Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dovrebanen kaldes den Bane, som gaar over Dovrefjeld og forbinder Gudbrandsdalsbanen med Trondhjemsbanen - Dovrefjeld kaldes den mægtige Fjeldkæde, som strækker sig i Ø. til Østerdalen, i V. til Romsdalsfjeldene - Dowden, Edward, eng. Litteraturhistoriker og Kritiker (1843-1913) - Dowell, Edward Mac, arner. Komponist (1861-1908) - Dowell, Mac, se Mac Dowell. - Dowie, John Alexander, amer, religiøs Svindler, Stifter af »Zionisternes Samfund« - Dowlais, Jernværk ved Merthyr-Tydfil (s. d.) i Wales, oprettet 1759.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fokstuen og Hjerkin Fjeldstuer, som danner
Udgangspunkter for en Række interessante Ture
til Snehætten, Rondane m. m. Efter at have
passeret Hjerkinn naar Banen sit højeste Punkt
1025 m o. H., falder saa ned mod Kongsvold og
følger derefter gennem Drivdalen, som er
særdeles trang og udsat for Sne- og Fjeldskred,
hvorfor Linien i stor Udstrækning er lagt i
Tuneller, hvoraf den største »Hestekrubtunellen«
er 1450 m lang; Banen gaar saa gennem Opdal
og frem til Orkla, som passeres paa en
højtliggende Stenbro (Spændvidde 60 m) - den
største Stenbro, som hidtil er bygget ved Norges
Jernbaner -, Banen gaar saa videre gennem
Birkaaker frem til Støren Station.
D. bygges som bredsporet Bane af 1. Kl. med
35 kg Skinner, mindste Kurveradius 300 m. Den
maksimale Stigning er 18 ‰ i begge
Retninger, Kørehastigheden paa Retlime 90 km i
Timen. Fra Otta til Støren er D. 205 km lang,
heraf ligger c. 30 km over Trægrænsen. D. er
beregnet at koste 26,6 Mill. Kr.
M. H.
Dovrefjeld kaldes den mægtige Fjeldkæde,
som strækker sig i Ø. til Østerdalen, i V. til
Romsdalsfjeldene, i S. sænker Fjeldet sig ned
mod Gudbrandsdalen og Ottadalen, i N.
begrænses det af Guldalen, Soknedalen og Sundalen.
I indskrænket Bet. forstaas ved D. dog kun
selve Plateauet omkr. Snehætta, Fokstuhø og
Knutshø. Paa D. har fl. Elve deres Kilder:
Gudbrandsdalslaagen, som flyder mod S.,
Rauma med Afløb mod NV., Driva og
Orkla mod N. og Folla mod SØ. I de øvre
Bygder er Dalene aabne og med jævnt
skraanende Sider, men disse bliver stadig stejlere,
jo længere ned man kommer. Over de dybe
Dale og de flade Vidder hæver mægtige Toppe
sig, hvoraf mærkes Snehætten, 2247 m,
Skrimkolla, 1980 m, Fokstuhø, 1704 m,
Rondane med Høgronden, 2112 m. Store
Sølen, 1828 m. I Dalene vokser Furu og Birk,
der højere oppe (c. 1000 m o. H.) afløses af
Dvergbirk og Vidjekrat med en yppig
Alpeflora, der omfatter sjældne, nu fredede Arter.
Elve og Søer er ganske fiskerige, ligesom
Vidden byder paa god Jagt paa alle Slags Fugle,
Fjeldbeiterne er fortrinlige, hvorfor Sætrene er
mange og store. Fjeldene er fattige paa
Mineraler og nyttige Metaller.
M. H.
Dowden [’dau^dən], Edward, eng.
Litteraturhistoriker og Kritiker (1843-1913), f. i Cork i
Irland. Han kom 1861 til Trinity College i
Dublin, hvor han allerede 1867 blev Prof. i
eng. Litt., en Stilling, han bevarede til sin Død.
Han tog ivrig Del i den irske Politik som
Antinationalist, og i mange Aar var han en af de
irske Unionisters mest benyttede Talere. I
1890-erne fik han Anmodning om at lade sig vælge
som Parlamentsrepræsentant for sit Univ., men
trak sig tilbage til Fordel for Sir Edvard
Carson. Som Litteraturhistoriker har han særlig
beskæftiget sig med Shakespeare og Shelley og
hans Shakespeare his Mind and Art (1875) er
sammen med A. C. Bradley’s Shakespearean
Tragedy Englands fineste Bidrag til den moderne
Shakespeare-Forskning. Det er en
indtrængende og storsindet Analyse af hans Værk som det
levende og væsentlige, det for os er muligt at
komme i Forhold til, men uden synderlig
Interesse for de biografiske Smuler, der her i
bedste Fald oplyser saa lidt. Heller ikke gælder
hans Analyse særlig de enkelte Scener ell.
Figurer - skønt det naturligvis ikke mangler -
men derimod det Sind og den
Helhedsopfattelse, hvori de har Rod. 1886 udkom hans store
Life of Percy Bysshe Shelley, der trods sin
officielle Karakter er en af de bedste Biografier,
eng. Litt. ejer. Foruden disse to Hovedværker
har han skrevet en lang Række
litteraturhistoriske og kritiske Essays, der er samlede i:
Studies in Literature 1789-1877 (1878), New
Studies in Literature (1895), Transcript and
Studies (1888), The French Revolution and
English Literature (1897), Puritan and Anglican (1900),
den mandigt sobre, gribende Bog om Southey i
Serien English Men of Letters (1879), Robert
Browning (1904). D. var Præsident for det eng.
Goethe-Selskab og udgav 1906 Life of Goethe.
Han har ogsaa skrevet et Bd Digte.
I. O.
Dowell [’da^ui£ eller -ə£], Edward Mac,
amer. Komponist (1861-1908), studerede dels
i Paris (ved Konservatoriet), dels i Tyskland
(under Fr. Liszt og Raff) og levede indtil 1888
i Wiesbaden, sluttende sig til den ny-tyske
Skoles Mænd; tog derefter Ophold i Boston for
1896 at drage til New York som Musikprofessor
ved Columbia-Univ. - D. var en fortræffelig
Klaverspiller og nævnes som en af Amerikas
betydeligste Komponister, navnlig hans
Klaverstykker har vundet megen Udbredelse; foruden 4
store Sonater skrev han en Række mindre
Karakterstykker for Klaver til Dels af et nationalt
Præg. D., der ofte sammenlignes med Edvard
Grieg, har endvidere efterladt sig nogle større
Orkesterværker, deriblandt en »Indiansk Suite«,
adskillige Sange, musikæstetiske Essays og et
Bd Digte (Verses 1908). Biografier af L. Gilman
(1909) og Fry Page (1911).
W. B.
Dowell [’da^ui£ eller -ə£], Mac, se Mac
Dowell.
Dowie [’da¨ui], John Alexander,
amer. religiøs Svindler, Stifter af »Zionisternes
Samfund« (»Zionskirken«), ikke at forveksle med
den jød. religiøs-nationale Bevægelse,
organiseret af Herzl, Zangwill o. a. for at erhverve
Palæstina som Hjemland for Jøderne, Jewish
territorial organisation, kaldet »Zionisme« (se
d.), f. 1846 i Edinburgh, d. 1907 i Chicago, var
en Aarrække Prædikant i Australien,
grundlagde 1888 i Amerika et Samfund for
»Helbredelse gennem Bøn«, snart udbredt ogsaa til
Europa under uhyre Reklame. D. fik 1893 opført
et »Tabernakel« for sin Religion i Chicago, og
anlagde 1899 ved Michigan Byen Zion som dens
Centralpunkt og Hovedstad, men under
Anklage for Misbrug af betroede Midler og
Polygami blev han sluttelig afsat fra sine
Værdigheder som selvbestaltet Profet og Sektstifter.
Hans Propaganda var overvejende baseret paa
hans egen mundtlige, frækt markskrigerske og
paafaldende idéfattige Forkyndelse; ved Siden
af skabte han den et Organ i det nu og da
udkommende Leaves of Healing (1896 flg.), fra
1899 tillige i tysk Udg., trykt i Zürich.
K. V. H.
Dowlais [’da^u£is], Jernværk ved
Merthyr-Tydfil (s. d.) i Wales, oprettet 1759.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
