Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejebænk (Drejerlad, Trædedrejebænk), Værktøjsmaskine, paa hvilken man udfører Drejning - Dreieevne. Et Skibs D. er dets Evne til hurtig at kunne foretage en Drejning - Drejehage, Drejestaal med et c. 600 mm langt Skaft, anvendes til at dreje tykke Spaaner af større Genstande af Metal - Drejekors bruges som selvlukkende Spærreindretning ved Niveauovergange over en Jernbane - Drejekurve, jernbaneteknisk Betegnelse for et Sporsystem, hvorved Lokomotiver, Vogne ell. hele Tog kan vendes - Drejemaskine indbefatter i videre Forstand enhver til Drejning bestemt Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
D. danner Overgang til Drejemaskiner,
til hvilke for øvrigt henvises.
F. W.
Drejeevne. Et Skibs D. er dets Evne til
hurtig at kunne foretage en Drejning. Den maales
ved Diameteren af den Cirkellinie, Skibet
gennemløber under Drejningen,
Drejningsdiameteren, og ved den Tid, der medgaar
til en fuld Drejning paa 360°. D. er afhængig
af Skibsformen, Størrelsen af Rorarealet,
Skibets Hastighed og Skibets Inertimoment
om en lodret Akse gennem Tyngdepunktet,
samt af Skibsskruernes Virkning. En stor
Længde, stort Dybtgaaende, skarpe For- og
Agterskibslinier samt Slingrekøle o. l. formindsker D.
Af to ens Skibe med ulige store Inertimomenter
drejer det, som har det mindste Inertimoment,
bedst (d. v. s. det Skib, som har de sværeste
Vægte liggende nærmest ved Skibets Midte). For
Krigsskibe, som skal sejle i Eskadre, er det
vigtigt at kende Skibenes D. ved forsk.
Hastigheder, og der bliver derfor med saadanne Skibe
foretaget Drejningsprøver. Paa disse Prøver
bestemmes a) den taktiske Diameter,
d. v. s. Afstanden mellem Skibets Kurslinie før
Drejningen og efter en Drejning paa 180°, b)
Diameteren af Skibets endelige Drejningscirkel,
Drejningsdiameteren, og c) den Tid,
der medgaar til Drejningen.
Drejningsdiameteren er fra 3-5 Gange Skibets Længde for
Smaafartøjer og fra 5-10 Gange denne Længde for
større Skibe.
H. P. C.
Drejehage, Drejestaal med et c. 600 mm
langt Skaft, anvendes til at dreje tykke
Spaaner af større Genstande af Metal. Selve Staalet
er bøjet opad som en Hage; det støttes med
sin Nakke mod Forsætteren og med Skaftet
mod Arbejderens Skulder, saa at han har
begge Hænder fri til at føre Værktøjet mod
Arbejdsstykket. Alt efter Arbejdets Art
anvendes Skrubhage, Slethage ell.
Spidshage.
F. W.
Drejekors bruges som selvlukkende
Spærreindretning ved Niveauovergange over en
Jernbane. Det bestaar af en lodret Stolpe, der
foroven bærer en Jerntap, hvorom et vandret Kors
af to sammenbladede Stykker Tømmer kan
dreje sig. Korset slutter med ringe Spillerum
til Stolper ved begge Sider, saa man kun kan
passere ved at dreje det 1/4 Omdrejning. I St
f. D. bruges nu oftere selvlukkende Laager, som
spærrer i hele Højden, og som Børn og mindre
Dyr derfor vanskeligere kan passere. Paa
Hovedbaner er D. o. l. at betragte som en Uting,
idet den uhindrede Passage over Sporene, som
foregaar gennem disse Indretninger, under
Nutidens stærke Trafik i Virkeligheden
indeholder en Fare for de Paagældende. Paa de
danske Statsbaner findes navnlig fra ældre Tid et
ikke ubetydeligt Antal D., men disse søges
fjernede, efterhaanden, naar Lejlighed gives, f.
Eks. hvor der haves Ekspropriationshjemmel
som Følge af et Dobbeltsporanlæg.
J. F.
Drejekurve, jernbaneteknisk Betegnelse for
et Sporsystem, hvorved Lokomotiver, Vogne ell.
hele Tog kan vendes - uden Brug af Drejeskive
- saaledes at For- og Bagenden skifter Plads.
Simplest, men mest pladsslugende er
Sporsløjfen (Fig. 1). Et af de mest storstilede
Anlæg af denne Art findes i Sydbanegaarden i
Boston, hvor Forstadstogene i Underetagen
gennemløber en Ring. I beskeden Form findes de
hyppigt ved Sporveje.
Mere kunstig er Sportrekanten (Fig. 2), der
bestaar af 3 Spor, sammenløbende i 3 Spidser,
hvor Sporene to og to forenes ved et
Sporskifte. Et Lokomotiv, der gennemløber den i
Fig. viste Sportrekant, f. Eks. saaledes som
Pilene angiver, vil, naar det kommer tilbage til
Udgangspunktet, være vendt fremefter i en
Retning, der er modsat den tidligere. En
Sportrekant optager ikke saa stor Plads som en
Sporsløjfe, men den kræver et to Gange
gentaget Retningsskifte i Bevægelsen. - En
Sportrekant fremkommer i øvrigt ogsaa, hvor 3
Baner skal forenes, saaledes at hver af disse
staar i Forbindelse med begge de andre.
J. F.
 |
Fig. 1. |
|
Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
