- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejeskive, en drejelig sporbærende Konstruktion - Drejestaal (Drejemejsel, Drejerkniv) til Metal - Drejestol, en meget lille, navnlig af Urmagere benyttet Drejemaskine - Drejestrøm = 3-faset Vekselstrøm, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - Drejesyge kaldes en, særlig hos Faaret, sjældnere hos Kvæget, optrædende Hjernelidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre D. er Foranstaltningerne mindre
omfattende, ved de ganske smaa (1-2 m Diameter)
dannes hele Gruben ofte af et Støbejernsstykke,
formet som en Tallerken, der simpelthen
henlægges i Sporet.

Mindre D. bevæges ved at skyde paa det
Køretøj, der skal drejes; større er forsynede med
Bomme ell. Spil, der bruges ved Drejningen.
Ved de store Drejeskiver kommer nu, som foran
berørt, maskinel Drivkraft mere og mere i
Anvendelse. Den afbildede D. bevæges saaledes af
et lille elektrisk Lokomotiv l, der løber paa
Kransskinnen og er sammenkoblet med D. I
Hovedstillingerne fastholdes D. ved Overfald ell.
Skudrigler.
J. F.

Drejestaal (Drejemejsel,
Drejerkniv) til Metal har, naar der drejes paa fri
Haand, meget forsk. Former; fælles for alle er,
at de er skæftede i et Træskaft, lig et Fileskaft,
som Arbejderen under Drejningen holder paa
med højre Haand, idet han med venstre
trykker D. mod Forsætteren. Til Smaating anvendes
som D. Gravstikken, en kvadratisk
Staalstang, som tilslibes efter en Diagonalplan, saa
at den faar en Spids og to indesluttende Ægge;
Skrubstaalet anvendes til Skrubning ɔ:
Borttagelse af grove Spaaner; det har krum
Æg; Spidsstaalet har to Ægge, der mødes
i en Spids; Sletstaalet med 2-12 mm bred
Æg anvendes til Sletning ved Arbejdets
Fortsættelse og Fuldendelse. Ved de nævnte D. er
Værktøjet lige og har Æggen i Enden. D., som
er bøjede under en ret Vinkel nær Enden,
kaldes Hagestaal og egner sig til at behandle
hule Genstandes indvendige Flader.
Uddrejestaalet har en lang Æg næsten parallel med
Skaftet. Drejes der ikke paa fri Haand, er D.
en Staalstang, hvis ene Ende er udsmedet til
en Æg, og som ved Skruer fastholdes til en
Knivholder, som danner en Del af Forsætteren;
Æggens Form og Stilling retter sig efter
Arbejdets Art. Til D. til Metaller anvendes godt
hærdet og gult anløbet Staal; undtagelsesvis
anvendes paa Jernværkerne til Afskrubning af større
Stykker Støbejern Knive af kokillestøbt
Støbejern. Sidste Fjerdedel af 19. Aarh. bragte en
Del Specialstaal til Drejestaal, saaledes
Mushets, de naturhaarde Staalsorter og de
lufthærdende (selvhærdende), men ved Siden af
deres Kostbarhed led mange af dem af
Forarbejdelsesvanskeligheder. Stor Fremgang har det
paa Pariserudstillingen i 1900 fremviste
Hurtigstaal faaet, det fabrikeres nu fl. Steder, f.
Eks. af Böhler i Wien (Rapidstaal), og
det opgives, at der allerede 1913 brugtes for
henved 70 Mill. Kr Hurtigstaal. Det udmærker
sig ikke ved særlig Haardhed, men ved ikke at
miste denne ved at opvarmes til blaa
Anløbsvarme og ved i endog svag Rødglødhede at
bevare sin Skæreevne. Det egner sig fortrinlig
til Skrubning og kan yde 2-3 Gange saa meget
som alm. Staal. Hurtigstaal indeholder Volfram
og Krom, det kan afhærdes ved længere
Opvarmning, og dets Hærdning er nu ikke mere
en Hemmelighed. D. til Træ adskiller sig fra D.
til Metal navnlig ved, at Æggen er bredere,
skarpere og stærkere anløben. Til
Skrubning anvendes Røret (Skylpen), en
Hulmejsel, 6-36 mm bred, som oftest er tilsleben
udvendigfra og saaledes, at Midten af Æggen
træder længere frem end Enderne; til Sletning
anvendes Mejselen, som udmærker sig ved
at være tilskærpet fra begge Sider og ved at
have skraatstillet Æg, 6-50 mm bred; til
Afstikning anvendes Stikstaalet, et højt
og smalt Sletstaal. Spidsstaal og Uddrejestaal
finder ogsaa Anvendelse her. Drejes ikke paa
fri Haand, anvendes ved Træ D. af højst forsk.
Former, saaledes ogsaa rørformede og
roterende.
F. W.

Drejestol, en meget lille, navnlig af
Urmagere benyttet Drejemaskine, bestaaende af
(se Fig.) en Stang C, hvis ene Ende bærer den
faste Dukke B og har en Næse h, der
spændes fast i Skruestikken, og paa
hvilken der er indskudt en bevægelig
Forsætter D med Klemskrue og
Krykke d, som kan indstilles i Højde, samt en
bevægelig Dukke A med Klemskrue.
Arbejdsstykket forsynes med en Rulle, om
hvilken Drejebuens Streng slaas, før det
fastspændes mellem de forskydelige Spidser a og b, der
fastgøres ved Klemskruer. Idet Drejebuen
bevæges frem og tilbage i en Plan, vinkelret paa
Linien ab, vil Stykket dreje sig afvekslende i
den ene og den anden Retning. Kun den ene,
frem af Planen foroven, er Arbejdsbevægeisens,
hvor Stykket angribes af en mod Krykken d
støttet Gravstik. Da Spidserne a og b staar stille
under Arbejdet, og der altsaa ingen Sløring
kan fremkomme i Dukkerne, foregaar
Drejningen om en fuldstændig fikseret Akse, og D. er
saaledes i teoretisk Henseende en meget
fuldkommen Maskine.
F. W.

illustration placeholder


Drejestrøm = 3-faset Vekselstrøm, se
elektriske Maskiner og Transformatorer.

Drejesyge kaldes en, særlig hos Faaret,
sjældnere hos Kvæget, optrædende
Hjernelidelse, som i Alm. giver sig til Kende ved
ejendommelige Tvangsbevægelser, og som i
Reglen ender dødelig. Lidelsen beror paa
Tilstedeværelsen af en Blæreorm, Kvæsen (Coenurus
cerebralis
, se Bændelorme), i Hjernen.
Gennem Fodringsforsøg lykkedes det 1853
Küchenmeister at paavise, at Kvæsen er »Ammen« til
en hos Faare- og Slagterhunde jævnlig
snyltende Bændelorm (Tænia coenurus). I tidligere Tid,
inden main kendte noget nærmere til denne
Bændelorms Udviklingshistorie, var det meget
alm., at Faarehyrderne gav Vogterhundene
Hovederne af de p. Gr. a. D. slagtede Faar, og
saadant sker af og til endnu. I Hundens Mave
vil Blæren blive opløst af Fordøjelsesvædskerne,
og de paa Blærens Inderside udviklede
»Bændelormshoveder« faar saaledes Lejlighed til at
hage sig fast i Tarmslimhinden med deres
Kroge. De vokser ud og danner Ledstykker, som,
efter at være blevne kønsmodne, løsner sig,
fulde af Æg, og udtømmes med Tarmindholdet.
Efter nogen Tids Forløb gaar selve
Ledstykkerne til Grunde; men de derved friblevne
mikroskopisk smaa Æg spredes over Græsgangen. Er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free