det lykkedes hende kun til Dels,
idet Frederik maatte nøjes med Halvdelen af
Slesvig og Holsten. Siden opholdt D. sig mest
paa Sønderborg Slot; 1488 foretog hun en
Pilegrimsrejse til Rom, hvor hun blev vel
modtaget af Paven, medens hendes danske Følge
gjorde et meget fattigt og raat Indtryk paa de
forfinede Italienere. 10. Novbr 1495 døde hun
paa Kalundborg Slot og blev begravet i
Roskilde Domkirke.
Kr. E.

Dorothea [-’te.-], Christian III’s Dronning,
Datter af Hertug Magnus af
Sachsen-Lauenburg og Cathrine af Braunschweig (1511-71);
1523 stod Brylluppet med Hertug Christian af
Slesvig og Holsten i Lauenburg. 1537
kronedes hun til Dronning. - D. er en af 16.
Aarh.’s interessanteste Kvindeskikkelser;
hendes Ydre skildres af Samtiden som majestætisk og
stolt; hun var herskelysten, i Besiddelse af megen
politisk Kløgt, stærk i Følelser og
Lidenskaber, yndede mandlige Idrætter, Jagt, Heste
og Hunde. Hendes politiske Indflydelse paa
Kongen har vist været ret stor og kunde
fremkalde Konflikter med de danske Statsmænd og
med Sønnen, Kronprins Frederik.

Efter Kongens Død overtog hun Styrelsen af
sin store Livgeding Koldinghus Slot m. m.,
dertil Sønderborg og Nordborg paa Als. Paa
Koldinghus, som omdannedes, udvidedes og
forskønnedes under hendes Ledelse, holdt hun Hof
omgivet af sine Slægtninge, Børn,
Børnebørn, hvis Opdragelse hun tog sig af, og
Adelsjomfruer, der gik hende til Haande (bl. a.
Anna Hardenberg). Begærlig efter politisk Magt
søgte hun at faa Indflydelse paa sin Søn,
Kongen; men hendes Forsøg herpaa, f. Eks. da hun
raader fra Krigen med Sverige, ell. da hun
senere vil optræde som Mægler, mislykkes
fuldstændig, og Kongens Følelser for Moderen var
ikke hjertelige. I sine fortræffelige,
karakterfulde Breve optræder hun dog stadig med
lidenskabelig, moderlig Kærlighed, Energi og
Kraft for at forsvare sine yngre Børns (Hans’
og Magnus’) Rettigheder; skarpt dadler hun
ogsaa snart Frederik’s Politik, snart hans
udsvævende Liv. Kort efter Christian III’s Død
var hun blevet forelsket i den 11 Aar yngre
Svoger Hans (d. Æ.), men Teologernes
Modstand i Anledning af det nære Slægtskab
havde forhindret deres Ægteskab; hun haabede at
faa det gennemført i Hemmelighed, men Planen
røbedes, og hun blev Genstand for megen Spot,
ogsaa fra Kongens Side. Hun døde paa
Sønderborg under et Ophold hos sin Yndlingssøn
Hans. (Litt.: Aarsberetninger fra
Gehejme-Arkivet, I-III; Bricka »Frederik II’s
Ungdomskærlighed« [Kbhvn 1873]; Hugo
Matthiessen
, »Enkedronning D. paa Koldinghus«
[Kolding 1908]).
L. K.

illustration placeholder

Dronning Dorothea.


Dorothea Elisabeth [-’te.-], f. 1. Septbr
1629, d. 1687, var en Datter af Kirstine Munk
i hendes Ægteskab med Christian IV. Denne,
der i nogen Tid havde haft Kirstine Munk
mistænkt for Utroskab, vilde ikke anerkende D.
som sin Datter og sendte hende bort fra
Hoffet, da Moderen 1630 havde forladt dette. D.
opdroges nu hos Bedstemoderen Ellen Marsvin,
der gjorde store Anstrengelser for at faa
Christian IV til at anerkende hende. Dette lykkedes
dog ikke, og 1637 sendte Christian IV D. ud af
Landet, først til Hamburg, siden til Köln. Her
gik hun over til Katolicismen, lod sig optage i
et Karmeliterkloster og aflagde 1646
Ordensløftet med Navnet Isabella af Jesus-Maria. Skønt
Rigsraadet efter Christian IV’s Død erklærede
hende for ægtefødt, forblev hun dog i Klostret
til sin Død.
L. L.

Dorothea Engelbrechtsdatter [-’te.-], norsk
Digterinde, f. 16. Jan. 1634 i Bergen, d. 19.
Febr 1716 smst. 18 Aar gl blev D. E. gift med
Magister Ambrosius Lukassøn Hardenbeck. I
den Tids overordentlig fattige Litt. fik D. Ry
som en udmærket Digterinde; i hendes meget
begrædelige Salmesamlinger »Sjælens
Sangoffer«, »Andægtige Taareoffer«, »Kristelig Valet
fra Verden« og fl. findes der Toner af ægte
Følelse, men langt mere snakkesalig Banalitet.
D.’s Lejlighedsdigte, Improvisationer og
Rimbreve var præget af lyst Humør og et somme
Tider ganske grovkornet Lune.
E. S-n..

Dorothealillie [-’te.-], se Leucojum.

Dorotheæ Komedie [-’te.-], den danske
Litteraturs ældste og eneste ægte
Helgenskuespil, bearbejdet 1531 af Skolemesteren i Odense
Christiern Hansen fra en latinsk Original af en
Tysker, Chilian. (Litt.: Birket Smith, »De
tre ældste danske Skuespil« [1874];
Brøndum-Nielsen, »Sproglig Forfatterbestemmelse«
[1914], S. 120).
A. O.

Dorp [dårp], se Solingen.

Dorpat [’dår-], siden 1893 officielt kaldet
Jurjev, By i det vestlige Rusland, Guv.
Livland, ligger ved Floden Embach V. f.
Peipus-Søen og ved Linien Taps-Riga af den baltiske
Jernbane. (1910) 44140 Indb., hvoraf henved
80 % er tyske Lutheranere. D. er en udpræget
Videnskabsby og har i lang Tid været
Tyskhedens fasteste Punkt i Østersø-Provinserne.
Det store (tyske, men i den senere Tid mere
og mere russificerede) Univ. er, meget berømt
og har 5 Fakulteter (teol., jur., med.,
hist.-filologisk, fys.-mat.), c. 100 Lærere og (1912) c.
2500 Studenter; hertil er knyttet et
Universitetsbibliotek (c. 250000 Bd), meteor. og astron.
Observatorium og fl. lærde Selskaber. Endvidere
findes en Veterinærskole, et arkæol. Mus. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free