Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragemaaned, se Maaned. - Dragen (Draco), et under vore Bredder cirkumpolart Stjernebillede, der strækker sig N. f. Svanen, Lyren og Herkules - Dragendorff, Georg (1836-98), Prof. i Farmaci - Drageorden, kin. Militærorden, stiftet ved kejserligt Edikt af 1865 - Drager betegner det principale Led i en bærende Konstruktion - Drageskib, i Digtningen alm. Betegnelse for den sene Oldtids og den tidlige Middelalders »Vikingeskibe« - Draget, Limfjorden, snævert Sejlløb, der gaar fra Nibe-Bredning mod NV. - Dragfiskeri, se Lystfiskeri. - Draghi, - 1) Antonio, ital. Operakomponist (1635-1700)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dragen (Draco), et under vore Bredder
cirkumpolart Stjernebillede (paa ældre Kort
afbildet som en Slange), der strækker sig N. f.
Svanen, Lyren og Herkules, hvor dens Hoved
ligger, let kendelig ved 2 Stjerner af 3.
Størrelse, mellem den store og lille Bjørn til
Giraffen. D. indeholder efter Backhouse 294 for
det blotte Øje synlige Stjerner. Bl. disse findes
fl. mærkelige Dobbeltstjerner: η af 2. og 8.
Størrelse (gul og blaa) i 5" Afstand, Burnham har
set endnu fl. smaa Stjerner i Nærheden; γ, der
er dobbelt; denne Stjerne, hvis Parallakse er
0,09" ell. 36 Lysaar og nærmer sig os i
Lysstraalens Retning med en Hastighed af 27 km i
Sek., er vel kendt i Astronomiens Historie, thi
det var ved Observationer af denne, at Bradley
fandt Aberrationen og Nutationen. μ er
tredobbelt; ν, 2 Stjerner af 5. Størrelse i 62" Afstand,
de er fysisk forbundne, da deres Egenbevægelse
(0,16") er fælles. Af spektroskopiske
Dobbeltstjerner nævnes α, θ, χ og ω med en Periode af
henh. 52, 3282 og 5 Dage. Af Stjerner med stærk
Egenbevægelse mærkes β, og μ nærmer sig os i
Lysstraalens Retning med en Hastighed af henh.
22 og 14 km i Sek.: 1,8 (dens Parallakse er 0,20"
ell. 16 Lysaar) ell. 43 km i Sek. og en
teleskopisk Dobbeltstjerne af 8. Størrelse (Σ 2164):
2,3" (dens Parallakse er 0,29 ell. 11 Lysaar) ell.
37 km i Sek. Af foranderlige Stjerner kendes
hidtil 40, hvoraf 6 er Algolstjerner, 1 tilhører β
Lyregruppen og 3 er Blinkstjerner. I dette
Stjernebillede findes en mærkelig Stjernetaage,
af d’Arrest omtalt som unica prope inter
nebulas. Den staar i Ekliptikkens Pol, omtr.
midtvejs mellem γ og Polarstjernen. Taagen, der
blev fundet af W. Herschel 15. Febr 1786, har
Form af en Ellipse, 23" lang og 18" bred, lyser
med blaaagtigt Lys og hører til de planetariske
Taager; i dens Centrum staar der nemlig en
Stjerne af 8. Størrelse. Huggins har 29. Aug.
1864 undersøgt Taagens Spektrum og fundet det
bestaaende af glødende Vandstof (Brint) og
Kvælstof. D. er den første Stjernetaage,
Spektroskopet er blevet rettet imod. Keeler har 1891
fundet, at Taagen nærmer sig os med en
Hastighed af 60 km i Sek.
J. Fr. S.
Dragendorff [’dra.gəndårf], Georg (1836-
98), f. i Rostock; blev efter Apotekereksamen
Assistent ved Universitetslaboratoriet smst., tog
derefter til Rusland som Redaktør af et
farmaceutisk Tidsskr. og Leder af et kem.
Laboratorium, under hvilket retskemiske Undersøgelser
sorterede. Blev 1864 Prof. i Farmaci og
Direktør for det farmaceutiske Institut i Dorpat. Hans
Arbejder omfatter især plantekemiske
Undersøgelser og Toksikologi.
B. G.
Drageorden, kin. Militærorden, stiftet ved
kejserligt Edikt af 1865, især til Belønning for
europ. Officerer, der har ydet Kina Tjenester.
7. Febr 1882 blev den udvidet under Titlen den
dobbelte D. (shuang-lung-pao-sing) og
omfatter nu 5 Klasser,- de første med hver 3
Grader. Dekorationen, med to Drager, er for
Indehavere af 1. Grad aflang, for de andre rund.
Farverne forsk. for de forsk. Trin.
F. de F.
Drager betegner det principale Led i en
bærende Konstruktion. I et Bjælkelag, hvor
Afstanden mellem Murene vilde give en for stor
fri Længde af Bjælkerne, tilføjes saaledes en
D., i Alm. underneden og paa tværs af disse,
saa der skaffes en Understøtning til Veje mellem
Murene. D. gøres her hyppig af Jern, selv om de
egl. Bjælker er af Træ, og foruden ved Enderne
giver man den ofte Understøtninger paa
fritstaaende Søjler. I en Bro betegner D. eller
Hoveddragerne de Bjælker, Buer e. l.
(se Broer), der bærer Broen og overfører dens
Tryk til Pillerne. Ved Valget mellem
Betegnelserne D. og Bjælke er Sprogbrugen for
øvrigt ikke fast. Medens Hovedskelnemærket som
sagt er dette, at D. betegner det principale,
Bjælke det mere underordnede Led, er det f.
Eks. ved Bro-Overbygninger ikke ualmindeligt
at benytte Ordet D. for de paa langs, Bjælke
for de paa tværs løbende bærende Led, saaledes
Hoveddrager, sekundær
Længdedrager, men Tværbjælke.
A. O-d.
Drageskib, i Digtningen alm. Betegnelse for
den sene Oldtids og den tidlige Middelalders
»Vikingeskibe« i Norden. Navnet stammer fra,
at de ofte i Forstavnen, stundom ogsaa agter,
var prydede med et udskaaret, højt opragende
Dyrehoved, »Dragen«; det Raasejl, de
sædvanlig førte, kaldes stundom »Dragens Vinger«.
Naar Fartøjet nærmede sig Land, skulde
»Dragen« nedtages, for at ikke Landvætterne skulde
skræmmes. I de poetiske Skildringer fremtræder
D. som Krigsfartøj. Forrest havde de tapreste
Mænd, »Stavnboerne«, deres Plads. Mellem dem
og Masten var Forrummet med Høvdingens
Sæde; derefter fulgte »Krapperummet«; bagtil
den høje »Løfting« med Styrmandens Plads
ved Sideroret og med Soverum for Høvdingen.
Besætningens forsk. malede Skjolde anbragtes
langs Rælingen. Berømtest er i Sagaerne: Olaf
Trygveson’s »Ormen lange«. D. er bl. a.
afbildede paa nogle Runestene, og, bedst, paa
Bayeux-Tapetet. Noget ældre end de i Sagaerne
skildrede er de Skibe, som i ny Tid er fundne
i Norge, anvendte til Højsætning af
fremstaaende Personligheder, navnlig Gokstad-
og Oseberg-Skibene, der dog begge var
mindre, Gokstad-Skibet, der med c. 40 Mands
Besætning, 20 m Køllængde og kun 1,10 m
Dybtgaaende (c. 30 t Deplacement) var et
søgaaende Skib, og Oseberg-Skibet, der mere var
bygget for Fjordsejlads. Kun det sidstnævnte
synes, skønt det var benyttet til Højsætning af
en Kvinde, at have haft »Dragehoveder«.
H. A. K.
Draget, Limfjorden, snævert Sejlløb, der
gaar fra Nibe-Bredning mod NV. Mod SØ. er
Løbet spærret af en Barre, over hvilken der
er gravet en Rende med 4 m Vand. I D. er
Lodstvang for alle Skibe med et Dybtgaaende af
over 3,1 m.
G. F. H.
Dragfiskeri, se Lystfiskeri.
Draghi [’dragi], 1) Antonio, ital.
Operakomponist (1635-1700), siden 1674 Intendant ved
Hofteatret i Wien. Hans frugtbare Muse drev
det til ikke mindre end 159 Operaer og
Festspil samt 24 Oratorier, deraf nogle under
Medarbejderskab med Kejser Leopold I. 2)
Giovanni Battista, maaske ovenn.’s Broder,
drog med Maria af Modena, Jakob II’s
Dronning, til England, levede c. 1667-1706 i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
