- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drage, et eventyrligt Vilddyr med Ormekrop og Vinger - Drage, lette Flader ell. Systemer heraf, som fastholdes i Snore og ved Vindens Tryk holdes svævende i Luften - Drage, se Leguaner. - Drage, Geoffrey, eng. Socialøkonom, (1860- ) - Drageballon, opfundet 1893 af de tyske Officerer v. Sigsfeld og v. Parseval - Drageblod (lat. sanguis draconis), en Fællesbetegnelse for fl. Sorter rød Harpiks

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kender en D. i Dødsriget; og denne Forestilling
skyldes snarest Indflydelse fra Kristendommen.
Naar man i Vikingetidens kunstneriske
Udsmykning har set »Drageslyngninger«, skyldes
det en Misforstaaelse af de baandagtige
Dyrefigurer, der dog aldrig har Vinger (se
Dyreornamentik). Ej heller som Betegnelse for
større Krigsskibe med et udskaaret Dyrehoved
i Forstavnen gaar D. tilbage til den hedenske
Tid; men kendes kort efter Aar 1000; her
er »Orm« en ældre Betegnelse (»Ormen den
lange«). - Derimod lader det sig paavise, at
allerede i 11. Aarh. de ældre Ormesagn var
ved at omdannes til D.-Kampe.

Den D.-Forestilling, som senere vandt stor
Udbredelse hos Goteættens Folk, optræder
tidligst i det eng. Beovulfs-Kvad (8. Aarh.), hvor
Digtets Helt falder i Kamp med en D., der bor
i en Gravhøj og ruger paa Skatten, men ved
Nat flyver ud og spyr Ild over Landet. - Den
skatterugende D. i Bakker, Høje ell. Søer
mødes mangfoldige Gange i nyere nordisk
Folketro; den fortsætter den ældre Tro paa
skatterugende »Orme« og bunder i en ældgammel
Opfattelse af den Døde som førende et
dvaleagtigt dyrisk Liv sammen med sin hengemte
Ejendom; enkelte Træk i danske Sagn minder
herom, medens den isl. Overlevering lader
Mennesket blive til Orm ved at ruge paa sit Guld. -
Forestillingen om D. som flyvende ud ved Nat
og ildspyende grunder sig derimod paa
Iagttagelsen af Himmelfænomener som Ildkugler og
Kometer; ogsaa er i et enkelt Tilfælde en natlig
Skypumpe opfattet som D. Forestillingen om
Ild-D. har især slaaet Rod i Nordtyskland, hvor
hvert Hus menes at have sin D., der ved Nat
ses fare op gennem Skorstenen og flyve ud at
skaffe Rigdom til Huse. Ogsaa i Jylland kendes
Træk af Troen paa D. som Husaander; men i
det hele har Troen paa Nisser været for stærk
til at give den Indpas. (Litt.: H. F.
Feilberg
, »Drager, Lindorme, Slanger i Folkets
Tro« i »Naturen og Mennesket« [1894]).

I det hele grunder D. dog ikke paa
Naturindtryk, men paa Kulturforestillinger. Fremfor
alle har den kristne Middelalder
udbredt dem. Den romanske Kunststil tager D.
op baade til symbolsk Fremstilling (for
Djævelen) og til Udsmykning (f. Eks. de norske
Stavkirkers Portaler); de samtidige
Aabenbaringsdigtninger maler med Forkærlighed D., og den
halvt verdslige Sagndigtning fremstiller atter og
atter Riddernes Dragekampe.

Kamp mellem D. og en jordisk Helt (vel egl.
en poetisk Afændring af Kampen mellem
Slangen og en jordisk Helt) kendes hos alle Asiens
og Europas Kulturfolk og maa have spillet en
stor Rolle ved D.-Forestillingernes Udbredelse.
Rigest udvikles de i den kristne Middelalder;
som Englen Mikael’s Kamp med D., som
Ridderen, der befriede Løven (se
Løveridderen), og især som den befriede Kongedatter
(Skt Jørgen; de med Perseus-Myten beslægtede
Folkeeventyr om menneskeædende D. paa
Havet).
A. O.

Drage, lette Flader ell. Systemer heraf, som
fastholdes i Snore og ved Vindens Tryk holdes
svævende i Luften. D. anvendtes allerede i
Oldtiden i Asien (en enkelt Art benævnes
malajiske D.). Senere er opstaaet forsk. Arter,
hvoraf de mest kendte er Eddys, Hargraves og
Saconneys. Sidstnævnte, en fr. Officer,
indførte før Krigen 1914 mandbærende D. i den
fr Hær, o. l. D. har ligeledes været anvendte
i England og Rusland; men under Krigen synes
de ikke at have spillet stor Rolle som
Observationsmiddel. Til videnskabelige Formaal
anvendes D. i alle Lande som Middel til Maaling
af Luftens Temp., Vindstyrker etc. Smaa D.
er kendte næsten over hele Verden som en
Slags Legetøj, men benyttes ogsaa i den
senere Tid til Indøvelse af Beskydning af
Luftmaal.
H. C. U.

Drage, se Leguaner.

Drage [dreidз], Geoffrey, eng.
Socialøkonom, f. i Hatfield 17. Septbr 1860, var efter
Hjemkomst fra fleraarige Rejser for at studere
Samfundsspørgsmaal og Socialpolitik 1891-94
Sekretær for den i disse Aar virksomme store
Arbejderkommission, deltog 1897 i Kongressen
for billigere Boliger i Bryssel og 1900 i en
Kongres for Fattigforsørgelse i Paris. 1895-1900
sad han som konservativt Medlem fra Derby i
Parlamentet. 1906 valgtes han til Præsident for
Central Poor Law Conference i London. Blandt
hans socialpolitiske Skr er at nævne The
Unemployed
(1894), The Aged Poor (1895), The
Labour Problem
(1896), Trade Unions (1905), The
Imperial Organisation of Trade
(1911) og The
State and the Poor
(1914). D. har tillige
beskæftiget sig meget med international Politik og
Historie og har paa dette Omraade skrevet bl.
a. Russian Affairs (1904), Austria-Hungary
(1909) og Afsnittene om Rusland i Cambridge
Modern History
, Bd XI (1909). D. har siden
1910 været alderman i Londons Bystyre.
K. V. H.

Drageballon, opfundet 1893 af de tyske
Officerer v. Sigsfeld og v. Parseval. D. har i
Modsætning til den alm. Kugleballon en
langagtig Form og er saaledes konstrueret, at den
stiller sig skraat i Luften og faar Vindens Tryk
paa Undersiden, ligesom Dragen (heraf
Navnet). D., der holder sig langt bedre i stærk
Vind end de almindelige Kugleballoner,
indførtes ret hurtigt som bundne Observationsballoner
(Lænkeballoner) i de store Hære, undtagen i
Frankrig, hvor man indtil umiddelbart før
Verdenskrigen bibeholdt den gl. Kugleballon. D.
har under den store Krig gjort meget stor
Nytte i Observationsøjemed og anvendes trods
deres større Saarbarhed stadig Side om Side
med de motordrevne Luftfartøjer (Luftskibe og
Flyvemaskiner).
H. C. U.

Drageblod (lat. sánguis draconis), en
Fællesbetegnelse for fl. Sorter rød Harpiks, af hvilke
dog særlig een, ostindisk D., spiller nogen
Rolle i den europ. Handel. Denne faas af
Frugterne af den navnlig paa Sumatra dyrkede
Palme, Dæmonorops Draco. Den bedste Slags er
den, som frivillig sveder ud af Frugterne og
samler sig paa disse som Draaber (s. d. in
granis, lacrymis
} og undertiden formes til smaa
Kugler (s. d. in globulis). Af det i Frugterne
tilbageblevne D. vindes ved Udsmeltning med
Vanddamp ell. over fri Ild en noget ringere
Sort, som formes til Stænger (s. d. in baculis),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free