Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Draper, John William, engelsk Fysiolog, Kemiker og Historieskriver, (1811-1882) - drapere, se Draperi. - Draperi, Klædefabrik, Forfærdigelse af Klæde, Klædehandel, kunstnerisk Ordning af et Stof, Klædebon, Tæppe o. l. - Drapeyron, Ludovic, f r. Geograf (1839-1901) - Draphavre (Arrhenatherum Beauv.), Græsslægt (Aveneæ) af Ydre omtr. som Dunet Havre - Draphavrebrand, se Støvbrand. - Drassoidæ, Afdeling af de rørboende Edderkoppers (Tubitilariæ) Gruppe - Drassus, se Drassoidæ. - Drastica, se afførende Midler. - drastisk (gr.), stærkt og kraftig virkende af slaaende, ofte noget overdreven Virkning. - Drau (Drava, Drave), stor Biflod i Donaus højre Bred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virginia; 3 Aar senere overtog han Professoratet i
Fysiologi ved Univ. i New York, hvor han i
Forening med andre Professorer grundede
University Medical College, som senere har opnaaet
betydelig Anseelse. D. har udført fl. Arbejder
paa Fotokemiens Omraade; han konstruerede
saaledes det saakaldte Titonometer, et Apparat
til Maaling af Lysets kem. Virkninger, og
undersøgte fl. Forbindelsers fotokemiske Forhold.
Dog har man fejlagtig tillagt ham Æren for at
være den første, der havde fremstillet et
fotografisk Billede af det menneskelige Ansigt, idet
Portrætfotografien havde været anvendt i
Filadelfia nogen Tid, før D.’s Forsøg i denne
Retning lykkedes. Paa Fysiologiens Omraade
opstillede D. en Teori om Aarsagen til
Blodcirkulationen. Fra hans litterære Virksomhed skal
nævnes hans The influence of physical agents
on life (1850), History of the intellectual
development of Europe (1863), fremdeles Textbook
on natural philosophy (1847), Treatise on
human physiology (1856), History of the American
civil war (1869-71) og History on the conflict
between religion and science (1875, 16. Opl.
1882), On the process of Daguerreotype and its
application to taking portraits from the life
(1840), Memoirs on the chemical action of light
(1843), Textbook on chemistry (1846), o. fl.
(O. C.). J. S. J.
drapere, se Draperi.
Draperi (fr. draperie [dra’pri], af drap,
Tøj), Klædefabrik, Forfærdigelse af Klæde,
Klædehandel, kunstnerisk Ordning af et Stof,
Klædebon, Tæppe o. l. med malerisk Foldekast;
kunstnerisk ordnet Beklædning. Deraf drapere
(Drapering), beklæde med kunstnerisk
Smag.
Drapeyron [drapæ’rå], Ludovic, fr.
Geograf (1839-1901), stiftede 1876 Revue de
géographie og s. A. Société de topographie.
Draphavre (Arrhenatherum Beauv.),
Græsslægt (Aveneæ) af Ydre omtr. som Dunet Havre,
men med mindre og toblomstrede Smaaaks, i
hvilke den nederste Blomst er hanlig, medens
den øverste er tvekønnet; Hanblomstens nedre
Inderavne bærer en kraftig, snoet og knæbøjet
Stak, udgaaende fra Grunden af Avnen;
dentvekønnede Blomsts Inderavne har enten en ret og
kort Stak foroven ell. er ganske stakløs. 3 Arter.
Almindelig D. (Høj Havre, norsk
Heste-Havre, A. avenaceum Beauv., A. elatius B. &
M., Avena elatior L.) er et vedvarende Græs
med graagule Rødder, temmelig stærke Tuer
og 50-100 cm høje Straa, der ofte, især paa
tør Bund, er opsvulmede ved Grunden. Bladene
flade, frisk grønne med svag Køl, tillige med
Skeden næsten glatte. Toppen opret, forholdsvis
lang, tynd, aaben og kortgrenet. Det svagt
furede, lyst graagule, tenformede »Korn«
(Frugten) er vedvarende omsluttet af Inderavnerne,
og da den golde (hanlige) Blomst ligeledes er i
blivende Forbindelse med den frugtbare, bestaar
et »Frø« saaledes foruden af selve Kornet
tillige af de to Blomsters to Par Inderavner. Det
valseformede »Frø«, der er forsynet med en
Haarkrans ved Grunden, har en Længde af
7-8 mm og en Bredde af c. 1,5 mm; 1000 Frø
vejer 3,3 g. D. er alm. vildtvoksende over hele
Mellemeuropa, ogsaa i Danmark, og træffes især
paa bedre Jorder paa Marker og høje Enge,
ved Veje, Gærder og i Krat. Den anbefales for
første Gang til Dyrkning i Græsmarker 1747 af
en Svensker ved Navn Kalm, men vandt i
øvrigt først alm. Indgang i Frankrig, hvor den
dyrkedes i Midten af 18. Aarh. Lidt senere
paabegyndtes dens Dyrkning i Schweiz og
Tyskland. En Forveksling med Rajgræs gav
Anledning til Navnet »Fransk Rajgræs«, der endnu
benyttes i Tyskland og til Dels i Schweiz. I
Danmark har den været dyrket fra 19. Aarh.’s
Beg., men er først i de senere Aartier blevet
alm. udbredt. Den er et ret værdifuldt Fodergræs,
der egner sig baade for kortvarige og
vedvarende Græsmarker. Den egner sig bedre til Slæt
end til Afgræsning, da den ikke danner noget
tæt Græstæppe. Den saas altid i Blanding
med andre Græsser samt Kløver, og der saas
da 4-10 kg D. pr ha. Frøavl af D. finder
fortrinsvis Sted i Frankrig. D. angribes ofte af en
Brandsvamp, D.-Brand (se Støvbrand), for
hvilken den befris ved, at man behandler Frøet
med varmt Vand ell. Formalinopløsning.
K. H-n.
Draphavrebrand, se Støvbrand.
Drassoidæ, Afdeling af de rørboende
Edderkoppers (Tubitilariæ) Gruppe, kendelig paa,
at Arterne har 8 Øjne ordnede i 2 Rækker, der
sidder tæt ved hinanden paa Forkroppens
forreste Del, og paa, at der tæt bag ved Indgangen
til Lungerne ikke findes særlige Aandehuller af
Lungespalternes Form. Fodspidserne er
forsynede med Hæftehaar, og Forkroppens forreste
Del er ikke særlig afsat som Hoved, idet
Sidefurer næsten altid ganske fattes. Dyrene lever
især under Træbark og Sten og er hovedsagelig
Natdyr, der om Dagen sidder skjulte i deres
som oftest rørformede Bolig. Hovedslægterne er
Drassus, Clubiona, Chiracanthium.
C. W.-L.
Drassus, se Drassoidæ.
Drastica, se afførende Midler.
drastisk (gr.), stærkt og kraftig virkende
af slaaende, ofte noget overdreven Virkning.
Drau [dra^u] (Drava, Drave), stor Biflod
i Donaus højre Bred. Den udspringer i Tyrol
paa Sydsiden af Toblacherfeld i en Højde af
1228 m og løber først gennem Puster Thal,
indtil den ved Lienz i venstre Bred optager Isel,
hvorefter den ved Ober-Drauburg træder ind i
Kärnthen. Hidtil har den kun været en
ubetydelig Bjergflod; men efter at den i dette
Landskab har forstærket sig med Gail i højre
Bred og Möll, Lieser, Gurk og Lavant
i venstre, bliver den sejlbar allerede fra
Villaen. Ved Unter-Drauburg naar den Steiermark,
hvor dens Dal, der i Kärnthen havde udvidet
sig, atter snævres sammen mellem
Bacher-Bjergene mod S. og Poszrück mod N. Først
efter at have optaget Drann i højre Bred
træder den ind i Lavlandet i det sydøstlige
Steiermark. Bjergene trækker sig længere bort
fra dens Bredder, og kun mod S. følges den,
men i betydelig Afstand, af det
kroatisk-slavoniske Bjergland. Rolig og langsom flyder den
mod SØ., dannende Grænsen mellem Ungarn og
Kroatien-Slavonien. I venstre Bred optager den
sin længste Biflod, den 438 km lange Mur;
Bredderne bliver lave, sandede, ofte sumpede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
