- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
341

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dossi, Dosso, egl. Giovanni di Lutero, ital. Maler ( -1542) - Dossier (fr.), et Hæfte Akter vedrørende en bestemt Sag - Dost Muhammed Khan, Grundlæggeren af Barakzai-Dynastiet i Afghanistan, (1793-1863) - Dostojevski, Fjódor Michàjlovitsch, russ. Forf., (1821-1881)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udrede. (Litt.: W. C. Zwanziger, »D. D.«
[1911]).
A. Hk.

Dossier [dosi’e, fr. då’sie] (fr.), et Hæfte
Akter vedrørende en bestemt Sag. -
D.-System, den i et Arkiv brugte Fremgangsmaade,
ved hvilken man samler alle Aktstykker, der
vedrører samme Sag ell. Person, i et Hele for
sig selv.

Dost Muhammed Khan, Grundlæggeren af
Barakzai-Dynastiet i Afghanistan, f. 1793, d.
1863. Barakzai-Stammen kom i Fjendskab med
det i Beg. af 19. Aarh. i Afghanistan regerende
Fyrstehus og fordrev det. D. M. K. fik som sin
Part Ghazni, hvortil han 1826 føjede den
rigeste afghanske Prov., Kabul. Gennem mange Aar
maatte han kæmpe med den fordrevne Fyrste,
Shudja-el-mulk, der støttedes af Sikh-Fyrsten
Ranjit Singh i Pandsjab. Hertil kom
Stridigheder snart med England, snart med Rusland,
idet D. M. K. vekselvis søgte Støtte hos den
ene og hos den anden af disse Magter. 1839
trængte britiske Tropper ind i Kabul og
proklamerede Shudja-el-mulk som Emir; D. M. K.
flygtede og kom i britisk Fangenskab 1840, men
blev sat paa fri Fod 1842 og holdt igen sit
Indtog i Kabul som Fyrste s. A. Siden forbandt han
sig med Sikherne mod England, men opgav fra
1849 denne Politik og sluttede siden en Alliance
med England. 1850 erobrede han Balkh, 1854 tog
han Kandahar, hvorved han bragte alle
sydafghanske Stammer under sit Scepter. 1857 førte
han i Forening med England Krig mod Persien
og opnaaede ved en i Juli sluttet Overenskomst,
at Herat-Provinsen blev stillet under en
Barakzai-Prins. Siden fulgte Oprør i Herat og
Bokhara og Indfald af en pers. Hær 1862. D. M.
K. drev Fjenden tilbage til Grænsen, men døde
det flg. Aar efter at have udnævnt Sønnen Shir
Ali til sin Efterfølger.
A. C.

Dostojevskij [dasta’jæfski], Fjòdor
Michàjlovitsch
, russ. Forf., f. 11. Novbr 1821,
d. 9. Febr 1881, indtager i sit Lands Litt. en
ejendommelig Særstilling og er en af den
naturalistiske Retnings dybsindigste og
betydeligste Digtere. Født i Moskva, hvor
Faderen var Hospitalslæge, gennemgik han
Ingeniørskolen i Petrograd, blev Officer,
men tog allerede 1844 sin Afsked for at
ofre sig for sine litterære Interesser, 1846
debuterede han med Romanen
»Fattige Folk« (dansk Overs. ved C. Sarauw og
E. Juel-Hansen, 1884), Skildringer fra Livet i
Petrograds lavere Embedsstand, der ved en
mesterlig Karakteristik og ved den Understrøm af
varm Medfølelse, der gaar igennem dem,
hurtig skaffede ham et Navn. Herefter fulgte i
Løbet af et Par Aar en halv Snes Romaner i
samme Retning: »Dobbeltgængeren« (1846), »Hr.
Prochartschïn« (1846), »En Roman i 9 Breve«
(1847), »Et svagt Hjerte« (1848; dansk Overs.
ved K. Berlin, 1890) o. a. Denne rige
Produktivitet blev pludselig afbrudt ved en Katastrofe,
der indtraadte Apr. 1849. D. blev beskyldt for
at have deltaget i en socialistisk Konspiration,
blev fængslet og hensad 8 Maaneder i
Fæstningskasematterne, inden Dommen faldt. 21.
Decbr blev han sammen med sine Lidelsesfæller
ført ud paa Semjonovskij-Pladsen for at
skydes, som Dommen pro forma lød paa; først
efter at de, afklædte til Skjorten, i den bidende
Kulde havde paahørt Domsforkyndelsen, der
varede en halv Time, blev Dommen i sin
endelige Form, der for D.’s Vedk. lød paa 8 Aars
Tugthus i Sibirien, meddelt dem, og Juleaften
1849 brød D. op fra Petrograd med
Fangetransporten til Omsk. Efter 4 Aars Ophold i
Tugthuset blev Straffen formildet, idet han blev
indrulleret som menig Soldat i et sibirisk
Regiment, og 1859 blev han helt benaadet med
Tilladelse til at vende tilbage til Rusland. De
10 Aars Lidelser havde fuldstændig nedbrudt
D.’s i Forvejen svage Helbred; hans
Nervesystem var ødelagt, og han led af Epilepsi.
Men hans Aand havde bevaret sin fulde Styrke;
den havde gennemgaaet en Skole, som sjældent
falder i en Forf.’s Lod; thi Samlivet i
Tugthuset med ulykkelige og forkomne Individer fra
alle Samfundslag aabnede for hans iagttagende
Blik vide Horisonter og gav ham en dyb Forstaaelse
af det menneskelige Sjæleliv. Efter sin
Hjemkomst optog han med Energi sin i 10 Aar
afbrudte litterære Virksomhed. Sammen med sin
ældre Broder Michail begyndte han 1861 at
udgive et politisk litterært Maanedsskrift, »Vrèmja«
(»Tiden«), der vandt stor Udbredelse og sikrede
Brødrene økonomisk. Heri publicerede han en
større Roman, »Forurettede og undertrykte«
(1861; dansk Overs. ved E. Juel-Hansen, 1886),
og derefter 1861-62 sine berømte »Optegnelser
fra det døde Hus« (forkortet dansk Overs. ved
K. Berlin, 1888), Erindringer fra det sibiriske
Tugthus med glimrende realistiske Skildringer
og psykologiske Analyser af Forbrydertyper og
moralske Uhyrer. Under en Udenlandsrejse
Sommeren 1863 bortspillede D. ved Rouletten
i Wiesbaden alt, hvad han ejede; de ved denne
Lejlighed indhøstede Erfaringer udnyttede han
senere i sin Roman »Spilleren« (1866; dansk
Overs. 1909). Da »Vrèmja« 1863 blev forbudt af
Regeringen, og Broderen kort efter døde og
efterlod D. en uforsørget Familie, kom der en
trang Tid, som D., for at have Ro for sine
Kreditorer, til Dels tilbragte i Udlandet. 1866
udkom hans ypperste Værk, hvortil han havde
faaet Ideen allerede i Sibirien; det var
Romanen »Brøde og Straf«, den mest storslaaede og
dybeste Analyse af en Forbryderkarakter, der
nogensinde er forsøgt. Det vises deri, hvorledes
Bogens Helt, en velbegavet, men fattig Student,
Raskòlnikov, ved ydre Omstændigheder og falsk
Argumentering drives til at begaa et Mord, og
hvorledes Forbryderens Samvittighedsnag og
uimodstaaelige Trang til at gøre Bod omsider

illustration placeholder

F. M. Dostojevskij.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free