- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dover, Thomas, eng. Læge, (c.1660-1742) - Dovercourt, se Harwich. - Dover-Mølle-Grund, lille, landløs Grund i den sydlige Del af Næs-Sund (Limfjorden) - Dovers Pulver (Pulvis Ipecacuanhæ Thebdicus, Puluis Doveri) er et Lægemiddel - Dove'ske Lov, opstillet af H. W. Dove, udtaler, at Vinden i Nordeuropa har mest Tilbøjelighed til at dreje »med Solen« - D'Ovidio, se Ovidio. - Dovns-Klint, høj, hvid Klint, der danner Sydpynten af Langeland. - Dovre, Jætte, der boede i Dovrefjeld - Dovre, Herred, Nordre Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt - Dovrebanen kaldes den Bane, som gaar over Dovrefjeld og forbinder Gudbrandsdalsbanen med Trondhjemsbanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selkirk, den Person, der danner Forbilledet for
Robinson Crusoe. D.’s Ekspedition stormede
Apr. 1709 Byen Guajaquil i Peru og fik 27000
Doll. i Løsepenge foruden et Bytte paa 2000 £.
Oktbr 1711 vendte D. tilbage til London.
Ekspeditionens Udbytte var c. 170000 £. D. blev
1721 optaget i College of Physicians i London,
hvor han praktiserede til sin Død 1742, naar
undtages 1728-29, da han var i
Glouchestershire. Var D.’s Liv eventyrligt, var hans
Behandlingsmaade det ikke mindre. Kviksølv
anvendte han i Tide og Utide og kaldtes derfor
Kviksølvdoktoren. Det D.’ske Pulver, et
Opiumspræparat, der benyttes som Middel mod
Smerter og Søvnløshed, har holdt sig til vore
Dage.
J. S. J.

Dovercourt [’douvəkåət], se Harwich.

Dover-Mølle-Grund, lille, landløs Grund i
den sydlige Del af Næs-Sund (Limfjorden).
Paa Sydenden bestaar Grunden af store Sten,
der er overflydte med 1,2 m Vand og stejlt
afgaaende til 4 m’s Dybde.
G. F. H.

Dovers Pulver [’douvəs-] (Púlvis
Ipecacuánhæ Thebaicus
, Púlvis Doveri) er et
Lægemiddel, som bestaar af 1 Del Brækrod, 1 Del Opium
og 8 Dele svovlsurt Kali. D. har en let
sveddrivende, beroligende Virkning.
E. K.

Dove’ske Lov [’do.vəskə-], opstillet af H. W.
Dove, udtaler, at Vinden i Nordeuropa har mest
Tilbøjelighed til at dreje »med Solen« ɔ: fra S.
gennem V. til N.
D. la C.

D’Ovidio, se Ovidio.

Dovns-Klint, høj, hvid Klint, der danner
Sydpynten af Langeland.
G. F. H.

Dovre, Jætte, der boede i Dovrefjeld, skal
have opfostret Harald Haarfager (der ogsaa
nævnes Dovrefostre) i sin Hule og senere været
hans usynlige Hjælper i Kampene for at vinde
Norge. Sagnet findes tidligst i Norgeskrøniken
Agrip (12. Aarh.) og er udførlig fortalt i
»Haraldssaga Dofrafóstra« (i Haandskrift fra 14.
Aarh.), men hører til de ældste bl.
middelalderlige Fortællinger om Jætte-Fostersønner (jfr
Hadding, Jætter). Dovregubben
synes at være hans Arvtager i nyere norsk
Folketro. (Litt.: S. Bugge, »Mytiske Sagn om
Halvdan Svarte og Harald Haarfager« [Arkiv
f. nord. Filologi, 16. Bd, S. 1-37]; Moltke
Moe
, »Eventyrlige Sagn i den ældre Historie«
[= Norges Land og Folk, Finmarkens Amt, 1.
Bd, Kria 1906]).
A. O.

Dovre, Herred, Nordre Gudbrandsdalens
Fogderi, Kristians Amt, (1910) 2480 Indb. Næst
Lesje det nordligste Herred i Gudbrandsdalen
strækker D. H. sig over en større Del af det
egl. Dovrefjeld (s. d.) helt fra Laugen-Dalen
til Snehætten i N. og til Rondane i Ø. Fra
Fjeldets Plateau hæver sig inden for D. H. en Del
høje Toppe: Paa Nordsiden Snehætten,
2247 m, med Svonaadalstinderne og
Skreahø med Bræer, længere mod S.
Pighætten
, 1555 m, Blaahø og Fokstuhø,
1704 m, nede mod Hoveddalen ligger
Storkuven, 1490 m, og længst mod Ø. Rondanes
Gruppe, 2112 m, som Grænsefjelde mod
Østerdalen. Selve Hoveddalen, der er den eneste
bebyggede Del af D. H. - Fjeldstuerne
undtagne -, skraaner jævnt fra N. mod S. med
stejle, bratte Sider, af hvilke Østsiden er den
stærkest bebyggede; Gaardene ligger her paa
terrasseformede Bakkeskraaninger, hvis
Jordsmon for en stor Del bestaar af Ler og Sand.
Gennem D. H. gaar den ældgamle Hovedvej til
Trondhjem og Romsdalen, Vejen følger nu som
en moderne Chaussé Dalens Bund og deler sig
først efter at være kommet ind i Lesje; tidligere
gik Vejen betydelig højere oppe i Bakken og tog
fra Gaarden Ruste over Harbakhø ret i N. til
Fokstuen, hvor begge Veje nu mødes;
herfra over Hjerkinn, hvorfra Sidevej til
Foldalen; til Kongsvold i Drivdalen følges delvis
atter den gl. Vej. Andre egl. Vejforbindelser
findes ikke inden for D. H., men vel nogle
til Dels kørbare Rideveje mellem den Mængde
Sætre, som findes overalt mellem Fjeldene
til Udnyttelse af de ypperlige Fjeldbeiter.
Saavel den under Bygning værende Dovrebane som
Romsdalsbanen følger omtrent de nuv.
Chausséer. D. er kendt for sin rige alpine Flora, fl.
Planter er meget sjældne og derfor nu fredede.
Som af Herredets Beliggenhed over Havet -
Kirken ligger 470 m o. H. - er at vente, spiller
Agerbruget kun en ringe Rolle, medens
Kvægavl og Jagt er Hovednæringsvejene, Husfliden
staar højt; der findes to Haandværkerskoler.
Dovrefjeld er kendt for sine gode Rypetrakter,
Vildren fandtes ogsaa tidligere i Mængde, men
er nu betydelig aftagne p. Gr. a. uvorn Jagt.
Af Bebyggelsen kan mærkes den tidligere
Kongsgaard Tofte, der af Christian V blev
foræret Statholder Gyldenløve, samt Dambaas
Skydsskifte og Sanatorium. Af de paa
Dovrefjeld fra ældgammel Tid til Underhold og Ly
for de Rejsende oprettede Fjeldstuer ligger
Fokstuen og Hjerkinn inden for D. H.
Paa begge disse Steder, der fremdeles er
Statsejendom og har Statsbidrag, er der nu bygget
store Sanatorier, der kan optage 80 à 100
Rejsende, og store Udvidelser er planlagte i
Forbindelse med Bygning af Dovrebanen. Antagen
Indtægt 1910: 279910 Kr, Formue 1584250 Kr.
Herredets Areal er 1475 km2, hvoraf Indsøer 9
km2 og Sne og Is 15 km2.
(J. F. W. H.). M. H.

Dovrebanen kaldes den Bane, som gaar over
Dovrefjeld og forbinder Gudbrandsdalsbanen med
Trondhjemsbanen, idet den udgaar fra Otta
Station paa førstnævnte Bane og ender ved Støren
Station paa sidstnævnte; den udgør en Del af en
af Norges vigtigste Stambaner med den
korteste ubrudte Forbindelse (553 km) mellem
Kria og Trondhjem; Rejsetiden bliver c. 12
Timer. Den første Del af Banen - fra Otta til
Dombaas i Gudbrandsdalen (46 km) - blev
aabnet for Drift Decbr 1913, Resten antages
færdig 1918. Ved Dombaas støder Raumabanen
til, den gaar i nordvestlig Retning til
Veblungsnes i Romsdalen (projekteret), medens D. i
nordøstlig Retning arbejder sig opover til
Højfjeldsplateauet; for at overvinde
Højdeforskellen, gaar Linien først gennem en c. 750 m lang
»Vendetunnel« (Grisekrøllen kaldet) med Radius
275 m; fra Linien har man den herligste
Udsigt i V. mod Lesje og i S. mod
Gudbrandsdalen. Kommet op paa Plateauet (936 m o. H.)
har man Højfjeldets Vidder foran sig, Linien
gaar her nær Hovedvejen og passerer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free