- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragsholm, Hovedgaard under Baroniet Adelersborg i Ods Herred, NØ. f. Kalundborg - Dragsmark Kloster laa yderst paa Halvøen Bokanes i Lana Herred, Bohus Len - Dragsmindegab, i sin Tid det meget grundede Indløb til den nu udtørrede Rødby Fjord - Dragsmur, en henved 200 m lang Mur over den Landstrimmel, som forbinder Halvøen Helgenæs med Mols - Dragsted, Alfred, dansk Kunsthaandværker (1856- ) - Dragsted, Arent Nikolaj, dansk Kunsthaandværker, (1821-1898) - Dragsted, Frants, dansk Kunsthaandværker, (1852-1916) - Dragstrup Vig, stor Vig paa Vestsiden af Mors (Limfjorden) - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1785. Samme Aar ophøjedes Stamhuset til
et Baroni for dennes Søn, Baron Fr.
Adelaer, Overpræsident i Kbhvn, som med kgl.
Tilladelse 31. Oktbr 1810 substituerede Baroniet
med en Fideikommis-Kapital paa 300000 Rdl.
Hans Enke beholdt Godset efter hans Død 1816
og tilkøbte Benzonslund. Af de to Ejendomme
oprettede hun 15. Decbr 1843 et Baroni for sin
Datterdatter Bertha Henriette Frederikke
Løvenskjold og dennes Mand, Kammerherre,
Baron Zytphen-Adelaer. Deres Sønnesøn er fra
1898 Besidder af D.
B. L.

Dragsmark Kloster laa yderst paa Halvøen
Bokanes i Lana Herred, Bohus Len, i en
naturskøn Egn. Klostret, hvis officielle Navn var
Mariskogr, blev stiftet af den norske
Konge Haakon Haakonsøn c. 1260 og blev besat med
Præmonstratensermunke fra Børglum i
Vendsyssel. Dets Historie er i øvrigt lidet kendt; Gaver
modtog det bl. a. af Magnus Smek og af
Dronning Dorothea, Christian I’s Enke. Allerede før
Reformationen havde Klostret en verdslig
Forstander, og dets Sekularisering foregik derfor
næsten umærkelig; det blev et kongeligt Len,
der siden 1602 laa under Bohus Slot. Til
Bygningsarbejder ved dette anvendtes Materialet fra
Klosterbygningerne, og nu staar kun et Stykke
af Klosterkirkens Nordmur tilbage.
Kr. E.

Dragsmindegab, i sin Tid det meget
grundede Indløb til den nu udtørrede Rødby Fjord paa
Lollands Sydside, hvor den 1749 nedlagte
Udhavn for Rødby, Dragsminde, laa; det gik
ind mellem to af de mange langs Lollands
Sydkyst liggende lave, ofte af Havet overskyllede
Holme, nemlig Mygfjed og Bredfjed; men nu
har Diget, der er anlagt langs Kysten, lukket
det.
H. W.

Dragsmur kaldes en henved 200 m lang Mur,
der er bygget tværs over den smalle
Landstrimmel, som forbinder Halvøen Helgenæs med
Mols; Grunden af utilhugne Kampesten ses
endnu, og efter Sagnet er Muren opført af Marsk
Stig, samtidig med at han satte sig fast paa
den udenfor liggende Ø Hjelm. Under den
første slesvigske Krig blev der anlagt en
befæstet Stilling lidt S. f. D.; fra Helgenæs var
det jo ogsaa, at General Rye førte sin
Hærafdeling over til Fyn forud for Udfaldet fra
Fredericia.
Kr. E.

Dragsted, Alfred, dansk
Kunsthaandværker f. i Kbhvn 9. Jan. 1856, Søn af nedenn. A.
N. D., kom 1868 i Guldsmedelære, arbejdede
senere i Tyskland og nedsatte sig som Mester 1881.
Indtraadte 1891 i Firmaet A. D. sammen med
Broderen og Faderen. D.’s Speciale er
særlig Juveler- og Emaillearbejder samt
Smykker. Fremragende Arbejder af D. er den
emaillerede Bibel i Frederikskirken i Kbhvn og det
store Kongebæger, der ejes af det kgl.
Skydeselskab i Kbhvn. Et dygtigt og vanskeligt
Arbejde udførte D. ved Genfremstillingen af den
af Faderen udførte Guldkrans til Frederik VII’s
Kiste, der var blevet fuldstændig ødelagt ved
Indbrudstyveri i Roskilde Domkirke. D.
indtager en fremragende Plads inden for
Haandværkets og Industriens Organisationer. Han er
Formand for Foreningen for dansk
Kunsthaandværk, Medlem af Industriforeningens
Repræsentantskab og Udstillingsudvalg. D. har desuden
været Medlem af Kommissariaterne for
Danmarks Deltagelse i Landsudstillingen i
Landskrona 1913 og den baltiske Udstilling i Malmö
1914 og er Medlem af Komiteen for
udenlandske Udstillinger.
R. B.

Dragsted, Arent Nikolaj, dansk
Kunsthaandværker, f. i Kjerteminde 9. Juni 1821, d.
i Kbhvn 15. Aug. 1898, kom i Guldsmedelære i
Kjerteminde og drog som Svend til Kbhvn, hvor
han søgte Akademiets Tegneundervisning og
arbejdede under H. V. Bissen og C. F. Hetsch.
Han uddannede sig derefter i Paris og
nedsatte sig efter Hjemkomsten 1854 som
Guldsmedemester i Kbhvn. Som saadan har han
udført en Række fremragende Arbejder, der
udmærker sig ved deres glimrende Teknik, bl. a.
det Guldhorn, danske Kvinder skænkede B. S.
Ingemann, og den store Guldkrans til Frederik
VII’s Kiste. Særlig paa Ornamentikkens
Omraade var han Mester og som Ciselør
mønsterværdig. D. var ved sin Død Oldermand for
Guldsmedelavet i Kbhvn.
R. B.

Dragsted, Frants, dansk
Kunsthaandværker, f. i Kbhvn 29. Septbr 1852, d. smst. 24. Oktbr
1916,, foreg.’s Søn, lærte Guldsmedehaandværket
hos sin Fader og tegnede senere paa
Kunstakademiet. D. var særlig kendt som udmærket
Sølvarbejder og Ciselør og har ogsaa med Dygtighed
givet sig af med Prægning af Medailler. D. har
deltaget meget i Haandværkets
Organisationsarbejder, saaledes som Medlem af
Haandværkerforeningens og det tekn. Selskabs Bestyrelser
samt som Oldermand for Guldsmedelavet,
hvilken Stilling han indtog til sin Død.
R. B.

Dragstrup Vig, stor Vig paa Vestsiden af
Mors (Limfjorden). Den er c. 10 m dyb; Bunden
bestaar af Mudder.
G. F. H.

Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes
under eet alt, som bruges af Mennesket til at
klæde sig med, Hoved-, Krop-, Haand- og
Fodbeklædning. De forsk. Former, som D. har
antaget efter Tid og Himmelstrøg, kan deles i to
Hovedafdelinger: 1) som tilhyller Legemet, og
som bestaar af Klædningsstykker i den Form,
hvori de kommer fra Væverstolen, 2) som
dækker Legemet, men samtidig viser dets Former,
hvilket opnaas ved Tilskæring af Stoffet og
Sammensyning, og som skyldes Skrædderkunst.
Den første Slags D. er i sin reneste og varigste
Skikkelse kendt i Oldtiden hos Grækerne.
Hos dem voldte Moden kun ringe Forandringer
i Tidernes Løb, naar undtages, at man c. 450
f. Kr. begyndte at anvende lettere og finere
Stoffer end før. Man har søgt at skelne mellem
den doriske og den ioniske D., men
Forskellen er meget ringe. Lige saa ringe er
Forskellen mellem Kønnenes D. Formen af dem
er den samme, kun var Kvinderne mere
dækkede end Mændene. Hos Dorerne bar
Mændene kun eet eneste Klædningsstykke,
Himation, et aflangt, firkantet Stykke (som en
Plæd). Den ene af de fire Snipper lagdes frem
over venstre Skulder, Resten af Stykket droges
bag om Ryggen og enten frem over højre
Skulder ell. under højre Arm, og den anden Snip
kastedes bagud over venstre Skulder.
Snipperne var afrundede forneden; det kunde tilhylle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free