Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drangey, en høj og stejl, ubeboet Klippeø i Skaga-Fjorden i det nordlige Island - Drangiane (Drangiana) kaldtes i Oldtiden et Landskab i det østlige Persien, nu Sedjestân (Seistân) - Drank, se Bærme. - Drankerasyler, se Afholdssagen S. 227. - Drankergalskab, se Delirium. - Drankersyge, d. s. s. Alkoholisme. - Dranse eller Drance. - 1) D. de Savoie, en 41 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, udspringer i Dept 397 Haute-Savoie - 2) (D. du Valais), en 45 km lang Biflod til Rhone, i det schweiziske Kanton Wallis (Valais) - Drap d'or, det gyldne Net, benævner Konkyliesamlere en sjældnere, smukt netformet tegnet Keglesnegl - Drape (isl. drapa, Flert. drápur}, Navn paa de gl. norske og isl. kunstig indrettede Lovkvad - drapeau (fr.), Fane, Banner - Draper, Henry, amer. Naturforsker, (1837-1882) - Draper, John William, engelsk Fysiolog, Kemiker og Historieskriver, (1811-1882)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drangey [’draŋæ^i], en høj og stejl, ubeboet
Klippeø i Skaga-Fjorden i det nordlige Island.
D. omgives af næsten lodrette Tufklipper, i
hvilke en Mængde Søfugle har deres Tilhold;
Fuglene fanges, og deres Æg indsamles her
som i andre Fuglebjerge paa sædvanlig Maade
af øvede Fuglefangere; men omkr. Øen drives
der ogsaa en ejendommelig Fuglefangst, idet
man i Havet fortøjer en Mængde Bræder med
Hestehaarssnarer og levende Lokkefugle, og
paa den Maade gøres der ogsaa en rig Høst.
D.’s øverste, græsbevoksede Flade tjener til
Vintergræsning for 30-40 Faar. S. f. D. hæver
der sig en spids Klippe op af Havet, der
kaldes Kerling, og N. f. den en anden lavere
Tufklippe, der kaldes Karl. Fra Sagatiden er D.
kendt som Opholdssted for den fredløse Grettir
(Grettissaga).
Th. Th.
Drangiane (Drangiana) kaldtes i Oldtiden
et Landskab i det østlige Persien, nu
Sedjestân (Seïstân). Det grænsede mod N. til Arien,
mod Ø. til Arachosien, mod S. til Gedrosien og
mod V. til Karamanien. Det var et sumpet Land,
som dog frembragte en Del Korn; af dets
øvrige Produkter nævnes Tin. Indb. kaldtes
Dranger ell. Saranger og tjente som Ryttere i den
pers. Hær. Hovedstaden var Profthasia. Efter
Alexander den Store’s Tid blev det forenet med
Arien til een Prov., hvis Styrer blev Stasanor
fra Soloi.
H. H. R.
Drank, se Bærme.
Drankerasyler, se Afholdssagen S. 227.
Drankergalskab, se Delirium.
Drankersyge, d. s. s. Alkoholisme.
Dranse [drã.s] eller Drance. 1) D. de
Savoie, en 41 km lang Flod i det sydøstlige
Frankrig, udspringer i Dept Haute-Savoie,
løber i nordvestlig Retning gennem en snæver,
dybt indskaaret og smuk Dal og udmunder i
Lac Leman (Genève-Søen), hvor dens Aflejring
danner et lille Fremspring. 2) (D. du Valais),
en 45 km lang Biflod til Rhône, i det
schweiziske Kanton Wallis (Valais), opstaar af to Arme,
hvoraf den ene kommer fra Store St Bernhard
og løber gennem Val d’Entremont, den anden
løber gennem den dybe Val de Bagnes. De to
Arme forenes ved Sembrancher, og D. falder
ud i Rhônes venstre Bred 457 m o. H. lidt ndf.
Martigny.
G. Ht.
Drap d’or [’dra-’d-å.r], det gyldne Net,
benævner Konkyliesamlere en sjældnere, smukt
netformet tegnet Keglesnegl (Conus texilis) fra de
ostindiske Farvande.
(H. J. P.). C. M. S.
Drape (isl. drápa, Flert. drápur}, Navn paa
de gl. norske og isl. kunstig indrettede
Lovkvad. Navnet kommer vistnok af dráp (Drab),
fordi disse Digte fra først af hovedsagelig
handlede om Konger og Fyrster og deres
berømmeligste Handlinger: Krig og Kampe. Disse
Lovkvad bestod af en Indledning, et
Midterstykke og Slutning (slæmr); Midterstykket
inddeltes i Afdelinger (stefjamál, -bálkar) ved det
saakaldte stef, Omkvædet, der bestod af 2 ell. fl.
Linier, der stadig gentoges med saa og saa
mange Strofers Mellemrum; hver Afdeling handlede
i Reglen om en enkelt Begivenhed; Stevets (ell.
Stevenes, der kunde være fl. end eet) Indhold
var altid alm. Ros ell. Betragtninger. D. kunde
være forfattede i alle Slags Versemaal,
undtagen de simplere Eddakvadsversemaal.
D.-Digtningen gaar saa langt tilbage i Norge som den
hist. Tid omtr. (9. Aarh.), og den holdt sig lige
ind i den isl. Middelalder. Den indbefatter,
foruden de egl. Lovkvad om Konger og Høvdinger
lige ned til c. 1300, ogsaa hele den oldislandske
Helgendigtning og religiøse Kvad (fra 12. Aarh.
af), der i Form fuldstændig slutter sig til den
gl. hedenske D.-Digtning, samt overhovedet alle
andre Slags Digte, ligegyldigt hvad de handlede
om (erotiske, satiriske Digte o. s. v.), naar blot
de havde Stev. D. havde forsk. Navne; først
og fremmest opkaldtes de efter de Fyrster og
Begivenheder, de handlede om, dernæst efter
Digteren selv ell. hans personlige Forhold,
efter Digtets Hensigt og Virkning
(Hovedløsningskvadene), Stevets Beskaffenhed, ja efter
ejendommelige Ord ell. Udtryk i Digtet selv og
endelig efter Versemaalet. Nogle af de mest
kendte D. er Brage den Gamles Ragnarsdrápa
(om et Skjold; 9. Aarh.), Egil’s Höfuðlausn,
Einar’s Vellekla (om Hakon Jarl; fra 10. Aarh.),
Hallfreð’s Olafsdrapa (c. 1000), Sigvat’s forsk.
D., Arnór’s Hrynhenda (om Magnus den Gode),
Tjodolfs Sexstefja (om Harald Haarderaade; 11.
Aarh.); Einar Skúlason’s Geisli med fl.
Helgenkvad fra 12. Aarh., Snorre’s Háttatal og Sturla
Tordsön’s Digte (13. Aarh.), det religiøse Digt
»Lilja« af Eysteinn (14. Aarh.) o. s. v. (Litt.:
E. Sievers, »Altgerm. Metrik« [1893]; F.
Jónsson, »Stutt isl. bragfræði« [1892]).
F. J.
drapeau [dra’po] (fr.), Fane, Banner; d.
blanc [-’blã], i Frankrig det hvide
Lilliebanner, Bourbon’ernes Partimærke; d. rouge
[-’ru.з], den røde Republiks Fane.
Draper [’dreipə], Henry, amer.
Naturforsker, Søn af nedenn. J. W. D., f. 7. Marts 1837,
d. 20. Novbr 1882 i New York. D. studerede
Medicin ved New Yorks Univ. og var 1860-73
Prof. i Fysiologi og analytisk Kemi smst. 1858
gjorde D. en Rejse til England og besøgte
derunder Lord Rosse for at se dennes
Spejlteleskop. Da han kom tilbage, gik han i Gang med
at forarbejde et Spejlteleskop af 40 cm i
Diameter, der hovedsagelig blev benyttet til at
fotografere Himmellegemerne og deres Spektra,
og D. har paa dette Omraade ydet værdifulde
Ting. D.’s Arbejder er offentliggjorte i American
Journal of Science og vedrører hovedsagelig
Himmellegemernes Kemi. 1883 gav D.’s Enke til
National Academy of Sciences i Washington en
betydelig Sum til Uddeling af Guldmedailler for
Arbejder i den fysikalske Astronomi, og 1886
skænkede hun Harvard College Observatory i
Cambridge, Massachusetts, et større Pengebeløb,
der benyttes til spektralfotografiske
Undersøgelser efter en stor Skala (Henry D. Memorial).
Smlg. hans Biografi i Biographical Memoirs of
the National Academy of sciences, Bd 3.
J. Fr. S.
Draper [’dreipə], John William, engelsk
Fysiolog, Kemiker og Historieskriver, f. 5. Maj
1811 ved Liverpool, d. 4. Jan. 1882 ved New
York, studerede Matematik og Kemi i London
og fra 1833 ved Pennsylvanian University, hvor
han tog Doktorgraden 1836. Kort Tid efter blev
han udnævnt til Prof. i Kemi, Naturfilosofi og
Fysiologi ved Hampden Sidney College i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
