Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dramaturgi (gr.) betegnede hos Grækerne dels den teatralske Fremstilling af et Drama, dels Frembringelsen af et saadant - Dramburg. By i Preussen, Prov. Pommern, ligger ved Netze's Biflod Drage - Dramm, se Dirhem. - Drammna (Drachme), Medicinalvægt, se Unse. - Dramma per musica, ital. Benævnelse paa Opera, særlig den alvorlige, den »store Opera« - Drammen, Købstad i Buskerud Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde fastsætte Antallet af Vers i et Drama),
stod for Fald over for Tidens Gang og Poesiens
Aand. Allerede Molière havde følt den som en
Byrde, og Diderot rejste Modstand i
Naturens og den kunstneriske Friheds Navn. Men
Hovedslaget leveredes i Tyskland, hvor
Lessing tog Ordet for en naturlig Opfattelse af
Aristoteles, pegede paa Shakespeare og fulgte i
Diderot’s Spor. Uden at gaa ind paa den fr.
Tragedies hist. Udvikling og nationale
Berettigelse paaviste han slaaende, med en rigtig
fortolket Aristoteles for Øje, at dens Krav paa at
have fornyet den antikke Tragedie var en
latterlig Overdrivelse. Han viste, at Shakespeare
havde opfyldt Tragediens væsentlige Fordringer,
medens Corneille og Voltaire kun havde affundet
sig med de 3 Enheder, og at Tyskerne som
Efterlignere af den fr. Tragedie ikke havde nogen
national dram. Kunst. Lessing’s »Hamburgische
Dramaturgie« (1767), der er en Guldgrube af
dramaturgisk Visdom, er banebrydende og
grundlæggende for alt, hvad der siden er
skrevet om Dramaet. Bl. a. dram. Frembringelser
maa særlig nævnes Tieck’s dram. Skr, A. W.
Schlegel, »Vorlesungen über dramatische
Kunst og Litt.« (1809), Engel’s »Mimik« (1785)
og særlig Goethe’s og Schiller’s
»Briefwechsel« fra 1794-1805, der er Kanon for den
klassiske Tradition i den tyske Litt. (Udtog i
J. L. Heiberg’s Skr). I den nyere Tid har særlig
Bötscher (»Die Kunst der dramatischen
Darstellung« [1841-46, ny Udg. 1864]) gjort et
Forsøg paa at opfatte Skuespilkunsten i dens
Helhed og give en videnskabelig Fremstilling af
den. En fortræffelig Fremstilling af Dramaets
Teknik har Freytag givet (»Technik des Dramas«
[6. Opl. 1890]), en »D., der Klassiker« Bulthaupt
[1882; 4. Opl. 1891] og en »Katechismus der D.«
R. Prölsz (1877). For øvrigt kan selvfølgelig
enhver Litt. fremvise en Mangfoldighed af
dramaturgiske Afh. enten fra den mere teoretiske ell.
den mere praktiske Side. Af danske Forf. maa
særlig nævnes K. L. Rahbek, »Breve fra en
gl Skuespiller« (1782) og »Om Skuespilkunsten«
(1809); J. L. Heiberg, en Mængde vigtige Afh.
i »Prosaiske Skr«; Cl. Petersen,
»Dramaturgisk Kritik« (1860) og Edv. Brandes,
»Fremmed Skuespilkunst« (1881) og »Dansk
Skuespilkunst« (1880). Se Drama og
Skuespilkunst.
Cl. W.
Dramburg [’dramburk]. By i Preussen, Prov.
Pommern, ligger ved Netze’s Biflod Drage og
ved Jernbanen Ruhnow-Neustettin. (1910) 6260
Indb., Klædevæveri, Jernstøberi og Ølbryggeri.
G. Ht.
Drammm, se Dirhem.
Dramma (Drachme), Medicinalvægt, se
Unse.
Dramma per musica [-zi-], ital. Benævnelse
paa Opera, særlig den alvorlige, den »store Opera«
(Opera seria), i Modsætning til den lettere, den
»komiske Opera« (Opéra comique).
S. L.
Drammen, Købstad i Buskerud Amt paa 58°
44’ 45" n. Br. og 10° 12’ 45" ø. L. f. Grw.
(Bragernes Kirke), (1910) 24895 Indb., ligger paa
begge Sider af Drammens-Elvens Udløb
i Fjorden af s. N.; efter Folketallet Norges 5.
By er den efter Bebyggelsen den længste, idet
af de 3 Dele, hvori den fra gl Tid deler sig,
Bragernes paa Nordsiden af Elven for sig
alene er 4 km lang og Strømsø og Tangen
paa Sydsiden tilsammen 6 km; Bredden af den
bebyggede Del er derimod meget lille og
overstiger vel ingensteds 1/2 km. Til Byen hører
foruden de lave Strækninger langs Elven og
Fjorden med de i Mundingen liggende Øer tillige en
Del af den stejle Bragernes-Aas, der her
er udstyret med parkmæssige Anlæg.
Oprindelsen til D. er at søge i de tvende
Udskibningssteder for Trælast, som fra Oldtiden
fandtes ved Elvens Munding ved Kopervig paa
Sydsiden (det nuv. Tangen) og ved Bragernes paa
Nordsiden, af hvilke igen Kopervig synes at have
været det ældste og betydeligste; det omtales hyppig
i Historien. Gennem Aarenes Løb udvikledes en alt
større og større Virksomhed baade paa Bragernes
og Kopervig, som ledede til mange Stridigheder,
navnlig først med Oslo og siden med Kria efter denne
Bys Anlæg; Kria’s Privilegier af 1632 indeholder
endog Bestemmelser, der fuldstændig vilde have
ødelagt al Handelsvirksomhed ved D.-Fjorden.
De strenge Magtsprog blev dog allerede 1636
mildnede; dog vedblev Bragernes at henhøre
som et Ladested under Kria helt til 1811.
Nogle Aar efter 1636 synes Forholdet at skulle
blive forrykket til Fordel for Tønsberg, den
søndre Elvbred henhørte nemlig til Skoger
Præstegæld i Jarlsberg og Larvik Amt, hvor
Tønsberg var nærmeste Købstad og derfor mente
at have Privilegium paa Handelen paa Sydsiden
af Elven; her var nemlig foruden Kopervig
tillige Strømsø begyndt at drive Handel. Ved
Reskript af 1657 blev det imidlertid bestemt, at
enhver, der vilde drive Handel paa Bragernes,
Strømsø og Kopervig, først skulde have
Borgerskab i Kristiania, dog betragtedes
fremdeles Strømsø med Tangen (Kopervig)
som et eget Ladested, og baade Bragernes og
Strømsø havde fra 1680 hver sin Byfoged. 1715
fik baade Bragernes og Strømsø
Købstadprivilegier, og nu begyndte Fællesnavnet D. at
opstaa; dog havde Byerne hver sin verdslige
Øvrighed, i gejstlig Henseende var Strømsø
Anneks til Bragernes. Først 1811 blev de 2
Købstæder slaaede sammen til een Købstad med
fælles Øvrighed, og enhver Forbindelse med
Kria ophørte. Folkemængdens Tiltagen er et
godt Mærke paa Byens Fremgang; den var
længe ikke særdeles stor, det er egl. først efter
Midten af 19. Aarh., at den er særlig mærkbar.
1722 havde Bragernes og Strømsø tilsammen
4300 Indb.; 1769: 4442, 1801: 5912, 1815: 5937,
1825: 7533, 1845: 9376, 1865: 15167, 1890: 20687,
1910: 24895. D. er nu en moderne By med
Stenhuse og velregulerede rette Gader, hvis 2
Hoveddele er forbundne med 2 Broer. Den gennem
D. gaaende Jernbane fører fra Kria til
Brager-Øens Station, derpaa over Elven til D.’s
Station lige ved D.-Broen. Her deler
 |
Drammen’s Bymærke (oprindelig Bragernes’ Vaaben). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
