- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragør, købstadlignende Landsby paa den østligste Spids af Amager, Kbhvn's Amt - Dragør Sandrev, en smal 1 1/2 Sm, lang Sandrevle, der ligger 2 Sm. S. f. Dragør - Drainage (fr.), de kirurgiske Foranstaltninger, hvorved man leder Vædsker fra Dybden af Hulheder - Draisine, Køretøj, som p. Gr. a. sin forholdsvis ringe Vægt kan løftes af Sporet paa fri Bane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1907 aabnede Bane Kbhvn-D., Postkontor og
Telegrafstation. Byen er Toldkontrolsted og er
Lodsstation med Bolig for D. Lodseris
Lodsinspektør; Lodseriet, hvis Privilegier stammer
fra 1654, er dog i de sidste Aar i betydelig
Aftagen. Den ret store Havn er indtil 2,5 m dyb,
ligesom den 160 m lange og 47 m brede Rende,
som fører ind til den. Handelsflaaden, der har
været langt større før, bestod ved Udgangen af
1910 af 20 Sejlskibe med 525 t Drægtighed samt
80 mindre Fartøjer og Baade. S. f. Kirken er
der et lille Anlæg; i den sydlige Del af Byen,
hvor Badehotellet ligger, ligesom i den nordlige
Del, er der i de sidste Aar rejst en Del Villaer
for Landliggere. D. udgør en egen Kommune,
der indtager en mærkelig Særstilling med egne
Vedtægter og styres af en paa Livstid af
Beboerne valgt Foged sammen med et Byraad paa
4 Medlemmer.

D. havde stor Bet. i Middelalderen p. Gr. a.
Sildefiskeriet og var en vigtig Plads for
Hansestæderne, navnlig i 14. og 15. Aarh.; 1370
maatte Valdemar Atterdag indrømme dem de
tidligere Rettigheder, som de havde haft paa
Amager; 1470 havde Stettin Leje her. I Helsingørs
Købstadsbrev 1426 tilsiges der Byen samme
Privilegier som andre Byer og Sildelejer, deriblandt
D., og i en Forordning af 1475 nævnes D. som
et af de faa Steder, hvorfra de af Hanseaterne
opkøbte Stude maatte udføres. Hanseaterne skal
i sin Tid have haft omtr. 700 Boder ved Byen,
men ogsaa fl. kbhvn’ske Kirker og Klostre har
haft Boder her. Der er fundet Spor af disse
Sildeboder N. f. Byen, men maaske en Del
ogsaa har ligget S. f. den. Under Kong Hans fik
Kronen selv sine Salterier her. Med 16. Aarh.
begynder det for øvrigt at gaa tilbage for Byen,
da Sildefiskeriet aftager; dog har den vistnok
endnu en Tid lang hævdet sig som en betydelig
Fiskeriby. Det særegne Præg, som D. længe
bevarede, navnlig i Beboernes Klædedragt, er nu
næsten helt forsvundet; kun hos Kvinderne kan
man endnu træffe Dragten. (Litt.: Chr.
Nicolaysen
, »D.’s Fortid og Nutid« [Kbhvn
1887], se i øvrigt under Amager).
H. W.

Dragør Sandrev, en smal 1 1/2 Sm. lang
Sandrevle, der ligger 2 Sm. S. f. Dragør, og hvorpaa
der kun er 2,5 m Vand. Grunden er farlig for
Anduvning og Besejling af Drogden.
G. F. H.

Drainage [dræ’na.sjə, fr. -’na.з] (fr.), de
kirurgiske Foranstaltninger, hvorved man leder
Vædsker fra Dybden af Hulheder ud paa
Overfladen af Legemet. Ved D. vil man hindre
Ophobning af Blod, Materie ell. anden Vædske.
Den hyppigste Anvendelse har D. fundet ved
Saarhulerne, men ogsaa D. af
Brysthulen (ved Empyem), af Underlivshulen,
af Blæren (ved Blærebetændelse), er hyppig;
sjældnere anvendes D. af Hjernens Hulheder
(Hjernevattersot) ell. af Betændelser i Hjernen.
D. udføres ofte ved Hjælp af Drænrør. Ogsaa
Strimler af Tøj (Mécher) anvendes hyppigt for
at suge Vædsken ud af en Saarhule. - Ved
enkelte særlige Lejligheder har man anvendt
tynde sammensnoede Metaltraade eller
Silketraade.
E. A. T.

Draisine [dræ’si.nə], Betegnelse for det ved
det stadige Tilsyn med en Jernbanelinie af det
overordnede Banepersonale alm. benyttede
Køretøj, hvis Hovedejendommelighed er, at det p.
Gr. a. sin forholdsvis ringe Vægt kan løftes af
Sporet paa fri Bane, og derfor kan sættes
ind og ud mellem Togene, ligesom Lejligheden
er til. Benævnelsen afledes fra D.’s Opfinder
Karl Drais.

Langt overvejende bruges endnu simple, ved
Haandkraft drevne D., i Hovedsagen bestaaende
af en paa 4 Hjul hvilende Vognramme af Træ
ell. Jern, paa hvilken Vognoverdelen er anbragt.
Hjulene er ligesom de alm. Jernbanehjul
fastsiddende paa Akslen. Som Regel overføres
Bevægkraften kun ved den ene Aksel, som altsaa
er Drivaksel, medens den anden kun er
bærende, ell. som det kaldes Løbeaksel. De tungere D.,
som behøver to Mands Trækkraft, kaldes
2-Mands D., de lettere 1-Mands. De første har to
Sæder, det ene for Arbejderne, der driver D.,
det andet for de Inspicerende; de lette D. har
kun eet Sæde. Udstyrelsen er højst forsk. Snart
er Hovedsædet anbragt forrest, saaledes at der
fra dette er god Udsigt fremefter, snart er del
anbragt bagest og vender da undertiden bagud i
Kørselsretningen, saaledes at der fra D. kan
holdes Udkig til begge Sider. Hjulene er
sjældent affjedrede, men Hovedsædet paa de
2-Mands D. er oftest anbragt paa Bladfjedre.

Bevægkraften virker ved de forsk. Typer paa
forsk. Maade, og de forsk. Udførelser har ofte
deres særlige Fordele. De største Kørehastigheder
opnaar man gerne med de D., der
bevæges efter det fra Sygevogne kendte Princip
ved en ell. to Drivstænger, der føres frem og
tilbage i vuggende Bevægelse. Kraften overføres her
ved en Plejlstang til en Krumtap paa
Drivakslen ell. en Mellemaksel, der er i
Tandhjulsforbindelse med denne. En Afart af denne Type
er den saakaldte Rokke-D., hvor de to
Drivstænger danner en fast forbundet Ramme, der
vugger om en vandret Midteraksel.
Drivstængerne har foroven et Haandgreb og desuden ofte
forneden et Traad, saaledes at de bevæges
baade med Hænderne og Fødderne. - Mere
langsomme er de saakaldte Sving-D., der bevæges
ved et med to Haandtag forsynet Spil, der
gennem en Tandhjulsudveksling virker paa
Drivakslen. Disse foretrækkes ofte, hvor det
gælder om at overvinde vanskelige Stigninger
ell. at arbejde Køretøjet frem gennem en stærk

illustration placeholder

Bræmsehaandtag

Trækhaandtagene

(for to Mand)

Draisine.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free