Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hökull, kufl, stakkr. De førstes Snit kendes ikke
ret. Vesl havde ingen Ærmer og kunde bæres
yderst over andre Klæder. Olpa synes at gaa
igen i Beg. af det fr. Ord houppe-lande, hvis
Snit ses paa Fig. 23, Personen til venstre. Fra
Norden var der Udførsel af Skindklæder;
allerede Adam af Bremen taler om Faldoner ɔ:
feldr, vararfeldr, grávara, som Navnet antyder,
Handelsvarer, der skabte det gl-fr. Ord vair for
Pelsværk. Forbruget var allerede i 12. Aarh.
overvættes. De slette Varmemidler i Husene skabte
Trangen til fodside, skindforede Klæder, og vi
ser af vore Folkeviser, at Skindet aksles,
hvilket er det samme som, at Kappen hægtes
paa Skulderen. Hökull, hekla var en
tragtformet lukket Kappe med Halshul og Hætte,
baaret af begge Køn. Den lignede den antikke
Pænula, fra hvilken det liturgiske Klædebon
Casula fremgik, og denne, der forhen havde Form
som Hökull, fik dennes Navn at bære. Casula
havde i tidlig Tid Hætte. Kufl svarer til fr.
escoffle, og den saavel som stakkr, hvis
Korthed antydes ved Navnet, var Overkjortler til
Arbejde i fri Luft. De to sidste nævnes som
Trælledragt. Hjúpr var et Overstykke, der maa
have haft Snit som Fig. 13. Saaledes hed i
Norden den lange, i 4 Flige opskaarne, om
Overlivet snørede Kjortel, som de ældste Korsfarere
bar over deres Brynjer for at skærme dem mod
Fugtighed. Navnet er bevaret i det fr. jupe,
jupon (tysk Joppe), som i 12. Aarh. var
Overklædning for Kvinder, der lig Hjupen snøredes
stramt i Siderne; hvorledes det senere blev til
et Kvindeskørt, omtales under 17. Aarh. Af et
Dusin Kvindehovedtøjer, hvis Navne opregnes i
den yngre Edda, kendes fra andre Sprog flg.:
motr, vimpill, skúfr, vesl, skypill, koffri. Skt
Hieronymus ivrede allerede sidst i 4. Aarh. mod
de Mitraer, som Kvinder spildte Tid med at
lægge i Fold. I den usalige motr i
Laxdæla-Saga, bragt til Island af Kjartan, var der vævet
16 Lod Guld. Vimpill (gammelfr. gimple, nu
guimpe) var et Klæde, som vi nu ser i stiliseret
Form lagt om Nonners Hoveder. Skúfr er fr.
escoffe og er ligesom koffri ell. kveif lig coiffe.
Vesl, eng. veil, fr. voile. Skypill, fr. chapelet,
Diminutiv af chapel, en lille Hat, senere
Jomfrukransen. En Del af disse Former
(saavel som hviv, fr. huve) har vistnok været
Linklæder, foldede og opsatte i bestemte Former,
som nu er ukendte. Længst levede paa Island
faldr, Krogfalden (se Hovedtøjet paa Fig.
14), et meget højt Opsæt af Lin, hvis Top
krogede forover, og maa altsaa være et af de
mange Navne, som disse Hovedtøjer bar. Sveigr
synes at være et andet af dem, ligesaa skupla
(skypill?), der var saa krummet, at det lignes
med en Snegl. Et saadant Hovedtøj bares af
baskiske Kvinder i 16. Aarh. og hed drapperie,
det samme som faldr (af at drapere, folde,
lægge i Læg). Alle disse Hovedklæder lagdes af
fineste Lærred, lin, medens de grovere
Kvaliteter, lèrept, brugtes til andre Dele af
Klædningen. Navnene paa dennes enkelte Stykker var
som forhen fælles for begge Køn, og Snittene
afveg heller ikke meget.
I Joigny’s Kirke i Frankrig findes en Statue
af en fr. Dronning ved Aaret 1245, hvis
Klædedragt viser Snittet paa nordiske Moder fra den
Tid, bl. hvilke Hagebindet bør mærkes. Det
hed paa Dansk Bindeke (tysk Gebende),
Pandebindet hed som ovf. anført Vimpill. Bindet om
Kinder og Hage hed Rise. Det blev taget bort,
naar der skulde kysses. Bindeke toges paa
Bryllupsmorgenen. Fig. 15 belyser tillige en
enkelt Del af særlig Interesse for Danmark. I
Visen »Dronning Dagmars Død« siger
Dronningen, da hun er bedet til Live:
Havde jeg ikke mine Ærmer om Søndagen snørt
og ikke Striger paa sat,
da havde jeg ikke i Pinen brændt,
og hverken Dag eller Nat.
Fig. 15 viser, at Kjortlens Ærmer er snørede
fra Haandled og opefter for at blive
stramtsiddende. Dronning Dagmar døde 1212. Den
hellige Elisabeth (d. 1239) løste sine snørte
Ærmer under Messen, fordi de var Tant, og det
havde hun allerede gjort som lille Pige (ved
Tiden 1214). Snørelidserne maa være
Strigerne (gl nordtysk stricchen, snøre).
Franskmændene kaldte disse Ærmer manches cousues.
Skønt Knapper var kendte 1336, bares disse
paasyede Ærmer ogsaa i Norden, og her som andre
Steder brugtes ikke alene Snørelidser, men
Ærmerne sprættedes af om Aftenen og syedes paa
om Morgenen. I Grettis Saga sidder den unge
Styrismands Kone jævnlig hos Gretti under
Sejladsen og syede hans Ærmer paa. Vore
Folkeviser kender disse Ærmer: »Hvem skal mine
Ærmer snøre« og »Eders Jomfruer skal Eders
Ærmer snøre«. - Liden Kirsten staar for Herr
Assers Seng og løser sine Ærmer.
Hvor vor Middelalders skriftlige Beretninger
om Klædedragt slipper, tager vore
Kirkemalerier fat. Hvad der ses, viser, at
udenlandske Moder havde Indpas, særligt fra
Frankrig og Burgund, og disse veksledes hastigere og
blev mere overdrevne end forhen. Stofferne blev
kostbarere. Klæde virkedes i Nederlandene,
Silke og Brokade kom fra Østerland, og rige
Borgerfamilier gik i de Fornemmes Fodspor. Efter
1350 blev Mandsdragten fra fodsid atter ændret til
kort, og fra nu af ophørte Ligheden med
Kvindedragten, der vedblev at være lang. Mændene
deltes i 2 Klasser, med kort og med lang
Klædning. Den sidste bibeholdtes i ceremonielle
Forhold, vedblev at være Gejstliges og Lærdes
D., men det gik langsomt i Norden. Endnu paa
Korstolenes Relieffer i Roskilde Domkirke (1420)
ser vi de ældre Mænd i lange Kjortler. Alle
fornemme Yngre bærer korte. Hidtil havde disse
saavel som fl. Slags Overklæder været skaarne
uden Split for Brystet. De smøgedes over
Hovedet (Ismugklæder), saaledes som det
fremgaar af den grønlandske Kjortel (Fig. 12).
Nu bares den aaben foran og knappedes i hele
sin Længde. Ærmerne var ogsaa opskaarne,
meget snævre og knappedes op til Albuen. Bæltet
bares ikke som før om Livet, men nede om
Hofterne, hvor det hang i Hager. Paa Benene
bares trikotvævede, syede Broge. Medens de
lange Mandskjortler endnu brugtes, havde Brogene
været usynlige. Nu kom de pludselig for
Dagens Lys og blev syede af stærkt farvet Tøj,
hvert Ben i sin Farve, ell. hvert sammensat af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
