- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
378

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke kunde føres til Munden, og
langskaftede Skeer og Gafler maatte bruges.
Under Skørtet bares en Vertugadin,
en udstivet, tragtformet Klokke, som den
ogsaa kaldtes, der bibeholdtes i omtr. 100 Aar i
Damemoderne. Over denne D. anlagdes en
Overkjortel (Fig. 14), en Arv efter de ital.
Overkjortler fra 15. Aarh. Den var aaben foran,
saa at Underkjortlen saas. Denne Kvindedragt
holdt sig paa Island indtil Slutn. af 18. Aarh.
Pibekraven er forsvundet fra Tegningen, men
Halskraven, som bar den oppe, er bibeholdt.
Den tragtformede Vertugadin fik i Løbet af 16.
Aarh. andre Former, idet Vidden ved Hjælp af
Puder, Upstotte Mawen, fessues, Hoftepuder,
flyttedes op om Livet.

17. Aarh. gik ind med det foreg.’s
Mandsmoder, men de blev snart mageligere. Trøjen
fra Frederik II’s Tid med det korte, helskaarne
Skød og Livet syet i 4 Stykker (Fig. 34) afløstes
af den fr.-nederlandske Trøje,
Flasketrøjen, Den bestod af 6 Stykker, idet 2
Sider var tilkomne under Ærmegabene. Hvert
af disse Stykker var forsynet med et Skød,
Flaske (fr.: flasque ɔ: løst nedhængende),
skaaret saaledes, at Fligene dækkede hen over
Splitterne (Fig. 38). De var kortest bagud, gik
foran ned over Underlivet i en Spids.
Skulderklapperne bibeholdtes. Disse og alle Sømme
var stivede med Indlægning og besatte med
Passement paa Kanter og Sømme. Om
Haandledene bares Mansketter,
Haandstrømper med Knipling og indtil 1620 om Halsen
den gl. Krave med Piber i Lag, Ruer, der
ved 1600 voksede til den store Møllestenskrave
og holdt sig til c. 1620. Den kunde anbringes
paa Klædningens høje Halskrave, saa at den
faldt skraat nedad, ell. gøres glat og cirkelrund
og stod saa stift ud fra Halsen, støttet med
Virer ell. en bærende Halslinning.
Bukserne havde mistet Udstopningen, var vide og
folderige, om Knæene forsynede med en
Linning. Denne dækkedes af en Knipling. Paa
Benene optraadte nu haandstrikkede
Bomuldsstrømper, der havde vist sig i 16. Aarh.’s
sidste Halvdel og bares jævnsides med syede. 1636
forbød Christian IV strikkede Strømper i
Hertugdømmerne for at standse denne Luksus.
Silkestrømper var Adelsprivilegium, og Kongen
selv ejede kun faa Par. Til denne D. hørte
en ejendommelig Haarfrisure. Da den brede
Pibekrave
kun tillod kort Haar bagtil, tog
man Revanche og lod Haaret vokse op i Top
og blive langt bag Ørene. Det bukledes i en,
undertiden i fl. Lokker, som hed moustache,
der droges frem over Pibekraven. Kong
Christian IV har baaret denne Frisure, thi i sin
Kalender skriver han 22. Apr. 1617: »samme
dag skaar ieg min uenster Lock aff tet ued
hoffueditt«. Paa Dansk hed den Marelok.
Senere da Marskalk af Frankrig Cadenet
optraadte med en opsigtsvækkende Pisk, kom
disse Prydelser til at hedde Cadenetter.
Ekstravagancen steg til, at drabelige Herrer gik
med 6 forlorne Moustaches, 3 paa hver Side,
flettede med mere end 12 Alen Baand. Den
enkelte Moustache bares til venstre og dertil en
Perle i Øret som paa et af Kong Christian IV’s
Portrætter.

Billedet paa Rosenborg, hvorefter Fig. 38 er
tegnet, rummer tillige Dronning Anna Katarine,
d. 1612 (Fig. 39). Om Livet bar Kvinderne en
bred Pibekrans, der omslutter det som en
Møllesten. Under Skørterne bæres
Vertugadinen, som om Livet var forsynet med en
Fløjls Pudekrans (Achterwulst), der skulde
lade Skørterne falde omtr. lodret i den rette
Tøndeform. I Frankrig kunde Hoftebredden
vokse til 1 1/4 m. Overlivet har firkantet
Udskæring, og om Halsen bæres en opstaaende
Kniplingskrave
, som her er af moderate
Former. Senere i Kirstine Munk’s Dage
voksede den til større Dimensioner og i Udlandet
til de uhyre, der kendes af Dronning Elisabeth’s
Portrætter. Haaret er højt opsat og pudret
brunt. Oven paa dets Top kunde bæres en lille,
høj og spids Filthat med Fjederbusk
ligesom Mændenes. Endnu ind i 17. Aarh.
vedblev man at opslitte Tøjet i Pufhuller efter de
gl. Moder. Aabningerne garneredes med
Passement ell. forsynedes med forlorne Puffer.

Ved Tiden før 1630 havde Mændenes
Flasketrøje ændret sig. Flaskerne udskares højere
oppe under Brystet og forlængedes nedad
til midt paa Maven. Rundt om Bryst og Ryg
løb en Krans af Sløjfer, hvis Ender var slaaede
i Metaldopper, aiguillettes. De sad opr. i
Bukserne som Baand, der ved Hjælp af Aiguilletterne
blev stukne gennem Huller i Trøjen og bandtes
uden paa den som Sløjfer. Disse blev snart til
Pynt alene, og Bukserne hægtedes i
Undertrøjens Linning. Trøjeærmerne var enten
lukkede ell. opskares foran i en lang Split,
og Linnedet posede ud af dem. Vi gengiver her
(Fig. 41) denne Flasketrøje i sit
ekstravaganteste Snit efter den unge Prins Frederik’s (III)
Dragter paa Rosenborg (sp. Casaque). Udbredt
danner den et Hjul. Hægtes Hjørnerne a til
Hjørnerne b, dannes Ærmegabene. Ud af dem
kommer Undertrøjens snævre Ærmer, og de
videre, som Snittet viser, falder som Pynt og
er ikke til at tages paa. Det er denne
Flasketrøje, vi kender fra Christian IV’s senere
Portrætter (Fig. 40). Fligene er her enten i hele
deres Længde eller med Mellemrum besatte
med Galoner (brandebourgs), forsynede med
Knapper og Stropper, indrettede til
Sammenknapning. Med denne D. kom Bandoleret.
(Fig. 42. Chr. Alb. Scheel, Midten af 17. Aarh.).
Forhen blev Sværdet baaret i et skjult
Ophæng. Benklæderne, som hørte til denne Form
af Flasketrøjen, var skaarne som de, Mænd nu
bærer. De vandt i Længden, hvad de tabte i
Vidden, men naaede dog aldrig til Anklen (Fig.
40). Til D. hørte lange Støvler af ufarvet, blødt
Læder med brede Sporeklapper. De bares høje
til Ridning, undertiden ogsaa til daglig; men
hen i 17. Aarh. droges de ned under Knæet,
saaledes at deres øverste brede Del dannede
som en Vase om det (Fig. 44). Under Støvlen
bares en højere Støvlestrømpe (fr. canon)
af stivet Lærred ell. Batist, broderet foroven og
forsynet med Kniplinger, som viste sig over
Støvlens Rand. Bares Støvlen højt, saas ofte
rundt om Laaret en Række Sløjfer, hvis Ender
har Metaldopper (aiguillettes). Deres Baand sad
fast paa Benklæderne, blev stukne gennem
Huller i Støvlestrømpen og bandtes i Sløjfer. Til D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free