- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
354

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Downs, The D., Navn paa flere Højdedrag, hørende til Kridtformationen i det sydøstlige England - Downs, se Deal. - Downs, se Faar. - Dowsing, Sandbanke c. 8 Sm. ud for Indløbet til Humber (Englands Østkyst) - Dowsongas, dannes i en Generator - Doxografer (gr.), Samlere af de filosofiske Læresætninger - Doxopatres, Johannes, byzantinsk Retor, virkede i Konstantinopel i 1. Halvdel af 11. Aarh. - Doyen (af lat. decanus) er det fr. Ord for Dekan, den efter Tjenestealder ældste i en Korporation - Doyen, Eugéne Louis, fr. Operatør, (1859-1916) - Doyen, Gabriel François, fr. Historiemaler, (1726-1806) - Doyle, A. Conan, eng. Forf., (1861- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Downs [da^unz], se Deal.

Downs [da^unz], se Faar.

Dowsing [’da^uziŋ], Sandbanke c. 8 Sm. ud
for Indløbet til Humber (Englands Østkyst).
Den mindste Dybde er 4,7 m. Banken er
afmærket med et Fyrskib.
G. F. H.

Dowsongas [’da^usən-] dannes ved i en
Generator samtidigt at indblæse Luft og
Vanddamp, der føres op gennem et glødende
Brændselslag, i Reglen Koks, og hvor Forholdet
mellem Luft, tilført Mængde af Vanddamp og
Brændselslagets Højde er afpasset saaledes, at
der udvikles netop lige saa megen Varme
ved, at Kulstoffet omsættes ufuldstændigt til
Kulilte, som der medgaar til at omdanne
Vanddampene under Dannelse af Brint og
Kulilte. D. bør af den Grund teoretisk set kun
indeholde Kulilte, Brint og Kvælstof, nemlig (i
Volumenprocent) 40,9 Kulilte + 21,1 Brint +
38,0 Kvælstof. I Praksis faas meget afvigende
Resultater, da dette i høj Grad afhænger af
Arten af det Brændsel (Koks, Antracit o. l.), der
er anvendt i Generatoren. Til Eksempel skal
anføres et Par Analyser fra Praksis, hvoraf
Svingningerne i Indholdet delvis fremgaar. I eet
Tilfælde indeholdt en D. af Koks i
Volumenprocent: 15 Brint + 20,5 Kulilte + 8,5 Kulsyre +
56 Kvælstof. Ved Fremstillingen af denne Gas,
der havde en højere Brændværdi pr
Kubikmeter af c. 1100 Kalorier og lavere Brændværdi
af c. 1000 Kalorier, udvikledes der pr anvendt
kg Koks c. 5,5 Kubikmeter Gas. En anden D.
indeholdt i Volumenprocent: 11,0 Brint + 25,0
Kulilte + 1,5 Methan + 4,5 Kulsyre + 58
Kvælstof. Denne sidste Gas havde pr
Kubikmeter en højere Brændværdi af 1250 Kalorier,
lavere Brændværdi 1180, Vægtfylde (Luft = 1)
0,89; Vægt pr Kubikmeter 1,15 kg. Hvis der ikke
anvendes Ilt ell. Luft i Overskud, vil der til
Forbrænding af 1 Kubikmeter af denne Gas
behøves 0,210 Kubikmeter ren Ilt ell. 1,0
Kubikmeter Luft. Uden Luftoverskud vil der for hver
Kubikmeter Luft, der er anvendt til
Forbrændingen af Gassen, være udviklet 1245 Kalorier.

D. anvendes i Kraftmaskiner til at drive
disse og udvikles i særlige Apparater, der nu til
Dags mest falder i to Hovedtyper:
Sugegasværker og Trykgasværker. Den i disse Systemer
udviklede Gas er i Virkeligheden af samme Art
som D., der derfor nu til Dags i Reglen
henføres under Betegnelsen Kraftgas,
Halvvandgas ell. under
Generatorvandgas. Betegnelsen Generatorvandgas er
dog i dette Tilfælde ikke helt korrekt, idet der
hermed rettest betegnes den Gasblanding, hvor
man ved Fabrikationen ikke (som ved D.)
samtidig, men skiftevis indblæser Luft og Damp
i Generatoren. Ang. Konstruktionen af
Gasudviklingsapparatet og de nærmere Detailler ved
Suge- og Trykgasværker henvises til
Kraftgas.
R. T.

Doxografer (gr.), Samlere af de filosofiske
Læresætninger; Samlinger af denne Art
foretoges allerede tidlig og antog navnlig i den
rom. Kejsertid et betydeligere Omfang. Smlg.
Diels, Doxographi Græci (1879).
K. H.

Doxopatres, Johannes, byzantinsk Retor,
stammede fra Sicilien og virkede i
Konstantinopel i 1. Halvdel af 11. Aarh. Vi har af ham
nogle retoriske Værker, navnlig Kommentarer
til Hermogenes’ Skr.
H. H. R.

Doyen [dansk doa’jæŋ, fr. dwa’jæ] (af lat.
decanus) er det fr. Ord for Dekan, saavel
Dekanen i et Kloster ell. et Domkapitel som
Dekanen i et Fakultet. D. rural, Landdekan,
svarer omtr. til vort Provst. Mere i Alm. bruges
Ordet om den efter Tjenestealder ældste i en
Korporation, saaledes om den af Gesandterne
ved et Hof, som har den største lokale
Anciennitet og derfor er Ordfører for det
diplomatiske Korps (se corps diplomatique).
P. J. J.

Doyen [dwa’jæ], Eugène Louis, fr.
Operatør, f. 16. Dec. 1859 i Reims, d. 21. Novbr
1916 i Paris. D. kendes for hans fortrinlige
Konstruktioner af talrige kirurgiske
Instrumenter. Han indførte den elektriske Fræsermaskine
til Trepanation og Angiotriben, en Tang, der
med 1000 kg’s Kraft klemmer Vævsdele sammen
til papirstynde Hinder. Ogsaa hans
Instrumenter til Underlivsoperationer er i alles Hænder.
D. har angivet enkelte nye Operationsmetoder
(Hysterectomia vaginalis), men var mere
Operatør end Kirurg. Han udbasunerede sig selv
som Opdager af Kræftbacillen, der ikke kendes,
og som Opfinder af et Kræftserum, og han
indførte »Elektrokoagulation« af Kræft. Hans
Operationer var ofte saadanne, der tildrog sig
Publikums Opmærksomhed (de siamesiske
Tvillinger, Radica-Dodica). Heller ikke
»Mykolysinet«, D.’s Middel mod alle Infektionssygdomme,
svarede til Forventningerne. Pinlig Opsigt vakte
det, da hans Operationer offentliggjordes i
Filmsoptagelser. D. skrev: Traitement des
cancer
(1904), Traité de thérapeutique chirurgicale
et de technique opératoire
(1907), Le cancer
(1909).
J. S. J.

Doyen [dwa’jæ], Gabriel François, fr.
Historiemaler, f. i Paris 1726, d. 1806 i
Petrograd, kom efter en Læretid under Vanloo paa
Rom-Prisen til Italien, hvor han paavirket af
P. da Cortona’s Kunst tilegnede sig et flot
malerisk Foredrag og en kæk Linieføring med
dristige Forkortninger. Han blev 1776 Prof. ved
Paris’ Akademi, udsmykkede Gregor-Kapellet i
Paris’ Invalidedom (Scener af Skt Gregor’s Liv)
og var bl. a. midt i en frugtbar Virksomhed
for Oprettelsen af et Mus. for inddraget
kirkeligt Gods m. v., da han af Katharina II kaldtes
til Rusland, hvor han spillede en betydelig Rolle
og blev Akademiprofessor. I Petrograd bevares
ogsaa fl. af hans Værker. Kendte Arbejder fra
den fr. Tid: »Virginias Død« (1758), »Jupiter og
Hebe« (Mus. i Langres), »Den hell. Genoveva
befrier Paris fra Pesten« (St Roch i Paris)
m. v. (Litt.: Lhuillier, Le peintre D.
[1878]; H. Stein, D. et l’origine du Mus. d.
Monum. français
[1888]).
A. Hk.

Doyle [då^i£], A. Conan, eng. Forf., f. 1861.
Han blev Læge, men hans litterære Succes fik
ham til helt at hellige sig Litteraturen. Han
har skrevet hist. Romaner som White Company
(1890), The Exploits of Brigadier Gerard (1896),
Rodney Stone (1896); men det er dog først og
fremmest som Skaber af den vidunderlig
snedige og blasert uforstyrrelige Opdager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free