Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Douglas, Ludvig Vilhelm August, sv. Politiker og Embedsmand, (1849-1916) - Douglas, Robert Kennaway, eng. Orientalist, (1838-1913) - Douglas, Stephan Arnold, nordam. Statsmand, (1813-1861) - Douglas-Gran, se Pseudotsuga. - Douglasit, et Mineral, sammensat 2KCl.FeCl2H20 - Douglass, Frederick, oprindelig Bailey (1817-95), nordamerikansk Taler og Bladskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Baden og saaledes beslægtet med Dronning
Victoria af Sverige. D. blev opdraget i
Tyskland og 1869 Student i Karlsruhe; siden
studerede han ved svenske og tyske
Universiteter. Derefter bosatte D. sig paa
Stjernorp i Östergötland, et Gods, som i 250
Aar har tilhørt Slægten, lige siden den
indvandrede til Sverige, og fik efterhaanden talrige
offentlige Hverv. 1891-1901 og 1907-11 var han
Medlem af Rigsdagens Førstekammer og
spillede der en meget betydelig Rolle. Han sluttede
sig straks til det konservative-protektionistiske
Parti. I sociale Spørgsmaal var hans Holdning
derimod altid frisindet. Af 90’ernes store
Spørgsmaal kastede han sig især ind i Unions- og
Forsvarssagen. Over for de mest
yderliggaaende norske Krav stillede han sig stejlt
afvisende, og 1895 blev han Udenrigsminister i
Boström’s Ministerium efter Lewenhaupt, som
regnedes for alt for eftergivende mod Norge. 1899
maatte han dog forlade denne Post, da han ikke
kunde faa sine Kolleger med saa langt, som
han vilde, i Kampen mod den mod Kongens
Veto gennemdrevne norske L. om nyt
Handelsflag. - Et stort Arbejde gjorde Grev D. for
Forsvarssagen. 1889 udgav han saaledes
anonymt et Skrift - »Hur vi förlorade Norrland«
- som vakte megen Opsigt baade i og uden for
Sverige og kom i fl. Opl. Det sv. Hærvæsen var
meget bristfældigt, og D.’s Skrift bidrog
sikkert betydeligt til at skabe større Forsvarsiver
i Landet. 1901 valgtes D. da ogsaa ind i det
særlige Forsvarsudvalg, hvor han for at bryde
Venstres Modstand foreslog en Kombination af
udstrakt Værnepligt og udvidet Valgret. Fra
1893 var D. Amtmand i Upsala, men forflyttedes
1901 til Amtmandsstolen i sin Hjemegn:
Östergötland. 1901-04 var han Formand i den
meget vigtige Norrlandskomité, som skulde give
Forslag til Ordning af de mange store
Spørgsmaal i det nordligste Sverige. 1911 opgav D. sin
nyttige Virksomhed som Amtmand i Linköping
og flyttede til Sthlm, hvor han efterfulgte
Friherre v. Essen som Riksmarskalk. Altid
gennemført ridderlig var D. en glimrende
Hofmand; men han vakte adskillig Uvillie i de
Kredse, som mente, at hans og Dronningens
Indflydelse var alt for stor i baade Inden- og
Udenrigspolitik.
A. M. D.
Douglas [’dag£əs], Robert Kennaway,
eng. Orientalist, f. 23. Aug. 1838 i Devon, d. 20.
Maj 1913, kom 1858 til Kina som eng. Tolk og
Vicekonsul, ansattes 1865 ved British Mus., hvor
han 1892-1907 var keeper ved den orientalske
Bog- og Manuskriptafdeling, blev 1873 Prof. i
Kinesisk ved Kings College i London og udgav
1877 (Suppl. 1903) og 1898 Kataloger over
Britisk Mus.’s kin. og jap. Bøger og Manuskripter.
D. var en udmærket Kender af kin. Litt. og
Historie; af hans Værker om kin. Forhold er
de vigtigste flg.: The Language and Literature
of China (1875), A Chinese manual (1889),
Confucianism and Taoism (1877), Chinese Stories
(1893), Society in China (1894), Life of Li
Hung-Chang (1895) samt den gode historiske Oversigt
China (i Story of the Nations Series) 1899 (3.
Udg. 1901) og Europe in the Far East (1904).
F. de F.
Douglas [’dag£əs], Stephan Arnold,
nordam. Statsmand, f. 23. Apr. 1813, d. 3. Juni
1861, var opr. simpel Arbejder og udvandrede
1833 fra sin Hjemstat Vermont til Illinois, hvor
han allerede 1834 blev Sagfører og tidlig tog
Del i de politiske Kampe. Han vandt snart Ry
som udpræget Demokrat (fik for sin lave Vækst
Navnet »den lille Kæmpe«), valgtes 1839 til
Statens lovgivende Forsamling og var 1841-43
Medlem af dens Højesteret. Han valgtes 1842
til Unionens Repræsentanthus og 1846 til dens
Senat og beholdt her sit Sæde indtil sin Død,
sidste Gang (1858) valgt imod Abraham
Lincoln. Han hævdede med stor Kraft Nordamerikas
Ret til Oregon over for England (vilde have
dette fordrevet fra Nordamerikas Fastland) og
virkede ligeledes ivrig for Texas’ Tilknytning
1846. Som Formand for Senatets Udvalg om
Territorierne 1847-58 spillede D. en vigtig
Rolle. Kun modstræbende sluttede han sig til
Kompromisset 1850, hvorved Kalifornien optoges i
Unionen som fri Stat, og gennemførte 1854 den
saakaldte »Nebraska-Bill«, hvorved
Missouri-Kompromisset fra 1820 om en Nordgrænse for
Slaveriet ophævedes, og der altsaa aabnedes
dette Adgang til de store nordvestlige
Territorier. Dette gjorde D. ikke af nogen
Forkærlighed for Slaveriet, men i Henhold til Læren
om »Squatter-Suveræniteten«, hvorefter
Nybyggerne i et Territorium burde have Ret til
uafhængig af Unionsmyndighederne at tage
Bestemmelser om Landets fremtidige Ordning.
Han gav derved Anledning til Kampene i
Kansas 1855-57 mellem Slaveriets Forsvarere og
Modstandere; men da det viste sig, at man fra
Sydstaternes Side vilde paatvinge Kansas
Slaveriet imod Nybyggernes Villie, stillede han sig
afgjort paa disses Side. Ved Præsidentvalget
1860 var han Kandidat for den Del af
Demokraterne, som ikke vilde have Slaveriet
udvidet, og fik ikke mindre end 1377000
Vælgerstemmer imod Lincoln’s 1800000; men da
Sydstaternes Demokrater vragede ham, fik han dog
kun 12 Valgmandsstemmer, hvorimod Lincoln
opnaade Flertal i alle Nordstaterne. Da
Borgerkrigen blev Følgen heraf, stillede D. sig
ubetinget bl. Unionens Forsvarere. W. Bryan skrev
1902 hans Levned.
E. E.
Douglas-Gran [’dag£əs-], se Pseudotsuga.
Douglasit [daglə’sit ell. dugla-], et Mineral,
der forekommer sammen med Carnallit ved
Stassfurt og er sammensat 2KCl. FeCl2.2H2O.
(N. V. U.). O. B. B.
Douglass [’dag£əs], Frederick,
oprindelig Bailey (1817-95), nordamerikansk Taler
og Bladskriver, var Mulat og f. i Maryland som
Slave, men lærte tidlig at læse og skrive. Han
flygtede 1838 til Massachusetts, hvor han
underholdt sig som Arbejder paa et Skibsværft. Paa
et Folkemøde imod Slaveriet 1841 optraadte han
som Taler og viste saa stor Veltalenhed, at
han kort efter toges til omrejsende Taler for
et Antislaveriselskab. Lgn. Opsigt vakte D. 1846
paa et Besøg i England, hvor hans Venner
skød en Sum Penge sammen for at løskøbe ham.
Han udgav 1847-60 Ugebladet The Northern
Star til Bekæmpelse af Slaveriet og søgte under
den flg. Borgerkrig tidlig at overtale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
