- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Draisine, Køretøj, som p. Gr. a. sin forholdsvis ringe Vægt kan løftes af Sporet paa fri Bane - Draisine, se Cykel, S. 365. - Drake, Sir Francis, eng. Jordomsejler og Admiral, (1540(?)-1595(6))

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modvind, idet der om fornødent kan sættes
dobbelt Mandskab ved Spillet. En lgn. Fordel
frembyder de saakaldte Vippe-D., en forældet Type
med en Vippe omtr. som en Brandsprøjte.

I nogle Tilfælde har man benyttet Vinden til
Fremdrivning af D., og i denne Anledning paa
disse anbragt en Mast med Sejl. Metoden har
dog ikke faaet nogen større Anvendelse, og
Kørslen er ret farlig. Paa de danske Statsbaner
er Anvendelsen af Sejl paa D. forbudt.

En kraftig Modvind kan gøre det saa at sige
umuligt at drive en Haand-D. op ad Bakke,
og der har derfor i lang Tid været Brug for
D. med maskinel Drivkraft. Forsøgsvis er der
derfor bygget Damp-D., men først Fremkomsten
af Forbrændingsmotorerne har gjort det muligt
at løse den stillede Opgave paa en
tilfredsstillende Maade. I de senere Aar er Motor-D.
med 5-10 Hestekræfter, omskifteligt Gear og
Baglænsgang kommet mere og mere i Brug,
og er et for Strækningsingeniører næsten
uundværligt Befordringsmiddel.

Den moderne Industri, der udmærker sig ved
at skabe en Rigdom af Typer paa snart sagt alle
Fabrikationsomraader, har samtidig med
Amerika som Foregangsland frembragt en Række
lette trehjulede D., navnlig til Brug for det mere
underordnede Banepersonale. I mindre udstrakt
Anvendelse er særlige Konstruktioner som
Cykel-D., der findes i baade tre- og firehjulet Udførelse.

Kørslen paa D. er forbundet med en ikke
uvæsentlig Fare, idet de Kørende kan blive
overrasket af Togene paa fri Bane, en Mulighed, der
i øvrigt ogsaa betyder en Fare for Togene. Det
forekommer ikke ganske sjældent, at en D.
splintres af et Tog, medens de Kørende redder
sig ved at springe af, og det er ogsaa
forekommet, at Personer er blevet kørt ned ved en
saadan Lejlighed. Kørslen maa naturligvis
fore-gaa under stadigt Hensyn til Toggangen, og her
er det ikke tilstrækkeligt at regne alene med
Køreplanen, idet Togene ved Forsinkelse kan
komme ikke blot til andre Tider, men ogsaa i
en anden Orden end deri fastsat. Ved
omfattende Driftsforstyrrelse kan Køreplanens
Vejledning være saa godt som værdiløs, og de
D.-Kørende maa træffe deres Dispositioner paa
Grundlag af deres alm. Kendskab til
Strækningen og Toggangen og de Oplysninger, der f.
Eks. gennem Vogterhustelefoner kan indhentes
hos Stationerne.
J. F.

Draisine [dræ’si.nə], se Cykel, S. 365.

Drake [dreik], Sir Francis, eng.
jordomsejler og Admiral, sandsynligvis f. 1540 i
Growndale, d. 28. Januar 1595(6). D. var først
Lodslærling, arvede efter sin Læremesters Død
dennes Skib og foretog med dette en Del Rejser.
1565-66 sejlede han med et større Fartøj nogle
Ture til Spanien og gjorde sig allerede
herved saa fordelagtig kendt som dygtig Sømand,
at hans Slægtning John Hawkyns betroede ham
Posten som Skibschef i en af ham udrustet
Flaade, der 1567 ødelagdes af Spanierne ved St
Juan d’Ulloa. D., som ved denne Lejlighed
mistede en Del af sin Formue, svor Spanierne
Hævn og besluttede selv at skaffe sig
Oprejsning. Efter at have undersøgt Forholdene i
de spansk-vestindiske Besiddelser udrustede han
en lille Eskadre, med hvilken han landede 1572
i Darien-Bugten (Panama-Landtangen), angreb
og stormede Staden Nombre de Dios, kendt
for sine store Sølv- og Guldskatte, og senere
udførte et af talrige Eventyr opfyldt
Plyndringstogt gennem Landet. Med rigt Bytte
vendte han Aaret efter hjem. Senere
kæmpede han sammen med Greven af
Essex i Irland, men vendte 1576 efter
Essex’ Død tilbage til England. Det
paafølgende Aar gik D. atter til Søs med en
kostbart udstyret Flotille, anløb Brasilien,
drog derefter S. paa og sejlede ind i
Magelhaen-Strædet, hvor en Del af Skibene ophuggedes. Af
de 3 resterende forliste det ene senere, medens
det andet kom bort fra ham og derefter sejlede
hjem; selv blev han af Storm tvunget S. paa,
ved hvilken Lejlighed han opdagede Drake’s og
Elisabeth’s Island. Han fortsatte Rejsen op langs
Sydamerikas Kyst, gjorde rigt Bytte i Valparaiso
og Callao, passerede det stille Ocean, hvor han
anløb forsk. af de australske Øer, og vendte
efter talrige Farer og Hændelser hjem over Java
og Kap. Dronning Elisabeth vaklede en Stund,
om hun skulde behandle D. som Pirat eller
anerkende den dristige Jordomsejlers Færd som
lovlig; af politiske Hensyn besluttede hun sig
til det sidste, han blev adlet og desuden hædret
paa anden Maade. Nogle Aar derefter levede
D. i Plymouth som Mayor; han var tillige
Medlem af Parlamentet og synes samtidig at have
været en Slags Admiral for Kystforsvaret, uvist
om med Dronningens Udnævnelse; men 1585
tog Regeringen ham i sin Tjeneste og satte ham
i Spidsen for en stor Ekspedition til de
spansk-vestindiske Besiddelser, som han hærgede
eftertrykkeligt. Hjemkommet fra dette Togt 1586
sendtes han til Nederlandene for at pleje
Underhandlinger om et Forbund i den Krig mod
Spanien, der ikke kunde udeblive, men maatte
rejse tilbage med uforrettet Sag. Det
paafølgende Aar (1587) drog han da i Spidsen for
en ret anselig Styrke til de portugisiske Kyster
for at ødelægge de Forberedelser til Angreb
mod England, som her foregik; det lykkedes
ham kun for en Del at gennemføre Opgaven, da
Elisabeth ikke understøttede ham tilstrækkeligt,
og Sommeren efter kunde Hertugen af Medina
Sidonia alligevel vise sig med den
»uovervindelige Armada« i Kanalen. Storme havde vel i
Forvejen medtaget denne mægtige Flaade og
havde ogsaa forsinket dens Ankomst til de eng.
Kyster, hvor Befolkningen var i den dødeligste
Skræk, men den var endnu langt overlegen den

illustration placeholder
F. Drake.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free