Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorset, Shire i det sydlige England - Dorset, Jarler, Marquis'er og Hertuger af, eng., siden 1843 udgaaede, Adelstitler - Dorsetteen, et Halvsilketøj, der fremstilles i England med Kæde af fint Kamgarn og Silkeislæt. - dorsiventral (af lat. dorsum, Ryg, og venter, Bug) i Botanikken: ethvert Organ, som er udviklet uenssidet - Dorsiventralitet, se dorsiventral. - Dorstad, nu Wyk by Duerstede, paa højre Bred af Leck, der hvor den skiller sig fra Rhinen - Dorsten, By i Preussen, Provins Westfalen, ligger 20 km VNV. f. Recklinghausen paa venstre Bred af Lippe - Dorstenia L., Slægt af Morbærfam., Urter ell. Smaahuske af meget forsk. Ydre - Dorstfeld, Bjergværksby i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 3 km V. f. Dortmund - dorsum (lat.), Ryg; Haandens Rygside; (bot.) Bladets Underside. - Dorsum Astrolabii, se Planisphærium. - Dortmund, By i Kongeriget Preussen, Prov. Westfalen, ligger ved Rhinens Biflod Ernscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit øvre Løb gennemstrømmer den frugtbare
Blackmore Dal. Klimaet er saa mildt, at
halvtropiske Planter fl. Steder kan overvintre i
fri Luft. Af Arealet er 3/4 under Dyrkning, men
anvendes dog mest til Græsavl; Kvægavl og
Mejeridrift har større Bet. end Korndyrkning.
Faa Halvøerne Portland og Purbeck brydes
udmærkede Bygningssten samt Pottemagerler. Der
drives betydeligt Kystfiskeri, og i Poole Harbour
Østersavl. Industrien er ubetydelig; dog
Skibsbyggeri ved Poole og Papirfabrikker i flere
Byer. D. er velforsynet med Jernbaner, mest
tilhørende London & South Western. Til
Parlamentet sender D. fire Medlemmer. Hovedstaden
er Dorchester.
G. Ht.
Dorset [’då.əsit], Jarler, Marquis’er og
Hertuger af, eng., siden 1843 udgaaede, Adelstitler,
som er blevne baarne af fl. Medlemmer inden
for Familierne Beaufort, Grey og
Sackville.
J. L.
Dorsetteen [’dåəsiti.n], et Halvsilketøj,
der fremstilles i England med Kæde af fint
Kamgarn og Silkeislæt.
K. M.
dorsiventral (af lat. dórsum, Ryg, og
vénter, Bug) kaldes i Botanikken ethvert Organ,
som er udviklet uenssidet, saaledes at det har
en Over- og en derfra forsk. Underside (Ryg-
og Bugside ell. Bag- og Forside). Det simpleste
Eksempel paa et d. Organ er et alm. Blad; men
i øvrigt er de allerfleste fladt udbredte Organer
d. De fleste Skud og Rødder er ganske vist
radiært byggede, og særlig gælder dette de
oprette Skud, men der findes dog særdeles
talrige Eksempler paa d. Skud; især er saadanne,
der staar vandret ell. skraat, hyppig d.
Sideskuddene hos Ædelgran, hos Ælm, Lind,
Hassel, Bøg er i højere ell. ringere Grad udpræget
d. Ogsaa mange Blomsterstande er d., f. Eks.
de Rubladedes Svikler, ligesom ogsaa alle
ensymmetriske Blomster er d. - d. Organer
stiller sig næsten altid vinkelret ell. skraat i
Forhold til Tyngdens ell. Lysets Retning og tilmed
saaledes, at en bestemt Side af Organet vender
opad ell. imod Lyset, den modsatte Side nedad
ell. bort fra Lyset. Dorsiventralitet kan i
mange Tilfælde fremkaldes ved ydre
Paavirkninger, særlig netop Lyset og Tyngden. Dette
Forhold hører til de interessanteste Spørgsmaal
i den eksperimentelle Morfologi, d. Organer er
en særlig Form af tvesidede
(bilaterale) Organer; men Dorsiventralitet maa dog
ikke forveksles med simpel Bilateralitet,
hvorved man betegner det Forhold, at flade
Organer kan være ens udviklede paa begge
Sider, f. Eks. Blade af Iris. Slige Organer staar
i deres fysiol. Forhold nærmest ved de radiære
Organer. (Litt.: Warming og
Johannsen, »Den alm. Botanik« [4. Udg. 1901];
Goebel, »Organographie d. Pflanzen«, 2. Oplag
1913 ff.).
W. J.
Dorsiventralitet, se dorsiventral.
Dorstad, nu Wyk by Duerstede, paa
højre Bred af Leck, der hvor den skiller sig fra
Rhinen, og ikke langt fra Utrecht, var i
Karolingertiden en blomstrende Handelsby og har
faaet stor Bet. for Kulturudviklingen i
Danmark og Sverige i 8.-9. Aarh. Byens mange
Kirker imponerede de nordiske Købmænd;
allerede før Ansgar’s Mission lod adskillige
Danskere og Svenskere sig døbe ell. i det mindste
primsigne i den rige frisiske Stad og lettede
derved Forkyndelsen i deres Hjemstavn. Björkö
i Sverige og Hedeby i Danmark stod i livligt
Samkvem med D., hvis Kunst og Industri
ogsaa har sat sig Spor i Norden; man
efterlignede endog Guldmønterne fra D. Men da
Normannertogene ret begyndte, havde det rige D.
kim alt for stærk Tiltrækning for de nordiske
Vikinger; 834-35 blev Byen hærget paa det
frygteligste, 846 blev den atter lagt i Aske, og
863 blev den brandskattet. At D. en Tid lang
var forlenet til de danske Høvdinger Rørik og
Harald, har ikke reddet den, og efter de
mange Ødelæggelser mistede den hurtig sin Rigdom
og sin Bet. Har nu c. 2000 Indb.
H. O.
Dorsten [’dårstən], By i Preussen, Provins
Westfalen, ligger 20 km VNV. f. Recklinghausen
paa venstre Bred af Lippe. (1910) 7367 Indb.,
næsten alle Katolikker. D. er
Jernbaneknudepunkt og Industriby.
G. Ht.
Dorstenia L., Slægt af Morbærfam., Urter
ell. Smaahuske af meget forsk. Ydre; de
urteagtige Arter har skjolddannede ell. lappede og
langstilkede Blade, hos de buskagtige er
Bladene udelte og kortstilkede. Blomsterstanden,
der bæres af en lang Stilk, er udvidet til en
Skive, som kan være flad ell. konkav,
kredsrund ell. firkantet, udelt ell. lappet; især den
konkave Blomsterstandsakse danner aabenbart
Overgangen til Figenens ejendommelige
Blomsterstand. Blomsterne er paa Fladen
nedsænkede i Gruber, hyppig 3-4 hanlige omkr. en
hunlig. C. 50 Arter, de fleste i Amerika og
Afrika. D. Contrayerva L. (Meksiko, Vestindien
og Sydamerika) o. a. urteagtige Arter har
giftige Rødder, der er officinelle
(Bezoarrødder, Radix Contrayervæ) og benyttes til
Helbredelse af forgiftede Saar, særlig saadanne,
der er fremkomne ved Slangebid.
A. M.
Dorstfeld [’dårstfælt], Bjergværksby i
Preussen, Prov. Westfalen, ligger 3 km V. f.
Dortmund ved Banen fra Duisburg til Welver. (1910)
8401 Indb., mest luth. D. har Stenkulsminer og
en Del Industri.
G. Ht.
dorsum (lat.), Ryg; Haandens Rygside; (bot.)
Bladets Underside.
Dorsum Astrolabii, se Planisphærium.
Dortmund [’dårtmunt], By i Kongeriget
Preussen, Prov. Westfalen, ligger ved Rhinens
Biflod Emscher, 87 m o. H., og har (1910)
214226 Indb., hvoraf 106859 Lutheranere, 102492
Katolikker og 2676 Jøder. D. har i den sidste
Halvdel af 19. Aarh. taget et enormt Opsving
(1816: 4500 og 1846: 8700 Indb.) p. Gr. a. den
stærke Udvikling i Bjergværksdriften og
Industrien. De gamle Fæstningsværker er
sløjfede (1863) og omdannede til smukke Anlæg.
Bl. Bygningerne fremhæves fl. gl. og ny Kirker,
det gl. og det ny Raadhus, Posthuset og det
store Kvæg- og Slagtehus. D.’s Beliggenhed midt
i det store westfalske Kulbækken har gjort den
til en Bjergværksby og Industriby. Størst Bet.
har Jernindustrien, med en Mængde Højovne,
Jern- og Staalværker og Maskinfabrikker; det
vigtigste Firma er Union. Af andre Industrigrene
er især repræsenteret Ølbryggeri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
