- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drakon, efter Overleveringen den første Lovgiver i Athen; hans Virksomhed falder i Aaret 621/20 f. Kr. - drakonisk, se Drakon. - Dram er i Norge den brugelige Benævnelse for Snaps - Dram (Drachme), eng. Handelsvægt à 30 Grams = 1/12 Unse (ounce avdp.) = - 1,7718 g - Drama, Pleven, By i Grækenland (Macedonien), Ø. f. Seres - Drama (gr.: Handling) - I. D.'s Væsen - II. D.'s Bygning (Teknik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vaabendygtige Klasse politiske Rettigheder; men
denne Reform, der ikke afhjalp den herskende Nød,
fik i alt Fald ikke varig Bet., men blev kun et
Overgangstrin til de soloniske Reformer.
K. H.

drakonisk, se Drakon.

Dram er i Norge den brugelige Benævnelse
for Snaps; i øvrigt findes Ordet ogsaa i sv. og
i danske Dialekter. Det er gennem vore
Sømænd indkommet fra England, og det eng.
dram stammer atter gennem Fransk fra
gr.-lat. drachma, et Kvintin; ital. dramma =
Drachme, liden Smule. Overførelsen er, som ved
mange andre gr. Ord, formidlet ved
Apotekersproget, idet Brændevin tidligere hyppig
anvendtes om Medicin.
H. F.

Dram [dräm] (Drachme), eng.
Handelsvægt à 30 Grains = 1/16 Unse (ounce avdp.)
= 1,7718 g, og eng. Medicinalvægt à 3 Scruples
à 20 Grains = 1/8 Unse (ounce troy) = 3,8879 g.
D. in measure, se Unse.
(N. J. B.).Th. O.

Drama, Pleven, By i Grækenland
(Macedonien), Ø. f. Seres, har 8000 overvejende tyrk.
Indb., Bomuldsspinderi og Tobaksavl. D. ligger
paa det Sted, hvor det gl. Drabeskos laa.
Den er Sædet for en gr. Ærkebiskop.
M. V.

Drama (gr.: Handling). I. D.’s Væsen.
De Livsværdier, som Digtekunsten søger at
fremstille i Anskuelsens Form, kan
æstetisk-psykologisk føres tilbage til to Arter: de finere
Stemninger, Følelser og Sindsbevægelser, der
forbliver i Sjælens Indre, og de stærkere
Følelser, Sindsbevægelser, Drifter og
Lidenskaber og Karakterbestemtheder, der slaar
ud i Handling og derved indkædes i
Omstændigheders og Begivenheders Aarsagsrække, knytter
Skæbne og bestemmes ved Skæbne. Den første
Motivgruppe stemmer Sjælen lyrisk og fører
Digteren til at give et Stemningsbillede (ɔ:
Lyrikken), den anden Motivgruppe fører ham
til at give et Handlingsbillede (ɔ: den
handlingsfremstillende Digtning). I enhver større
Digtning af den sidste Art vil der kunne skelnes
mellem 3 Bestanddele: 1) den alm. Verdens-,
Natur- og Kulturtilstand, Kamppladsen for
Handlingen, 2) Handlingen, Foretagendet selv,
hvis Elementer er de handlende Personer,
deres Formaal, Midlerne til Formaalets
Virkeliggørelse og Modstanden, der ægger og spænder,
3) Handlingens Forløb med Begyndelse, Stigning,
Midte og Slutning. Dette maa ethvert større
Handlingsbillede altsaa indeholde, men det kan
gives paa to Maader: enten som en foregaaet
Begivenhed, i Fortællingens Form, ɔ: episk
(se episk Digtekunst), ell. som
foregaaende for vore Øjne, i selve Handlingens, Rollens
Form, ɔ: dramatisk. Og denne Grundforskel
i Fremstillingen, der betinger en helt forsk.
Teknik, Stil og Virkning, er betinget ved
Handlingens og Motivets Natur. En Handling, der
nærmest lader sig opfatte som en Begivenhed,
som noget, der foregaar med den Handlende
og sker med ham, ved Livsforholdenes, de store
og smaa Tings Magt, egner sig bedst for episk
Behandling. Den Handling, der nærmest er
grundet i energisk, skæbneknyttende Beslutning
og ligesom indenfra bryder igennem i store
skæbnesvangre Kriser og Konflikter, er mere
dram. og egner sig for D.’s Form.

At D.’s Handling fremstilles som foregaaende,
ved Handlende, i Rollens Form, medfører: 1) at
de Følelser og følelsesbetonede Ideer og Tanker,
der udgør Handlingens Bevæggrunde, udtales i
første Person som i Lyrikken, men ikke som
blot lyriske Følelser, men som svangre med
Handling. Idet Mennesket vil sætte Formaal
igennem, kæmper om Midlerne og træder i
betydningsfulde Forhold til andre Mennesker,
kommer herfra den Tilskyndelse ell. det
Modspil, der avler Handling og Daad, og Formen
for D. bliver Situation,
Begivenhedssammenstød og Dialog, medens den lyriske Monolog
kun fremtræder i Hvilepunkter som en Genlyd
af Sjælens indre Bevægelse. Og den dram.
Dialog er en saadan, der indeholder dram.
Fængstof og driver frem imod Beslutning,
Karakterudvikling og Handling. 2) De handlende
Personer taler og handler for vore Øjne; de
fremstilles ved Roller, ved Skuespillere, der i hele
deres Tilsyneladelse illuderer at svare til den
optrædende Karakter. Først har Digteren haft
denne Evne til Menneskefremstilling, at han
har skabt levende Mennesker, virkelige
Karakterer (ved den sjælelige Hypnose, der allerede
bringer Børn til »at give Tante Mille«, og som
har gjort Digteren det muligt som en ideal
Skuespiller at gaa saaledes ind i den skabte
Karakter, at han har kunnet tænke, føle, tale og
i Livets alle Haande tænkte Situationer reagere
efter dennes Natur), og endelig er, til fuld
Illusion, Skuespilleren traadt til og har gjort det
samme efter Digterens Tegning og faar nu
Tilskueren med: det foregaar virkelig, vi er med
i Spændingen, bevæges i Haab og Frygt og
gennemlever ved Sympatien alle Haande Følelser.
Og dette Krav paa fuldt nærværende Liv fører
endelig endnu til: 3) at den lokale Ramme, i
hvilken Begivenhederne støder sammen, og
Handlingerne foregaar, ikke blot »skildres« som
i den episke Digtning, men fremstilles i
umiddelbar Anskuelighed, som Sceneri, paa et
Teater. Det egl. D. vil spilles, det poetiske og det
teatralske er her organisk forbundne. Læse-D.
er et Produkt af Bogtrykkerkunsten og har
ogsaa en anden Bygning end det egl. D.

II. D.’s Bygning (Teknik). Den af D.
fremstillede Handling er skæbneknyttende og
forløber under Modstand og Brydning. Idet D.
skal bringe dette til klar Anskuelse, maa det i
overskuelig, billedfast Udvikling vise os Anlæg,
Konflikt, Knudeknytning, Vendepunkt, Peripati
og Løsning. Handlingens enkelte Dele skal ikke
blot følge paa hverandre, men af hverandre, ɔ:
være motiverede ved hverandre. En klar og fast
Aarsagssammenhæng skal udfolde sig for vore
Øjne, »Kausaliteten er D.’s Kategori« (Schiller).
Handlingens (ell. i hvert Fald Ideens) sluttede
Sammenhæng og Enhed er en Hovedfordring til
D. Det udelukker dog ikke, at Episoder kan
indflettes i Hovedhandlingen, ell. at en anden
Handling kan løbe jævnsides med
Hovedhandlingen (som i »Lear«). Nogle hist. Former af D.,
som det antikke og det fr. klassiske D., har
foretrukket det usammensatte, enkelte D. med
een Handling, andre som det sp. D. og
Shakespeare det sammensatte. De andre af den fr.
Æstetik ved Misforstaaelse af Aristoteles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free