- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
369

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over hinanden paa Legemets Forside.
Snipbaandene bandtes bag om Halsen. I denne
ukunstlede Form paa Klædningsstykket spores
endnu Tildannelsen af Dyrehuden, der
båres, før Vævning opfandtes. Benene var
dækkede med Tøj op til Knæet og Fødderne
muligvis med Sandaler ell. Sko, hvis Remme
vikledes op om Benet; men af Fodbedækning er
intet Spor fundet. Maaske har vi her
Stamfædrene til de jyske Stunthoser, der kun
dækkede Underben og Vrist og har været
baarne af den danske Almue fra Arilds Tid. -
Kvindens D. bestaar af en Trøje (Fig. 8),
som med stor Sindrighed er skaaret ud af eet
Stykke Tøj. Dette foldedes efter Linien pq, og
midt i den skares Halshul r. Kanten ab sys til
cd, hi til jk, og hermed er Ærmerne
dannede; cd sys til bg, kl til gh, ef til lm. Et
firkantet Stykke Tøj er lagt i Folder om Hofterne
(Fig. 9) uden paa Trøjen og danner et fodsidt
Skørt, fæstet om Livet med en Snor og
desuden sammenholdt med et spjældvævet Bælte
med kvastsmykkede Ender. Haarsmykket
bestaar af et prydeligt Net lig de gr. Kvinders
(smlg. Bronzealder).

Om den danske Klædedragt i 3. ell. 4. Aarh.
e. Kr.
har man faaet Kundskab gennem
Fundene i Thorsbjerg Mose i Slesvig og har ud
deraf kunnet paaklæde en Fig. med
Mandsdragt (Fig. 10). Med Forbigaaelse af
Ringbrynjen og Vaabnene, der er D. uvedkommende, skal
nævnes Kjortlen af gult, uldent Stof, skaaret
som en Sæk med Halshul og tilsyede Ærmer af
stærkt, gulligt, uldent, jaquardvævet Tøj i
Rudemønster, vævet saa det vilde gøre Nutiden Ære.
Paa Benene bæres Broge, paa hvilke forneden
er tiløgt to Stykker af Ærmernes Stof til
Dækning af Foden. Brogene bæres af en Livrem,
der gaar igennem paasyede Stropper. Fødderne
dækkes af Sko i eet Stykke Læder, udskaarne i
fine Remme, som er sammenknyttede over
Foden. Læderet er orneret paa de synlige Steder
med punslede Mønstre. Under Foden har
siddet en Saal, som kunde være paanittet med
Sølvnagler. De ligner rom. Soldatersko, fundne
i Themsen, og som hed caligæ. En lav Slags,
svarende til de danske Funds, hed caligula og
gav Øgenavn til en Cæsar, som bar dem. Samme
Fund bragte to Kapper. Den ene var grønlig
med gullige Frynser, firkantet, 1,32 X 1,06 m
stor; den har været til at hægte paa den ene
Skulder som den rom. sagum (gr. chlamys),
men er større end de galliske Kapper, som
Vergil kalder sagulum.

Den vesteuropæiske D., vi bedst kender fra
denne Tid, er den galliske, og den
stemmer omtr. med de danske Mosefunds. Var
Kjortlen aaben foran, hed den caracalla og har
givet Navn til den Cæsar (211-17), der indførte
den i Riget.

Om Germanerne beretter Tacitus (d. c.
120 e. Kr.), at der i Snittet ingen Forskel var
mellem Mænds og Kvinders D. Alle bar en
Kappe lig den rom. De Riges Kjortel sad saa stramt,
at den tegnede Legemets Linier; den var
ærmeløs og naaede under Knæet. Der nævnes ogsaa
linnede Klæder, men intet om Skotøj og Broge.
Dog var de saa paavirkede af Gallerne, der
bar Broge, at der endnu fra 8. Aarh. berettes,
at først nu begyndte Longobarderne at klæde sig
i Broge efter romersk Skik, og endnu langt
hen i Middelalderen gik Menigmand blot med
Stunthoser, der naaede til Knæet.

Klædedragtens Historie i Norden er fra Tiden
ved 4. Aarh. til 12. Aarh. hyllet i Dunkelhed.
Den kunde hos de Mægtige være meget
pragtfuld. 470 kom en frankisk Høvding til Lyon for
at ægte en burgundisk Fyrstedatter. Han bar
Silkekjortel, havde nøgne Ben og Snøresko af
Rulæder. Tyr man til Tegninger i fremmede
Manuskripter fra sidstnævnte Tid, ses, at
Mandsdragten svarer ganske til, hvad vi
kender af verdslige Mandsdragter paa
Kalkmalerier i Fjenneslev og Hagested Kirker fra
Tiden 1170-1200 (Fig. 11). En Kjortel,
stramtsiddende i Livet med videre Skøder, en
Kappe, skaaret som større ell. mindre Del af
et Cirkelslag og sammenhæftet paa højre
Skulder ell. frit kastet over Legemet; enten Broge
med Saaler under ell. Sko paa Fødderne; paa
Hovedet en let tilspidset Kalot. Gaar vi til
autentiske Kostumer, har vi bevaret en
Kjortel fra en Grav i Grønland (Fig. 12). Den
opbevares paa Nationalmus. og kan ikke være
yngre end fra Tiden før 1400. Dens Snit
gengiver dog Kjortlen paa Fig. 11 og er vistnok
typisk for Aarh. før i Tiden og for Almuens Vedk.
ogsaa senere. Lgn. Kjortler er fundne paa
Moselig i Danmark. Gaar vi til den samtidige
Kvindedragt, ser vi paa Kirkernes Kalkmalerier den
samme Tredeling som hos Manden i Over- og
Underkjortel samt Kappe, og den
fortsættes gennem Middelalderen. Inderst bares
Særken, hos de Ringere af Uld, hos de
Rigere af Linned ell. Silke og undertiden rigt
udsmykket. Den sluttede i Halsen, havde lange
Ærmer og var fodsid. Det var Kvindens
Arbejds- og Hjemmedragt og det eneste
Klædningsstykke, hun bar om Sommeren inden Døre.
Danske Folkeviser melder, at hun viste sig i
Silkesærk, i sin bare Særk, og i Skaane
høstede Pigerne endnu i 19. Aarh. alene klædt i
deres rigt udsyede Særk med et rødt,
spjældvævet Uldbælte om Livet, i hvilket Særken var
fæstet op foran højre Side. Yderst bares en
blæja, der var kortere end Særken og kunde
have snævrere Ærmer til Albuen ell. længere og
videre nedhængende, skaarne i Tragtform,
tillige med Kjortlens Sømme prydede med Borter.
I Frankrig træffer vi i 12. Aarh. for Særk
Navriet chainse, det nyere chemise, og for blæja
bliaud, hvori mulig kendes blouse (Bluse), et
Overstykke, som er blevet national Almuedragt
til Dels i England og alm. i Frankrig, hvor den
ikke bæres af Bønder alene, men ogsaa af
Byarbejderne (blousiers, Blusemænd).

I Modsætning til de verdslige Mandsdragter
var den gejstlige D. fodsid efter senklassisk
Skik. De første havde ved 1100 i 6 Aarh. været
korte. Nu forlængedes Kjortel og Kappe for de
Fornemmes Vedk. til Anklen, saa at
Hovedforskellen i Kønnenes D. udslettedes. Moden
kom fra Bysanz, førtes mod N. af Normanner
fra Frankrig, der havde aflagt Besøg i
Apulien og paa Sicilien, hvortil den allerede var
naet. Fra Normandiet bredte den sig til andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free