Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejemaskine indbefatter i videre Forstand enhver til Drejning bestemt Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtage Bevægelsen, som kan foregaa med 20
Hastigheder fra 0,09-4 Omdrejninger i Minuttet.
Forsætterne kan, som vist ved den venstre,
drejes om en horisontal Akse og forskydes
mekanisk horisontalt hen ad Bjælken K og
vertikalt ved denne Bevægelse paa Opstanderne A.
Ved Haandhjul kan man give Staalholderne C
Finindstilling. Forsætterne er indbyrdes
uafhængige, de kan faa otte forsk. Hastigheder
hen ad Bjælken; denne bæres med sit Tilbehør
op af Modvægte P.
Da Drejning spiller en saa stor Rolle i
Jernbanefaget, har man ogsaa der særlige D. Fig. 6
viser en saadan, egnet til alt Arbejde ved Hjul,
Aksler og Tappe, med to Planskiver hver paa
sin Spindel, ingen Pinol, og 600 mm Spidshøjde.
Kun den venstre Spindel har Trappeskive,
begge Planskiver P bevæges ved Hjælp af
Tandkransene r ved Drev, der sidder paa en
horisontal Aksel forneden i Stillingen, Akslen faar
selv sin Bevægelse fra Trappeskiven m gennem
Vekselhjulene t. Venstre Side af D. kan for
øvrigt benyttes for sig som almindelig D.
Arbejdsstykket centreres, medens det hænger i en
Kran mellem Spidserne a1 og i, forbindes
passende med Planskiverne P og tages med af
deres Medbringerpinde F. D. har to Forsættere T,
indstillelige baade i Længde- og i Tværretning,
de bevæges ved Klinkeværkerne K,
Klinkekæderne er over Trisser førte til Øjet s, der er
anbragt ekscentrisk og indstilleligt paa Skiven
p paa Spindeldukken til venstre, p drives ved
Hjul fra Spindelaksen. Den højre Spindeldukke
kan forskydes paa langs ved Drev og
Tandstang ved at arbejde paa Nøglen h.
Fig. 7 viser den ene Maade, paa hvilken man
kan dreje urundt, nemlig ved
Kopiermaskine. Arbejdsstykket A er fastgjort til
Spindelen, dennes Omdrejning overføres gennem
Hjulet C paa en med den parallel Aksel, som
bærer Modellen B, en Slæde, som af Loddet D
trykkes til højre, bærer to Opstandere, paa den
højre sidder en Rulle E, paa den venstre et
Staal ell. en Fræse F. E. trykkes til venstre af
Modellen, F følger E’s Bevægelse, og
Arbejdsstykket bliver saaledes en Kopi af Modellen.
Paa samme Maskine kan anbringes seks til otte
Spindeler, og der faas da lige saa mange
Kopier samtidig af samme Model. Kopiermaskinen
anvendes især til Læster, Geværskæfter o. l.
Paa Fig. 7 er Modellen en Oval; en saadan f.
Eks til en Ramme ell. en Blok kan ogsaa
drejes uden Model; man gør da Arbejdsstykket
forskydeligt i en Plan vinkelret paa Drejeaksen
ved en egen Mekanisme; denne anden Maade
at dreje urundt paa fortjener særlig Navn af
Oval- ell. Pasdrejning.
Ved Kopieringen ell. Pasdrejningen tvang man
Staalet ell. Arbejdsstykket for hver Omdrejning
til en Bevægelse i Vinkelplanen; ved at lade
Staalet følge en anden Linie end den med
Drejeaksen parallelle bevirkes Façondrejning,
som, naar Ledelinien er ret, bliver
Kegledrejning.
Smaating, der skal fremstilles i Hundredevis,
forarbejdes ofte paa Revolvermaskiner;
disse har tit hul Spindel, gennem hvilken
Emnestangen stikkes; i St f. Pinoldukke har de en
Revolverforsætter, hvis Staal, ofte seks,
anvendes efter hverandre, idet Drejning sker om en
lodret - ell. i den senere Tid ogsaa vandret -
Akse; desuden kan der være en alm. Forsætter
med et Par Staal, som anvendes efter hinanden.
Foruden til alm. Drejning anvendes D. ogsaa
som nævnt til Skrueskæring; er dette
udelukkende Opgaven, benyttes specielle
Skrueskæremaskiner; endvidere kan der
udføres Huller paa Drejebænken ikke alene ved
at spænde Stykket op paa Spindelen, om
fornødent støtte det ved en Brille og saa uddreje
det, men ogsaa ved at sætte et Bor paa
Spindelen og spænde Stykket fast paa Forsætteren,
altsaa benytte D. som Boremaskine; endelig
kan man paa D. udføre forsk. andre Arbejder,
f. Eks. Drivning af tynde Metalplader, den
saakaldte Trykning, hvortil Spindelen
forsynes med Former af Træ ell. Metal,
Molettering, der foregaar ved, at smaa Staalhjul,
Moletter, anbragte bevægelig i en Gaffel,
trykkes mod Arbejdsstykket, hvorved der
frembringes Mønster deri, som Kruskanter paa smaa
Skruehoveder. De Styrebaand af Kobber,
hvormed Projektilerne til de riflede Kanoner er
forsynede, paasættes ogsaa ofte paa D. ved
Molettering. Slibning og Polering af runde
Genstande foregaar bedst paa D.
Fordringerne til Arbejdets Nøjagtighed er
stegne overordentlig, efter at D. er blevne
fuldkomnere; endnu for faa Aar siden ansaas en
Tolerance af 0,05 mm paa Diametren for
tilstrækkelig lille for Præcisionsarbejde, nu er
man i visse Tilfælde, f. Eks. ved Drejning af
Kanoner, gaaet ned til 0,01 mm Tolerance. D.’s
Periferihastighed for Drejninger retter sig
efter Arbejdets Art; i det hele har man
efterhaanden, som Maskinerne er blevne
fuldkomnere, sat Hastigheden op.
Hastigheden er større ved Arbejde i bløde
Metaller end ved Arbejde i haarde.
Opgivelserne varierer en Del, man kan vel for mm i
Sekundet sætte:
| Støbejern | 50 | - | 100 |
| Haardstøbt Støbejern | 10 | - | 20 |
| Smedejern | 80 | - | 120 |
| Staal | 50 | - | 80 |
| Bronze | 120 | - | 200 |
 |
Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
