- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Double eagle, amer. Guldmønt (U. S. A.) = 20 Dollars. - doublere (en Bal), se Billard. - Doubles (fr.), gl fr. Benævnelse paa »Variationer« - Double stout, se Øl. - Doubs, Flod i det østlige Frankrig, Saônes betydeligste Biflod, 430 km lang - Doubs. Departementet, der er opkaldt efter Floden - doucement (fransk), sagte, varsomt, blidt. - Doucet, Charles Camille, fr. dram. Forf. (1812-95) - Douche, se Bad. - Doucin finder alm. Anvendelse som Grundstamme til Forædling af Æbletræer i Dværgform - Dougalls Terne, se Terner. - Doughty, Charles Montagu, eng. Opdagelsesrejsende i Arabien, (1843- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Double eagle [’dab£-’i.g£], amer. Guldmønt
(U. S. A.) = 20 Dollars.
Th. O.

doublere [du’ble’rə] (en Bal), se Billard.

Doubles [’dublö] (fr.), gl fr. Benævnelse paa
»Variationer«, saaledes som vi kender dem fra
Händel, Bach, Couperin o. s. v.; disse ældre
Variationer forandrer imidlertid ikke Taktart
ell. Harmoni, Tonekøn ell. Tonart, men
indskrænker sig til stadige Gentagelser af det opr.
Tema, kun udstyret med stadig voksende
Figurationer, Løb, større Bevægelighed i de
ledsagende Figurer o. l., ydre Ændringer.
S. L.

Double stout [’dab£-’sta^ut], se Øl.

Doubs [du], Flod i det østlige Frankrig,
Saônes betydeligste Biflod, 430 km lang,
udspringer 937 m o. H. i Jurabjergene paa
Noirmont i den sydlige Del af Dept D., løber mod
NØ., gennem en snæver Dal, udvider sig ndf.
Morteau til den smukke Sø Chaillexon, danner
Vandfaldet Saut du D. (27 m), udgør Grænsen
mod Schweiz paa en Strækning af 45 km,
trænger derpaa ind i Schweiz (Kanton Bern), hvor
27 km af dens Løb findes, men drejer brat mod
V. og vender tilbage til Frankrig, hvor den
med sydvestlig Hovedretning strømmer gennem
Dept D., Jura og Saône-et-Loire forbi Besançon
og Dôle, indtil den ved Verdun-sur-le-D. (173
m o. H.) udmunder i Saônes venstre Bred.
Mellem Voujeaucourf og Dôle er D. kanaliseret og
benyttet af Rhin-Rhône-Kanalen.

Departementet, der er opkaldt efter
Floden, bestaar af Grevskabet Montbéliard og
c. 1/3 af Franche-Comté, begrænses mod N. og
NV. af Dept Belfort og Haute-Saône, mod V. og
SV. af Jura, mod SØ. og Ø. af Schweiz. 5260
km2 med (1911) 299935 Indb. ell. 57 pr km2.
Det deles i 4 Arrond.: Besançon,
Baume-les-Dames, Montbéliard og Pontarlier og har
Besançon til Hovedstad. I gejstlig Henseende
danner det med Dept Haute-Saône et Bispedømme
under Ærkebispesædet i Besançon; i militær
Henseende hører det under 7. Armékorps. Det
meste af D. hører til Juras Bjergland; navnlig
mod SØ. har det hele Bjerglandets Karakter,
opfyldt af Juras Kalkkæder, der kulminerer i
Mont d’Or (1464 m), og hvis Rygge næsten er
helt nøgne; kun Affaldene mod S. er bevoksede
med Fyr ell. har Græsgange, 6-8 Maaneder af
Aaret ligger Sneen paa Bjergene, og der er
mange Moser og Sumpe. Landet er i den øvre
Region meget tyndt befolket, og der dyrkes kun
noget Byg og Havre. I den mellemste Region
er Højderne klædte med Skov (Fyr, Eg og Bøg),
her trives Rugen godt, og Hvedeavlen begynder.
Endelig er den nedre Region længst mod V.,
hvor Højderne naar 300 m og mere, meget
frugtbar og den bedst befolkede Del. Af Floder
mærkes, foruden D. og dens Bifloder, Saônes
Biflod Ognon paa Nordvestgrænsen. Klimaet er
fugtigt og barskt og underkastet store
Temperaturvekslinger. Af Arealet er 27 % under
Ploven, 37 % Græsgange, 29 % Skov; 3140 ha er
Vinbjerge og 6520 ha Haver. De vigtigste
Kornsorter er Hvede og Havre. 1912 produceredes
34205 hl Vin. Korndyrkning har mindre Bet.
end Kvægavl og Mejeridrift; store Mængder af
Ost produceres, især af Andelsmejerierne. Af
Mineraler brydes lidt Brunkul og Salt.
Industrien er ret livlig og omfatter især Fabrikation
af Ure (Besançon), Isenkram og Maskiner. Der
er ogsaa store Jernstøberier,
Brændevinsbrænderier, Uld- og Bomuldsvæverier og
Papirfabrikker. Handelen er ret betydelig;
Vareomsætningen mellem Frankrig og Schweiz
foregaar for en stor Del over D. Dept er (1911)
forsynet med 402 km Hovedjernbane
(Lyon-Banen), 105 km Lokalbane og 60 km Sporveje.
Rhin-Rhône-Kanalen gaar gennem den nordlige
Del af Dept.
G. Ht.

doucement [dus’mã] (fransk), sagte,
varsomt, blidt.

Doucet [du’sæ], Charles Camille, fr.
dram. Forf. (1812-95), studerede Jura, blev
Advokat og beklædte under det andet
Kejserdømme forsk. høje ministerielle Stillinger i
Teatrenes Administration. Han debuterede med
Vaudevillen Leonce (1838, i Forening med
Bayard) og skrev adskillige Stykker paa Vers, der
gjorde Lykke, f. Eks. Un jeune homme (1841),
Baron Lafleur (1842), La chasse aux fripons
(1846) og Le fruit défendu (1857; »Den forbudne
Frugt«, hans mest kendte Stykke); alle disse og
fl. samledes 1858 i 2 Bd Comédies en vers.
Fremdeles forfattede han La considération (1860), fl.
Lejlighedsstykker og talrige Digte og har
desuden skrevet dram. Kritik i Moniteur parisien.
Efter A. de Vigny valgtes han 1867 ind i
Akademiet, hvis livsvarige Sekretær han blev 1876.
S. Ms.

Douche [dansk dusj, fr. du∫], se Bad.

Doucin [du’sæ] finder alm. Anvendelse som
Grundstamme til Forædling af Æbletræer i
Dværgform. Den synes nærmest at være
beslægtet med Pirus pumila Mill. og angives at være
en tilfældig fremkommen Sort efter Frøudsæd
af denne. Den adskiller sig fra Stamformen ved
at være af kraftigere Vækst og passer bedre
end nogen anden Grundstamme til Underlag for
Dværgtræer af Æble. Den formeres ved
Aflægning ell. Rodskud. Aflægningen foretages paa
flg. Maade: Modertræerne plantes med 120 cm
mellem Rækkerne og 6 cm mellem Planterne i
Rækken og lades urørte et Par Aar, indtil de
er komne i kraftig Vækst; afskæres om
Vinteren tæt ved Jorden, og næste Foraar
fremkommer en Mængde unge Skud, som man straks,
naar de viser sig, maa udtynde saaledes, at
alle Skud, der beholdes, kan modne deres Ved.
Juli s. A. hyppes der Jord op om Skuddene, ell.
der tilføres let Muldjord, som lægges i en Hob
over hver Plante, saaledes at Skuddene omtr.
i 10-13 cm’s Længde er dækkede med Jord,
medens Resten af Skuddene rager op over
Jordhoben. Om Efteraaret har Skuddene gode
Rødder, Jorden fjernes med Forsigtighed, Skuddene
afskæres ved deres Udspring, og de unge
Planter anbringes i Planteskolen.
L. H.

Dougalls Terne [’du.gə£s-], se Terner.

Doughty [’da^uti], Charles Montagu,
eng. Opdagelsesrejsende i Arabien, f. 13. Aug.
1843 i Theberton Hall, Suffolk i England. Han
studerede Naturvidenskab og foretog dernæst
en længere Rejse til Centralarabien. Hans
Ekspedition blev særlig betydningsfuld ved
Fremdragelsen af en hel Række ny, hidtil ukendte
Indskrifter, og hans Værk: Travels in Arabia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free