Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorothea, dansk Dronning (1430-95), en Datter af Markgrev Hans af Brandenburg - Dorothea, Christian III's Dronning, (1511-71) - Dorothea Elisabeth, (1629-1687), Datter af Kirstine Munk og Christian IV - Dorothea Engelbrechtsdatte, norsk Digterinde, (1634-1716) - Dorothealillie, se Leucojum. - Dorotheæ Komedie, den danske Litteraturs ældste og eneste ægte Helgenskuespil - Dorp, se Solingen. - Dorpat, siden 1893 officielt kaldet Jurjev, By i det vestlige Rusland, Guv. Livland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Livslid med baade Slesvig og Holsten; dette
hang sikkert sammen med, at D. ønskede at
skaffe sin yngste Søn Frederik de to
Hertugdømmer, medens den ældre, Hans, skulde have
Kongerigerne. Dette Maal stræbte hun nu at
naa; men det lykkedes hende kun til Dels,
idet Frederik maatte nøjes med Halvdelen af
Slesvig og Holsten. Siden opholdt D. sig mest
paa Sønderborg Slot; 1488 foretog hun en
Pilegrimsrejse til Rom, hvor hun blev vel
modtaget af Paven, medens hendes danske Følge
gjorde et meget fattigt og raat Indtryk paa de
forfinede Italienere. 10. Novbr 1495 døde hun
paa Kalundborg Slot og blev begravet i
Roskilde Domkirke.
Kr. E.
Dorothea [-’te.-], Christian III’s Dronning,
Datter af Hertug Magnus af
Sachsen-Lauenburg og Cathrine af Braunschweig (1511-71);
1523 stod Brylluppet med Hertug Christian af
Slesvig og Holsten i Lauenburg. 1537
kronedes hun til Dronning. - D. er en af 16.
Aarh.’s interessanteste Kvindeskikkelser;
hendes Ydre skildres af Samtiden som majestætisk og
stolt; hun var herskelysten, i Besiddelse af megen
politisk Kløgt, stærk i Følelser og
Lidenskaber, yndede mandlige Idrætter, Jagt, Heste
og Hunde. Hendes politiske Indflydelse paa
Kongen har vist været ret stor og kunde
fremkalde Konflikter med de danske Statsmænd og
med Sønnen, Kronprins Frederik.
Efter Kongens Død overtog hun Styrelsen af
sin store Livgeding Koldinghus Slot m. m.,
dertil Sønderborg og Nordborg paa Als. Paa
Koldinghus, som omdannedes, udvidedes og
forskønnedes under hendes Ledelse, holdt hun Hof
omgivet af sine Slægtninge, Børn,
Børnebørn, hvis Opdragelse hun tog sig af, og
Adelsjomfruer, der gik hende til Haande (bl. a.
Anna Hardenberg). Begærlig efter politisk Magt
søgte hun at faa Indflydelse paa sin Søn,
Kongen; men hendes Forsøg herpaa, f. Eks. da hun
raader fra Krigen med Sverige, ell. da hun
senere vil optræde som Mægler, mislykkes
fuldstændig, og Kongens Følelser for Moderen var
ikke hjertelige. I sine fortræffelige,
karakterfulde Breve optræder hun dog stadig med
lidenskabelig, moderlig Kærlighed, Energi og
Kraft for at forsvare sine yngre Børns (Hans’
og Magnus’) Rettigheder; skarpt dadler hun
ogsaa snart Frederik’s Politik, snart hans
udsvævende Liv. Kort efter Christian III’s Død
var hun blevet forelsket i den 11 Aar yngre
Svoger Hans (d. Æ.), men Teologernes
Modstand i Anledning af det nære Slægtskab
havde forhindret deres Ægteskab; hun haabede at
faa det gennemført i Hemmelighed, men Planen
røbedes, og hun blev Genstand for megen Spot,
ogsaa fra Kongens Side. Hun døde paa
Sønderborg under et Ophold hos sin Yndlingssøn
Hans. (Litt.: Aarsberetninger fra
Gehejme-Arkivet, I-III; Bricka »Frederik II’s
Ungdomskærlighed« [Kbhvn 1873]; Hugo
Matthiessen, »Enkedronning D. paa Koldinghus«
[Kolding 1908]).
L. K.
![]() |
Dronning Dorothea. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>