- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
404

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejebænk (Drejerlad, Trædedrejebænk), Værktøjsmaskine, paa hvilken man udfører Drejning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udfører Drejning fortrinsvis af Metaller og Træ,
desuden ogsaa af andre Stoffer, saasom Horn,
Elfenben, Perlemor, visse Mineraler o. s. v.

Som Fig. 1 viser, bestaar en D. af to Ben,
der bærer to Vanger a, som tjener til
Underlag for en fast Dukke (til venstre),
Spindeldukken b, en bevægelig Dukke,
Pinoldukken c, og en Forsætter e. Under
Arbejdet er Pinoldukke og Forsætter fastspændte
til Vangerne ved de under disse siddende
Haandtag til Skruer. Mindre D. kan nøjes med
een Vange (Prismedrejebænke). Pinoldukken
bærer den indstillelige Pinol, et cylindrisk
Stykke Jern ell. Staal, mod hvis hærdede Spids
Arbejdsstykket indspændes; Spindeldukken
bærer Spindelen, en Jern- ell. Staalaksel, der
støttes ved to Lejer, paa Midten har en
trappedannet Skive med Snorløb for at kunne
modtage den omdrejende Bevægelse, paa Enden
mod Pinolen har en hærdet Spids og er
skrueskaaren og i den anden Ende ogsaa ender i en
Spids, der træder ind i det venstre Leje, som
optager Trykket efter Længden af Spindelen.
Bevægelsen udgaar fra et nederst mellem
Fødderne anbragt Traad, der er langt, for at
Arbejderen bekvemt kan træde det (c. 60 Gange
i Minuttet), hvor han end staar ved Bænken,
og overføres ved en Trækstang til en
Krumtapaksel. Denne bærer et vægtigt Svinghjul,
hvis Rand har Snorløb til Snoren, der forbinder
det med Spindelens Skive. Ved at der er flere,
2-6 Snorløb, er man i Stand til at variere
Hastigheden. Træarbejderens D. er ofte
væsentlig bygget af Træ; foruden ell. i St f. Traad
kan D. have Haandsving; større D. kan i St f.
ell. foruden Snorløb have Remskiver paa
Spindelaksen, de trækkes da fra Transmission og
danner Overgang til de fuldstændige
Drejemaskiner.

Indspændingen af Arbejdsstykket foregaar paa
mange Maader, alt efter dets
Dimensionsforhold, og om der skal cylinderdrejes, plandrejes
ell. uddrejes. Fig. 1 viser en paa Spindelen
skruet Medbringerskive d, i hvilken der
skrues en Medbringerpind, hvis Retning
er parallel med Spindelens, og som anvendes,
naar et cylindrisk Legeme skal drejes mellem
Spindel og Pinol. Inden Opsætningen er
Arbejdsstykket centreret, derpaa paasættes den
hjerteformede Medbringer, Fig. 2, og skrues fast.
Stykket sættes mod Spindelen, Pinolen føres
frem til Støtte for den anden Ende; sættes
dernæst Bænken i Gang, tager Medbringerpinden,
som er vist i Gennemsnit skraveret paa Fig. 2,
paa Medbringerens Arm, og Stykket gaar med
rundt. Fig. 3 viser Medbringerskiven med Pind.
Skal et længere tyndt Stykke drejes, vil det
»slaa«, naar det kun støttes i Enderne, man
sætter derfor en Hjælpedukke, Fig. 4, paa
Vangerne paa passende Sted, den kan indstilles
efter Stykkets Dimension og kaldes Brille
(Lunette), da den ofte har et stort cirkulært
Hul, gennem hvilket »Arbejdsstykket« stikkes.
Ved Uddrejning og Plandrejning anvendes ikke
Pinol, Arbejdsstykkets imod den vendende Ende
er altsaa fri, man drejer »i Luften«, den anden
Ende maa til Gengæld fastspændes til
Spindelen. For Stykker, der ikke er for tykke, sker
dette i en Patron, en Muffe af Træ ell. bedre
Metal, som skrues paa Spindelen, og i hvilken
Stykket kiles fast ell. bedre skrues fast med
6-8 Skruer, ordnede i 2 Rækker. Man har
ogsaa Centrerpatroner med 2-4 Bakker,
der samtidig kan bevæges mod ell. fra
Centrum. Om fornødent understøttes Stykkets fri
Ende ved en Brille. Hule Stykker kan sættes
paa en Dorn. Flade Stykker kan, naar de er
smaa, kittes ell. loddes paa en Skive, der
skrues paa Spindelen; er de større, spændes de
med Kløer, Fig. 5, til den paa Spindelen satte
Planskive, Fig. 6.
Universalplanskiven har ikke Huller, men kun 4 lange
Slidser, i hvilke Kløerne indstilles ved radielle
Skruer; Centrerplanskiven er bygget
efter lgn. Princip som Centrerpatronen. Ved
Trædrejning kan man undvære
Medbringerskive og Medbringer, naar man paa Spindelen
sætter den mejseldannede Tretak, hvis
midterste Tand centrerer Stykket, som bankes
fast derimod, og hvis yderste Tænder tager det
med. - Staalet støttes under Arbejdet mod
Forsætteren. Fig. 7 viser en saadan
tydelig. Den bestaar af en Fod med Længdeslidse,
som i passende Stilling fastspændes til
Vangerne, og en Krykke til at indstille og dernæst
fastholde med en Klemskrue; Krykkens
Overkant er Underlag for Staalet, som holdes med
Haanden af Arbejderen. De med automatisk,
mindre korrekt kaldet fast, Forsætter forsynede

illustration placeholder

Fig. 1.


illustration placeholder

Fig. 2.


illustration placeholder

Fig. 3.


illustration placeholder

Fig. 4.


illustration placeholder

Fig. 5.


illustration placeholder

Fig. 6.


illustration placeholder

Fig. 7.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free