Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skindforet, vid og lang Overkjortel, paa Fransk
hed den houppelande og kom i Mode efter 1380
som Rejsedragt. Dens højre Parti er grønt Tøj
i Brokademønster, det venstre gulligt og glat. I
Jyderup Kirke ses en af de hellige 3 Konger i
en D. af udenlandsk Snit (Fig. 24). Klædningen
af rødgul Farve er snævert tilpasset om Overliv
og Hofter og knappes ved Brystet. Skøderne er
videre, og i dem er udskaaret en Række Kiler, i
hvilke atter er indpasset stofrigere Stykker, som
danner en Krans af lodrette, pibede Folder
(Snittet er fremstillet i Fig. 25). De lange, skraat
tilskaarne Ærmer er af stribet Tøj, vekslende
med okkerfarvet og gult. Hoserne er
okkerfarvede, Udskæringerne, som danner Borter paa
Ærmerne og om Skuldrene, er hvide. Samtidig
med disse Klæder bares en mærkelig Pynt af
paahængte ell. paasyede Bjælder. Fra Tiden ved
1400 findes et Billede af Jösse Eriksson i
Tidens moderne D. med Egebladsærmer,
Bælte med Bjælder hængende i Kæder og fra
Halsen et langt nedhængende Bundt af lgn. Paa
Korstolene i Roskilde Domkirke, som bærer
Aartal 1420, findes et Reliefbillede (Fig. 22:
Adonija gør sig til Konge. David lader
Kongedømmet gaa over til Salomo), hvor en knælende
Dronning (Batseba) bærer Bjældebælte.
Dronning Margrete er paa sin Sarkofag fremstillet
med et saadant. Dets tyske Navn var i Ulm
Dupsing; Brugen blev forbudt 1411. I Lübeck
havde kun rige Folk med over 4000 Rdl.
Indtægt Lov til at bære Bjældebælte. Det var
for øvrigt en gl Mode paa Præstedragter i
England 1032 og senere i 12. og 13. Aarh. I Wien
endnu 1336.
Fra sidste Halvdel af 15. Aarh. finder vi en af
Tidens Mandsdragter godt fremstillet paa en af
de hellige 3 Kongers Fig. i deres Kapel i
Roskilde Domkirke (Fig. 26). Kjortlen er kort,
snæver, opskaaret i Siden og foret med Skind. Den
har Hængeærmer. Paa Hovedet bæres en
rundpuldet Hat. Paa Benene Broge og Sko, der
stikker i Trætøfler med Snabler. Kongen
kommer vandrende langvejs fra. Disse
Trætøfler bares 1450 alm. af begge Køn. De havde
Beslag af Metal og gjorde øredøvende Larm under
Brugen. De forsvandt ved 1500. Denne Kjortel
båres ogsaa med mægtige Udstopninger ved
Skuldrene, der øgede Legemsbredden med det
halve. De hed paa Fransk maheutres af
det gammeltyske Ord Herden, Dansk
Hærder, Skuldre. 1450 blev
Hatte alm. og bares samtidig med Huer. I
Vinderslev Kirke findes en Fremstilling af
Lykkens Hjul, til hvilket en ung elegant
klædt Mand holder sig (Fig. 27). D. er
fra Tiden efter 1500 og meget broget sammensat. Kjortlens
Overliv er hvidt, aabent foran,
Omslagene grønne. Skøderne er skaarne i et
Stykke for sig, sammensat af gule, graa, grønne
og hvide Striber. Brogene overskaarne
under Knæet og stribede i alternerende Farver;
paa Fødderne brednæsede Sko. Haaret
langt som i Slutningen af 15. Aarh. Denne
 |
| Fig. 17. |
|
| Fig. 18. |
|
| Fig. 19. |
|
| Fig. 25. |
|
| Fig. 30. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
