- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
411

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejerkammer dannede sammen »Brevkamret« Kongens strengt private, daglige Opholdsrum - Drejerkniv, se Drejestaal. - Drejerlad, se Drejebænk. - Drejeskive anvendes til Formning af runde Lerkar - Drejeskive, en drejelig sporbærende Konstruktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket Løngangen - omtr. paa samme Sted som
nu - førte over til Biblioteket. Frederik III
synes at have benyttet sit D. tillige som
Sengekammer. - Navnet D. gaar af Brug noget efter
Midten af 17. Aarh., da D.’s Indhold gik over
i det større og mere moderne Kunstkammer
(s. d.).
B. L.

Drejerkniv, se Drejestaal.

Drejerlad, se Drejebænk.

Drejeskive anvendes til Formning af runde
Lerkar og bestaar i Hovedsagen af en vandret
Træskive med en lodret Jernaksel til
Forbindelse med et nederst paa den anbragt
Svinghjul. Drejeren lægger en Lerklump paa D.,
sætter Svinghjulet i Bevægelse ved Strygning
med Foden, tildanner Lerklumpen med sine
vaade Hænder ell. en vaad Svamp, som, naar
en snæverhalset Krukke skal formes, sættes
paa en krum Pind, og benytter om fornødent
Lærer af Træ, Skabeloner af Metalblik eller
Drejejern af Staal. I større Fabrikker drives
D. ved Transmission og ofte ved
Friktionsskiver. Smlg. Lervarefabrikation.
F. W.

Drejeskive, en drejelig sporbærende
Konstruktion, der ved Jernbaner og Sporveje
bruges til at vende Lokomotiver ell. Vogne og til
Forbindelse mellem Spor, der løber sammen
omkr. D.’s Omdrejningspunkt. D.’s bærende Del
anbringes forsænket i en Grube, den saakaldte
D.-Grube, for at D.’s drejelige Spor kan komme
i Plan med de tilstødende faste Spor.

Ved Jernbaner skelner man almindeligvis
mellem Lokomotiv-D. og Vogn-D. De første er i
Tidens Løb blevne større og større, efterhaanden
som Lokomotivlængden er vokset, de sidste, der
fornemmelig bygges til Godsvogne, har holdt et
mere konstant Maal. I Europa har de større
Baners Lokomotiv-D. 12-15 m Længde, i
Amerika er man naaet betydeligt højere. Paa
Atchison-Topeka og Santa Fe-Banen findes saaledes
en Drejeskive med 36,5 m Længde. En alm.
Godsvogns-D. maaler som Regel 8,5-6,5 m, en D.
for treakslede Personvogne 9 m og for
4-6-akslede Personvogne 16-20 m. Ved de danske
Statsbaner har de største Lokomotiv-D. 20 m
Længde og Vogn-D. 5 m Længde. Ved
smalsporede Interimsbaner, Fabrikbaner o. l. bruges
ofte D. med blot 1-2 m Længde, for saa vidt
de ikke erstattes af de saakaldte
Drejeplaner (s. d.).

En større D. kan bedst opfattes som en
Svingbro. Den er ved Midten baaret af en enkelt
Drejetap, om hvilken den svinger, og ved
Enderne støttet af Hjul, der løber paa en
Kransskinne ved D.’s Omkreds. Sporet
bæres af to Længdedragere, een under hver
Skinne, der er støttede mod hinanden ved
Træafstivninger og ved Midten befæstede til et
Bærestykke, der hviler paa Drejetappen, og i hvilket
D. altsaa hænger. Over Mellemrummet mellem
Dragerne er der lagt Brodæk, og paa
Dragernes Ydersider er der anbragt Konsoller,
forsynede med Brodæk og Rækværk, saaledes at der
er Plads til at gaa hen paa Siden af et Køretøj,
der holder paa D. Drejetappen er fastsiddende
i en solid Opstander, den saakaldte
Kongestol, der er anbragt paa en forsvarlig
Fundamentklods af f. Eks. Beton.

Paa Tegningen ses en saadan D. Foroven er
den vist fra Siden, forneden er den set fra oven.
ss-ss er Sporet, der er ført hen over D.,
hvilende oven paa Dragerne d, med Brodækket b
og Konsollerne k. Brodækket er i den nederste
Tegning fjernet paa et Stykke ved den ene Ende,
saaledes at den underliggende Drager og
Tværafstivningerne mellem Dragerne kommer til
Syne. Ligeledes er det fjernet ved Midten, og
under den fjernede Plade ses her Bærestykket,
hvori D. hænger, h er Løbehjulene, der støtter
paa den paa Ringmuren r anbragte
Kransskinne. Under Dragerfoden ses i det øverste Billede
ved D.’s Midte Foden af Kongestolen.

Drejetappen blev tidligere almindeligvis lagt
saa højt, at Løbehjulene ikke kom til at bære
nogen væsentlig Del af Vægten under D.’s
Svingning. Et Køretøj, der sattes ind paa D., blev
ført siaa langt frem, at D. balancerede paa
Drejetappen, og derpaa foretoges Drejningen.
Formaalet hermed var at gøre D. let at bevæge,
idet Friktionen ved Løbehjulene øver stor
Modstand, naar Hjulene skal bære med. Da D.’s
Ender imidlertid bøjer sig ned under
Belastningen, maatte Drejetappens Overhøjde,
efterhaanden som D. voksede i Længde, gøres større og
større, og der kom da stærke Slag, naar D.
vippede, idet et Køretøj førtes over den.
Efterhaanden som man er gaaet over til ved større
D. at anvende elektrisk Drivkraft, har
Forholdet faaet mindre Bet., og Drejetappens
Overhøjde er derfor nu mindre end tidligere. Den
moderne Teknik kender ogsaa til at formindske
Modstanden mod D.’s Bevægelse ved Anvendelse
af Kuglelejer ved Drejetap og Løbehjul.

Medens en større D. minder om en Svingbro,
har de mindre D. som Regel udpræget
Skiveform. Ved disse er gerne hele D.-Gruben
overdækket, saaledes at man fra oven kun ser
Brodækket og Sporene. Vogn-D. er ofte forsynede
med fl. Spor - f. Eks. 2-3 - der flugter med
de Spor, der løber sammen om D., saaledes
at der paa samme Tid er Adgang fra alle disse
Spor til D. Skiven har da et Sæt Hoveddragere
for hvert Spor og er - fornemmelig p. Gr. a.
sin sammensatte Bygning - gerne udført af
Støbejern. De mindre D. bæres ofte af
Løbehjulene alene, og Drejetappen virker da kun
som Styretap. Løbehjulene er i nogle Tilfælde
fastsiddende paa Skiven, i andre er de anbragte
paa Fundamentet og D. er forsynet med en
Løbekrans, der støtter mod Hjulene, som det
da er lettere at tilse. Endelig kan Løbehjulene
være lejrede i en bevægelig Krans, der styres
ved Centrum. Hjulene løber i saa Tilfælde paa
en Kransskinne paa Fundamentet, og D. har en
tilsvarende Kransskinne, der hviler paa Hjulene;
ved denne Konstruktion bliver Modstanden mod
D.’s Bevægelse væsentlig forringet.

Ved større D. indfattes D.-Gruben foroven af
en af Støbejernsstykker samlet Krans - jfr
Fig. -, af et i Cirkel bøjet I-Jern, af en
mindre Ringmur e. l., der anbringes oven paa
den Ringmur, der bærer Kransskinnen.
Grubens Bund brolægges ell. forsynes med
Betondække. I Bunden tilvejebringes undertiden en
Revisionsgrube af Hensyn til Eftersynet af D.
I Dybdepunkterne anbringes Nedløb. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free