Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dowlais, Jernværk ved Merthyr-Tydfil (s. d.) i Wales, oprettet 1759. - Dowland, John, eng. Komponist og Lutspiller,(1562-c. 1626) - Dowlas betegnede oprindelig de i Tyskland fabrikerede, tætvævede Lærreder - Down [daun], Grevskab i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - Downing Street, Gade i London mellem St James Park og Whitehall nær Westminster Abbey og Parlamentsbygningen - Downman, John, eng. Maler, (1750-1824) - Downpatrick, By i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - Downs, The D., Navn paa flere Højdedrag, hørende til Kridtformationen i det sydøstlige England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dowland [’da^u£ənd], John, eng. Komponist
og Lutspiller (1562-c. 1626), højt anset af sin
Samtid, forherliget i en Sonet, der tilskrives
Shakespeare. Han blev Baccalaureus i Musik
ved Univ. i Oxford og drog som meget beundret
Lutspiller viden om, til Frankrig, Italien,
Tyskland og Danmark. Her opholdt han sig 1598-
1606 som højtlønnet Medlem af Christian IV’s
store Musikkapel. Hans Kompositioner i Tidens
Madrigalstil vidner om Fantasi og Sans for
udtryksfuld Melodi. Af hans Hovedværk Songs or
Ayres for the Lute (3 Dele, 1597-1602) er
anden Del dateret Helsingør, ligesom hans
femstemmige Dansemelodier for Lut og Viola’er,
Lachrymæ or seaven Teares, er blevne til
under hans Ansættelse i Danmark. Hans senere
Skæbne er lidet kendt. Henad 1625 træffer vi
ham i England som Lutenist hos Karl I.
Ornithoparchus’ Micrologus har han overs. paa
Engelsk. Af hans ovenn. Songs or Ayres er første
Del udkommet i fl. Opl., 1844 tillige i ny Udg.
ved Musical Antiquarian Society. D.’s Søn,
Robert D., ligeledes en fremragende Lutenist ved
det eng. Hof, udgav 1610 A musical banquet og
Varieties of lessons for Lut.
A. H.
Dowlas [’da^u£as] betegnede oprindelig de i
Tyskland fabrikerede, tætvævede Lærreder af
fastspundet, bleget Hørgarn (Creaslærred),
som væsentlig eksporteredes til England; men
nu fabrikeres D. ogsaa i England, der har en
betydelig Udførsel deraf. Hvad der nu gaar i
Handelen som D., er altid Bomuldslærred, som
ved Svidning og Appretering har faaet Lighed
med linnede Varer. D. benyttes til
Underbeklædning, Haandklæder o. l.
K. M.
Down [da^un], Grevskab i det nordøstlige
Irland, Prov. Ulster, begrænses af det irske
Hav fra Carlingford Lough til Belfast Lough og
imod Landsiden af Grevskaberne Antrim og
Armagh. 2460 km2 med (1911) 204303 Indb. (1891:
219405 Indb.), hvoraf 39 % Presbyterianere, 31
% Romersk-Katolske, 23 % hører til den
anglikanske Kirke. Paa Østkysten skærer foruden
Dundrumbai den store Bugt
Strangford Lough sig dybt ind i Landet. Den
nordlige Del af Shiret er et frugtbart Lavland, men
den sydlige Del opfyldes af Bjerggruppen
Mourne Mountains, hvis Granitmasser
mange Steder er gennembrudte af Basalt; det
højeste Punkt er Slieve Donard (853 m). De
vigtigste Floder er Bann, Newry og Lagan.
Agerbruget staar forholdsvis højt, sammenlignet
med andre Egne af Irland, og beskæftiger
Hovedmængden af Befolkningen. Der dyrkes især
Havre, Kartofler og Turnips; men størst Bet.
har Husdyravlen (især Svin, Faar og Fjerkræ).
Fiskeriet (Sild) er i Tilbagegang.
Bjergværksdriften indskrænker sig til Stenbrud. De
vigtigste Industrier er Lærredsvæveri og
Ølbryggeri. De største Byer er Newry, Newtownards
og Bangor, Hovedstaden er Downpatrick. D.
sender 5 Medlemmer til Parlamentet, deraf
Newry 1. 1898 blev en Del af D. indlemmet i
Grevskabet Belfast.
G. Ht.
Downing Street [’da^uniŋ’stri.t], Gade i
London mellem St James Park og Whitehall nær
Westminster Abbey og Parlamentsbygningen,
opkaldt efter Sir George D., under Karl II 1667
Finansminister (secretary to the Treasury). I
D. S. ligger foruden Førsteministerens Residens
og Koloniministeriet ogsaa i Gadens Nr 10
Udenrigsministeriet (Foreign Office), hvorfor dette
ofte i Avissproget betegnes som D. S. (Litt.:
Charles E. Pascoe, »Nr 10 D. S.,
Whitehall«, 1908).
K. V. H.
Downman [’dau^nman], John, eng. Maler,
f. 1750, d. 1824, Elev af B. West, har malet
mange Historiebilleder (mest i West’s Manér),
illustreret Bøger o. a., men fornemmelig virket
som Portrætist. Han nød stort Ry i Samtiden;
hans for Hertugen af Richmond udførte Suite
af malede Portrætter af Adelsdamer og
Skuespillerinder udkom saaledes 1785 i Gengivelse
(Crayonstik i Farvetryk ved Bartolozzi v.
Elever). Nutildags betales hans Kunst med de
højeste Priser (2 Akvarelportrætter betaltes 1910
paa en Auktion i Paris med 30500 frc.). Særlig
er hans Ry steget efter Udstillingen 1893, hvor
nogle af hans fortrinlige Skitsebøger var
tilgængelige. I hans Skitsebøger findes Mængder af
akvarellerede Blyants-, Kul- og Kridtstudier
med Portrætter, især af Kvinder og Børn, af
den fineste Individualisering og ypperlig
Teknik. (Litt.: G. C. Williamson, J. D.
[London 1907]).
A. Hk.
Downpatrick [’da^un’pätrik], By i det
nordøstlige Irland, Prov. Ulster, er Hovedstaden i
Grevskabet Down og ligger 43 km SSØ. f.
Belfast ved Belfast & County Down-Jernbanen og
ved den sydvestlige Ende af Strangford Lough.
(1901) 2993 Indb. Den er Sæde for en
anglikansk og en rom.-kat. Biskop. Den
protestantiske Domkirke (opført 1790) siges at rumme
St Patrick’s Grav. Der drives Lærredsindustri
og Bryggeri og Handel med
Landbrugsprodukter. D. var Residens for Kongerne af Ulster.
G. Ht.
Downs [da^unz], The D., Navn paa flere
Højdedrag, hørende til Kridtformationen i det
sydøstlige England. Særlig anvendes Navnet om
to Højdedrag, North D. og South D., der
fra Dorsetshires og Hampshires Kridthøjder (som
ofte kaldes Western D.) strækker sig mod Ø.,
indesluttende mellem sig det rige Lavland
Weald. North D. naar fra Egnen ved
Farnham gennem Surrey og Kent indtil Kysten
mellem Dover og Folkstone, hvor de ender i
Klipperne ved Dover; den samlede Længde er 145
km, den største Højde findes SV. f. Dorking,
hvor Leith Hill er 294 m. Højdedraget er fl.
Steder afbrudt af Sænkninger (gaps), gennem
hvilke Bifloder søger til Themsen, og
hvorigennem Jernbaner og Veje fører fra London mod
S.; her i disse Tværdale ligger gl. Byer
(Farnham, Dorking, Maidstone o. fl.). South Downs
strækker sig fra Egnen SV. f. Winchester mod
SØ. og Ø. langs Kysten til Klipperne ved Beachy
Head (c. 100 km); de er lavere end North D.,
men er ligesom disse gennembrudte af fl. gaps,
hvorigennem Floderne og Samfærdselen har
banet sig Vej, og hvor fl. gl. Byer ligger
(Shoreham, Lewes, Newhaven o. fl.). Trods
deres ringe Højder gør »the D.« med deres
bratte hvide Skrænter og dybe Kløfter
Indtryk af et Bjergland; de er rige paa Skov og
Græsgange.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
