- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
379

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Fig. 40 hørte den brede nedfaldende
Halskrave med Kniplinger. Den var skaaret som
aflang Firkant med Halshul og aaben foran.
Undertrøjen havde høj Halslinning, og paa
dennes indre Kant anbragtes Kraven. Der bares af
begge Køn bred, blød Filthat med vajende
Fjerbusk, Galoner og kostbare Hattebaand, og
denne D. er karakteristisk for hele 17. Aarh.,
om den end vekslede i Form og Arrangement.
Det er sjældent, at Moden har frembragt saa
fri, skøn, mandig og dog elegant D., som i
Tiden om 1630.

Lgn. gode Ord kan siges om Dame-D. (Fig.
45, Leonore Christine Ulfeldt). Omtrent 1625
kom en Overkjole, som paa Fransk hed robe
de commodité
. Kjolen var udskaaret i
Halsen, og om dens Kant droges en bred
nedfaldende Krave, rabat. Over den
blottede Hals lagdes en i Halsen sluttende
kniplingsbesat Modest af fint Lærred, quintin.
Overlivets Bryst var aabent og snørt over en Smæk.
Ærmerne vide med Opslag, derover
Kniplingsmansketter. Nederdelen bagud meget folderig.
Foran var den aaben, og Underkjolen, jupe, var
synlig. Frisuren var som Mændenes, med 2
haarrige, sløjfebundne moustaches. Paa Hovedet
den lille Fjederhat, vi kender fra 16. Aarh. Ved
denne Tid gennemførtes fuldstændigt Delingen
af Kjortlen, jupe, hjupr, i 2 Dele. Den øverste,
corps de jupe, blev til corset, den nederste, bas
de jupe
til jupe, og saaledes gik det til, at dette
Ord, der hidtil nævntes om en Kjortel, blev
begrænset til Skørt. Flasketrøjen viste sig
ogsaa i Damernes D. (Fig. 43, Christence Juel
1645) og genkendes endnu i Holberg’s Tid hos
Borger- og i 19. Aarh. hos Bønderkoner.

I Kong Frederik III’s Tid, hvis Beg. faldt
sammen med Ludvig XIV’s Ungdom, forkortedes
Flaskerne og svandt til sidst ind til faa
cm’s Bredde (Fig. 44). Trøjen var i Tiden
før 1660 saa kort, at der var et Gab mellem
den og Bukserne. Ærmerne var som før
opsplittede, men korte. Linnedet fyldte de tomme
Rum og posede ud under Trøje og Ærmer med
bred Kniplingsmansket ved
Haandledet. Det droges frem i Trøjens Brystaabning,
og Skjorten var her besat med Rækker af
krusede Kniplinger, Kalvekrøs (jabot). Det var
Linnedets og Kniplingernes Guldalder.
Halskraven (rabat) var som før firkantet og
kniplingsgarneret, men indskrænket i Størrelse for
den voksende Haarfyldes Skyld.
Benklæderne blev ogsaa forkortede til under Knæet, men
voksede senere i Vidden (Fig. 44). De prydedes
med store Bundter af Baand (faveurs) rundt
om Linningen, forneden og op ad Ydersømmen
og paa højre Skulder fastholdt et andet Baand,
Epauletten, et bredt, rigt broderet og
befrynset Kaardegehæng, Bandoler.
Støvlerne og deres Canoner kunde nu kun
bæres nedsmøgede. De voksede i Vidde og blev
til sidst saa generende, at de aflagdes til
daglig D., og man viste sig nu atter i Strømper og
Sko med store Baandsløjfer, men
Strømperne beholdt deres vide Canoner, som
dannede en foldet Krans ud om Knæene. En ny
Form for Benklæder var Rhingraven,
opkaldt efter Rhingreven af Solms, der fra
Holland bragte Formen til Paris. Man har Vished
for, at den blev baaret i England 1658. Det var
et meget vidt Skørt, som naaede til Knæet. I
dets nedre Aabning var Foret delt i to Poser
med Løbegange til at drage sammen under
Knæene. Rhingraven beholdt Favørerne paa de
ovf. angivne Steder. Til denne D., hvis enkelte
Dele ikke dækkede hverandre, bares først den
gl. cirkelrunde Kappe, som dog daarlig bødede
paa Luftigheden, og der indførtes nu en
Overkjortel Casaquen (Fig. 46); ogsaa kaldet
surtout), der naaede under Knæet, var vid, og
Ærmerne først opsplittede, senere ogsaa lukkede.

Fig. 47 fremstiller Oberstinde Catharina
Barthold til Bækkemark i Tiden efter 1660. Fruen
bærer en Robe med nedringet Udskæring.
Omkring Halsaabningen er lagt en bred
Kniplingsgarniture, mouchoir. Ærmerne er korte og
opsplittede, og under Albuerne findes Poser af
Linnedet med Lag af Mansketkniplinger. Foran
er Skørtet aabent. Frisuren er som Mændenes.
Pandehaaret opkruset, Sidehaaret falder i
Lokkefylde paa begge Sider af Hovedet. Det er
Moden à l’enfant fra Ludvig XIII’s
Barndomstid, der staar endnu.

Da Trøjen ved Casaquens Anlæggelse
efter 1650 blev usynlig tillige med den Del af
Skjorten, som saas mellem den og Rhingraven,
forlængedes Trøjen mere og mere. Efter 1670
havde den overskredet Hofterne og naaede
Casaquens Længde, men beholdt sine »Flasker«.
Casaquens Ærmer, der først var opskaarne og
korte - man vilde ikke straks ofre alt det
prydelige Lintøj og Kniplingerne - blev
forlængede til Haandledet, og Trøjens fulgte
med. Denne hed nu Vest. Den vide Casaque
tilpassedes i Livet, saa den sluttede, Skøderne
øgedes paa de indre Sidesømme, der faldt
under Ærmegabene, med en Trekant; denne
ordnedes vifteformet i Læg og samledes ved
Hofterne med en Knap (Fig. 48). Det er disse
Knapper, vi endnu har siddende bag paa vore
»Frakker«. Denne Casaque kom i Danmark til at
hedde Kjortel, Kjol (ikke Kjole). Mellem
dens Sidefolder, der ikke syedes sammen, men
kun næstedes forneden, fik Kaardefæstet Plads.
Bandoleret, der senest var baaret sammen med
et Livskærf, lagdes af, og Skærfet beholdtes
endnu nogle Aar alene. Rhingraven bestod
til 1680; men da den nu var dækket baade af
Vest og Kjol, svandt den ind, fik atter to Ben
og kom til at hedde Knæbukser (culottes).
Strømperne var lange, gik højt over Knæet,
bandtes over ell. under det, og deres øverste
Del rulledes ned over Strømpebaandet og
dannede en Ring om dette. Efter som Parykkerne
voksede, dækkede de den kniplingsbesatte
Halskrave, rabat (se Fig. 46), som derfor erstattedes
med Halskluden, et Tørklæde, som
fæstedes om Halsen med en Baandsløjfe
(Kludebaandet) ell. Agraf, og hvis Ender faldt ned
over Brystet (Daskeklud).

Fig. 49 fremstiller Charlotte Amalie, Kong
Christian V’s Dronning i Tiden om 1690, klædt
efter en af de smukkeste Moder., som Mme. de
Maintenon indførte. D. bestaar af en rød
Skødetrøje (Casaquin), besat med
Kniplinger i Læg. Foran er den aaben og blotter
Smækken (gourgandine). Skørtet, der nu
ogsaa i Danmark bar Navnet Manteau, har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free