- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drewsen, Johan Christian, dansk Landøkonom, Industridrivende og Politiker, (1777-1851) - Drewsen, Michael, dansk Industridrivende og Politiker, (1804-1874) - Drewsen, Sten, dansk Forf., (1877- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærkt voksende Papirfabrik; 1827 producerede
den 15000 Ris Papir, men 1843 var dens
Produktion 84000 Ris. Med stor Iver forsvarede D.
det hidtil ukendte Maskinpapir over for en Rk.
Angreb i Blade og Tidsskrifter; han var en Ven
af Fremgang paa Industriens Omraade. 1821
anlagde han en Oliemølle, 1827 var han
Medopretter af en Fajancefabrik, og han arbejdede
ivrig for det 1841 stiftede »Danske Silkeselskab«,
ikke at tale om, at han en Tid tænkte paa at
anlægge et Garnspinderi paa Strandmøllen. Men
han fordrede Industrien beskyttet ved Told. For
sin Papirfabriks Vedk. vilde han have høj
Indførselstold paa Papir og et fuldstændigt Forbud
mod Udførsel af Klude. Her gjaldt det dog ikke
alene personlige Interesser. Hans kraftige og
energiske Optræden var ikke præget af
Egennytte. Han havde vide Horisonter, og hans Maal
var tidlig de brede Lags Udvikling. Det kan ses
af hans Meddelelser i Almanakkerne (1816-36),
i hans »Læsning for Almuen« (1836-38) og »Til
Underholdning for Menigmand« (1838-41). Han
var naturligvis Medstifter af
Trykkefrihedsselskabet (1835); men det var dog særlig
Rondestanden, der ejede hans Interesse. Den var han
som Landmand kommet i nær Forbindelse med.
Han havde derfor med Sympati fulgt bl. a.
Schweizeren Fellenberg’s landøkonomiske
Opdragelsesanstalt i Hofwyl, og hans
»Landøkonomiske Betragtninger« viser hans fri, næsten
revolutionære Syn paa Landboforholdenes
Udvikling. Det er derfor næsten selvfølgeligt, at
han kom til at deltage i den politiske Kamp.
Han blev straks 1835 indvalgt i Roskilde
Stænderforsamling og virkede her for Formildelse af
Jagtlovgivningen, Indskrænkning af de offentlige
Frirejser, Afløsning af Hoveriet, Salg af
offentlige Stiftelsers, Lens og Stamhuses Bøndergods,
Forbedring af Landsbyskolelærernes Kaar,
Indførelse af alm. Værnepligt o. s. v. D. blev en af
de frisindede Førere, der fik størst Indflydelse
paa de Deputerede af Bondestanden, og da han
1844 sammen med Balthasar Christensen havde
indgivet et Forslag, der gik ud paa, at
Bondestanden »fuldstændig skulde emanciperes til
virkelig Frihed og Lighed for Person, Ejendom
og Virksomhed med Statens øvrige Borgere«,
blev han i vide Kredse populær. Det strømmede
ind med Taknemmeligheds- og
Hengivenhedsadresser til Forslagsstillerne. Foruden at være
Stænderdeputeret var D. Medlem af Kbhvn’s
Amtsraad og Formand for den af ham skabte
ivrige »Landkommunalforening for Kbhvn’s Amt«,
der grundedes paa den ved Anord. 13. Aug. 1841
Landkommunevæsenet givne Adgang til
Selvstyre. Da Frihedspartiet dengang stod samlet
og enigt, træffer vi ogsaa D. paa andre
Omraader. Ivrig for det danske Sprog i Slesvig
var han en af de 18, der indbød til at give P.
Hiort Lorenzen, der 1842 i den slesvigske
Stænderforsamling vedblev at tale Dansk, en
Hædersgave, og det blev ham, der paa
Skamlingsbanken 18. Maj 1843 overrakte Lorenzen det ved
en Nationalsubskription anskaffede
Sølvdrikkehorn. Han var ogsaa 1844 Medlem af den
saakaldte »Syvstjerne«, der med J. F. Schouw
som Leder bl. a. fremkaldte en med 20000
Underskrifter forsynet Adresse til Christian VIII om
det danske Sprog i Slesvig. Med »uopslidelig
Ungdommelighed« deltog D. i Møder og Fester
paa Skydebanen ved Kbhvn, paa
Himmelbjerget, i Egebæksvang og m. a. St. Men til sidst
gjorde Alderen dog sin Ret gældende. Ved et
Møde 1845 paa Ulkestrup Mark i Holbæk Amt
blev den 68-aarige Mand syg, og Sygdommen,
der varede ved til ind i 1848, hindrede ham i at
give Møde i Stænderne. Men derfor var han
dog langtfra uvirksom. Decbr 1845 indbød han
sammen med Balthasar Christensen til
Oprettelsen af et »Bondevennernes Selskab«, der
endelig stiftedes Juni 1846. Kaptajn A. F.
Tscherning blev dets Formand, og den syge D. kun
Medlem af dets Bestyrelse; men hvor levende
han stadig paaskønnedes, fremgaar deraf, at
Bønderne i Kbhvn’s Amt Decbr 1846 overrakte
ham en Gulddaase med hans Navn i Brillanter.
D.’s Helbred vendte ligesom tilbage med det ny
politiske Liv under Frederik VII. Han var en
af de 45 ansete Mænd, der protesterede mod
Forfatningsreskriptet af 28. Jan. 1848, og da
Bondevenne-Selskabet ved Valgene til den
grundlovgivende Rigsforsamling modarbejdede
Valg af de Stænderdeputerede, der havde stemt
for Kongevalg, viste han sig som den gl.,
selvstændige Karakter. Han brød med Selskabet,
stillede sig mod dets Kandidat i Holbæk Amts
2. Valgkreds, faldt, men blev desuagtet
folkevalgt Medlem af Rigsforsamlingen ved Valg i
Frederiksborg Amts 2. Valgkreds. I
Rigsforsamlingen spillede den gl. Mand dog kun en mindre
Rolle, men betegnende for den store Anseelse,
han vedblivende nød, er, at
Bondevenne-Selskabet 1849 anmodede ham om paa ny at træde ind
i dets Bestyrelse, hvad han ogsaa gjorde, men
kun for i Marts 1851 endelig at udmelde sig,
ligesom han alt i Juli 1850 havde nedlagt sit
Mandat som Folketingsmand for Kbhvn’s Amts
2 Valgkreds. Hans Ungdomserindringer er trykt i
»Memoirer og Breve« Bd XXV (1916).
(C. N.). R. B.

Drewsen, Michael, dansk
Industridrivende og Politiker, f. 15. Oktbr 1804 paa
Strandmøllen, d. 26. Febr 1874 i Kbhvn. Sammen med
sin ældre Broder, ovenn. C. D., var han
virksom i Papirfabrikationen paa Strandmøllen,
Ørholm og Nymølle; men særlig er hans Navn
knyttet til Papirfabrikken i Silkeborg, som han
anlagde 1844 og fra 1. Jan. 1865 var Eneejer af,
men som han allerede solgte 1869 uden dog
derfor at opgive sin Bolig i Silkeborg. Hans i
fl. Retninger storslaaede Personlighed spiller en
Rolle i denne Bys Udvikling, men en ensformig
Fabrikvirksomhed var ham ikke nok. Allerede
1848 blev han Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling, og saavel 1849 som 1854 valgtes
han til Rigsdagens Folketing. I det sidstnævnte
Aar var han en ivrig Fører i Kampen mod det
Ørsted’ske Ministerium. Han stod her sammen
med det national-liberale Parti; men udpræget
frisindet, som han var, indordnede han sig ikke
i noget Parti. Den store jyske
Adressedeputation, som han i det nævnte Aar var saa
virksom for, fik ikke Adgang til Kongen; personlig
var dog D. velset af Kong Frederik VII, der
besøgte ham i Silkeborg.
(C. N.). R. B.

Drewsen, Sten, dansk Forf., Søn af nedenn.
V. D., f. i Kbhvn 24. Jan. 1877. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free