- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
370

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lande. Hvor langt og hastig den kom mod N.,
erfares af Kong Sverre’s (1184-1202) Ord til
Birkebeinerne: »Før gik I ikke med Slæbkjortler,
men havde kortere og haandterligere Klæder,
men bedre Hjerter«. Ved Midten af 12. Aarh.
begyndte Opskrivningen af Sagaerne, hvis
Blomstringstid faldt i 13. Aarh. De bringer en Rk.
Navne paa Klædningsstykker, og undertiden
skænkes der dem en Omtale, som lader skønne
om deres Stof og Snit; men det maa erindres,
at hvad der nævnes, passer paa
Nedskrivningstiden, men ikke til den forudgangne, der
skildres. Det fremgaar, at begge Køn bar inderst
ved Kroppen en Skjorte (skyrta) ell. Særk
(Ordet bruges i Flæng). Det gl. Navn skyrta
henviser til noget afskaaret, forkortet, og det
var den ogsaa. Det var ikke sømmeligt, at den
var til Syne, og den gjordes derfor kortere end
Overklædningen. Kvindesærken var mindre
sluttende end Mandens, da det var en stor Skam,
om hans Brystvorter saas. Brogene var enten
lange med Fødder i, leistabrækr
(Sokkebroge), ell. til Anklerne, ökulbrækr, ell. de var
delte ved Knæet. Den øverste Del beholdt
Navnet Broge, den nederste hed Hoser,
svarende til de fr. chausses, der deltes i
haut-de-chausses og bas-de-chausses, af hvilket Ord
alene bas blev tilbage. Korte Hoser hed sokkar.
De sammenbandtes med Brogene ved en Rem,
Øl, Hoseøl, som gav Øgenavn til Drost
Peder (d. 1298). Om Livet holdtes Brogene ved et
Bælte, lindi ell. bræka-belti. Man bar ofte Broge
og Hoser af Læder; var de af languldet Tøj, hed
de Lodbrog. Fra Skotøjet snoedes Remme,
Skotvinger, op om Benene; Olaf den
Hellige havde dem af Silke. Mændenes Broge havde
setgeiri, Sædekile ɔ: var lukkede. Kvinderne var
denne Form forbuden. Hos dem skulde de være
aabne; hvis ej, var det Grund til Skilsmisse. Over
Skjorten bares Kjortlen. Den sad snævert
om Brystet, var videre forneden og havde
Ærmer. Om Livet bares et Bælte, hvormed stor
Luksus dreves. Ædle Metaller og Stene var ofte
fattede deri. I det hang en Kniv og en Taske,
pungr, poki ell. púss (Pose, poche). De ældste
Handsker, glófar, eng. gloves, var Bælgvanter,
vattar (tysk wantus, fr. gant); senere kom de
andre fire Fingre til. De havdes i Skind, Klæde,
Silke og guldbroderede. Man tog Handskerne af
for fornemme Folk. Over Kjortlen bares
Kappen (möttull, skikkja [tysk Mantel, Schecke]).
Det var den fri Mands Hædersdragt, og ved
ceremonielle Lejligheder var det upassende ikke
at bære den. Den var Patriciernes
Lighedsmærke som Togaen Romernes, og derfor
aftoges den for Kongen og efterlodes i Forstuen.
Den havde mange Former, men var oftest cirkelrund eller med
radiale Udsnit. Hovedet anbragtes midt i,
og Aabningen faldt enten foran eller ud for
højre Arm. I begge Tilfælde hægtedes den om
Halsen. Den kunde have Hætte (hetta), og
desuden bares et Ansigtsdække, grima, med
Huller for Øjne og Mund. Man kender desuden
Kappenavnene feldr, verja, hjúpr, vesl, ólpa,

illustration placeholder
Fig. 6.


illustration placeholder
Fig. 7.


illustration placeholder
Fig. 8.


illustration placeholder
Fig. 12.


illustration placeholder
Fig. 13.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free