- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
345

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doughty, Charles Montagu, eng. Opdagelsesrejsende i Arabien, (1843- ) - Douglas, Hovedstaden paa Øen Man i det irske Hav, ligger paa Østkysten - Douglas, en af Skotlands ældste og berømteste Adelsslægter - 1) William D., kæmpede paa Wallace's Side mod Edward I, ( -1298) - 2) James ( -1330) - 3) Archibald I ( -1333) - 4) William, ( -1384) - 5) James ( -1388) - 6) Archibald II ( -1400) - 7) Archibald III ( -1424) - 8) Archibald IV ( -1439) - 9) William, ( -1452). - 10) James ( -1488) - 11) Archibald ( -1514) - 12) Archibald ( -1557) - 13) James (1520-1581) - 14) Robert (1611-1662) - 15) Gustaf Otto (1687-c.1763) - Douglas, Ludvig Vilhelm August, sv. Politiker og Embedsmand, (1849-1916)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deserta (2 Bd, 1888) er i det hele rigt paa
geografiske, naturvidenskabelige og arkæologiske
Iagttagelser.
J. Ø.

Douglas [’dag£əs], Hovedstaden paa Øen Man
i det irske Hav, ligger paa Østkysten og har
en god Havn, beskyttet af et Fort, og daglig
Dampskibsforbindelse med Liverpool. (1911)
22000 Indb. D. er et meget yndet Badested.
Castle Mona, der opførtes 1804 af Hertug John
IV af Athol, er nu et Hotel.
G. Ht.

Douglas [’dag£əs], en af Skotlands ældste
og berømteste Adelsslægter, som gennem flere
Aarh. spillede en stor Rolle i dets Historie;
Navnet D. kommer af det gæliske dubh glas
(det sorte Vand). Familien D. havde sine
Godser i Nærheden af den eng. Grænse, og dens
Medlemmer blev derfor ofte udnævnte til Førere
i Grænsekrigene. Mest kendte er:

1) William D., kæmpede paa Wallace’s
Side mod Edward I, men døde i eng. Fangenskab
1298. 2) Hans Søn James støttede Rob. Bruce,
sejrede ofte over Englænderne og blev saa
frygtet i England, at man skræmmede Børnene
med »Sorte D.«. Robert Bruce testamenterede
ham 1329 sit Sværd og bad ham om,
at han vilde bringe hans Hjerte til
Palæstina, men paa Vejen faldt D. mod
Maurerne i Spanien 1330. 3) Dennes
Broder Archibald I styrede Skotland i Kong
David Bruce’s Mindreaarighed, men faldt mod
Englænderne 1333. 4) William, dennes Søn,
deltog i mange Kampe baade mod England og
i Frankrig (Slaget ved Poitiers 1356). 1371,
da Kong David Bruce var død, gjorde han
Fordring paa Tronen, men traadte tilbage for Rob.
Stuart. Han blev 1358 den første Greve af D.
og døde 1384. 5) Dennes Søn James kæmpede
med Henry Percy (Hotspur) i Northumberland
og faldt mod ham 1388. Fra hans uægte Søn
William nedstammer en endnu eksisterende
Linie, hvis Overhoved har Titlen Markis af
Queensberry. 6) Titlen som Greve af D.
arvedes af James D.’s Farbroder Archibald
II
(d. 1400), der længe havde været Vogter af
Grænsen mod England. 7) Hans Søn
Archibald III var gift med en Datter af Kong
Robert III og sandsynligvis Medskyldig i
Mordet paa dennes Søn, Tronfølgeren David,
Hertug af Rothesay (behandlet i Walter Scott’s
Roman »St Valentins Dag«). Han var længere
Tid i eng. Fangenskab, drog derefter til
Frankrig for at hjælpe Karl VII og faldt her ved
Verneuil 1424. 8) Hans Søn Archibald IV
blev 1438 Skotlands Regent under Jakob II’s
Mindreaarighed, men døde allerede Aaret efter.
Familien D.’s Magt var nu saa stor, at den
øvrige Adel blev misundelig, og hans unge
Sønner blev derfor lokkede til Edinburgh og
myrdede 1440. Deres Søster Margaret, »den
smukke Pige fra Galloway«, blev gift med sin Fætter
9) William, som opr. var en nær Ven af
Jakob II, men siden faldt i Unaade, blev lokket
til Slottet Stirling og der dræbt af Kongen med
egen Haand (1452). 10) Hans Broder James
søgte at hævne sin Broder, men blev slaaet
1455 og maatte flygte til England. Hans Godser
blev konfiskerede, og Stamslottet Douglas Castle
gik over til Sidelinien Angus. James D. gjorde
1483 et Indfald i Skotland, men blev fanget og
sat i Kloster, hvor han døde 1488. Hermed
uddøde Slægtens Hovedlinie, de sorte D.

Linien Angus (»de røde D.«) nedstammede
fra en uægte Søn af D. (4) George, der var
blevet Greve af Angus. En anden George
(d. 1462) erhvervede Stamslottet D. fra den
ældre Linie. Hans Søn, 11) Archibald D.,
deltog stadig i Sammensværgelser mod Jakob III
og indlod sig i øvrigt i Forbindelse med de eng.
Konger Edward IV og Henrik VII om at skaffe
dem Skotlands Trone. Senere blev han
Formynder for Jakob IV og dennes Kansler. Han døde
1514, kort efter at en Mængde af Familien D.
var faldne ved Flodden mod Englænderne.

12) Archibald, Sønnesøn af D. (11), ægtede
1514 Margaret Tudor, Enke efter Jakob IV, og
blev en Tid Skotlands Regent under Jakob V’s
Mindreaarighed. Allerede 1515 blev han dog
fordrevet, og senere blev hans Forhold til
Enkedronningen saa slet, at de blev skilte. 1529-43
opholdt han sig i Landflygtighed i England,
vendte derefter tilbage til Skotland og døde
1557. Hans Datter Margaret var gift med
Mathew Stuart, Greve af Lennox, og blev
Moder til Henry Darnley. Hun arbejdede ivrigt
paa at faa sin Søn gift med Marie Stuart og
blev dennes bitre Fjende efter Darnley’s Mord.
13) Archibald’s Brodersøn James (f. 1520) var
gift med Greven af Morton’s Datter Elisabeth
og blev efter sin Svigerfader Greve af
Morton
. Den dygtige Statsmand spillede i en
Aarrække en stor Rolle i Skotland. Han var paa
Forhaand Fjende af Marie Stuart som ivrig
Protestant, Ven af John Knox og Tilhænger af
England. Morton var Ophavsmand til Mordet
paa Rizzio og Medvider i Drabet paa
Darnley. Da Marie ægtede Bothwell, rejste han
Oprør mod hende og fangede hende ved
Carberry Hill (1567). Fra nu af var han en af
de ledende Mænd i Landet og blev 1572 selv
Regent. Efter at Jakob VI var blevet myndig
(1578), forenedes det kat. Parti med de mange
Fjender, som J. D.’s Voldsomhed og
Pengegridskhed havde skaffet ham. Han blev
anklaget for sin Andel i Darnley’s Mord og henrettet
1581. Den sidste af Slægten Angus døde 1761
som Hertug af D. Titlen som Lord D. føres
nu af en kvindelig Sidelinie. 14) Robert D.
af Sidelinien Whittingham, f. 1611,
udvandrede til Sverige og kæmpede i Gustaf Adolf’s
Krige. 1647 blev han General og 1654 sv. Greve.
Han udmærkede sig i den polske Krig 1656-
57 og erobrede senere Livland og Kurland. Han
døde i Sthlm 1662 og blev Stamfader til de sv.
Grever D. Hans Sønnesøn 15) Gustaf Otto,
f. 1687, d. c. 1763, blev taget til Fange ved
Pultava 1709 og gik nogle Aar senere i russ.
Tjeneste. 1717 blev han Generalguvernør i
Finland og optraadte med stor Grusomhed mod
sine Landsmænd. Senere blev han russ. General
og Guvernør i Reval.
J. L.

Douglas [’duglas], Ludvig Vilhelm
August
, sv. Politiker og Embedsmand, f. i
Zürich 26. Novbr 1849, d. pludselig under et
Besøg i Lysekil 20. Juli 1916. D. nedstammede
i lige Linie fra den skotske Adelsslægt D. og
var desuden Dattersøn af Storhertug Ludvig I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free