- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drewsen, Sten, dansk Forf., (1877- ) - Drewsen, Viggo, dansk filosofisk Forf., (1830-1888) - Dreyer, dansk Slægt, som kan føres tilbage til Kunstdrejer i Odense Hans Simmensen D. ( -1703) - Dreyer, Andreas, dansk Søofficer, ( -1686) - Dreyer, Christopher Vilhelm, dansk Diplomat,(1737-1810)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Studentereksamen (1895) prøvede D. forsk. Studiegrene,
indtil et treaars Ophold i U. S. A. (1899-1902)
lod ham bestemme sig for den litterære
Virksomhed. De litterære Frugter af dette
Amerikaophold er Bøgerne »Rødt ell. Sort« (1906) og
»De sorte Børn« (1909), en frodig Fantasis Spind
over Virkelighedsoplevelser. Efter sin
Hjemkomst har D. været knyttet til forsk. Dagblade
og litterære Foretagender som Medarbejder ell.
Redaktør (bl. a. »Illustr. Tidende«, »Verden og
Vi«, »Pressens Magasin«).
J. Cl.

Drewsen, Viggo, dansk filosofisk Forf., Søn
af Konferensraad A. L. D. (en Broder til ovenn.
J. C. D.), f. i Kbhvn 15. Novbr 1830, d. smst.
8 Novbr 1888 som Direktør for
Livsforsikringsanstalten af 1871. Han deltog som Frivillig i
Krigen 1864, saaredes ved Dybbøl og
udnævntes senere til Officer. D. var en mandig og klar
Tænker, der beskæftigede sig meget med filos.
Studier; Resultat af disse var de anonymt
udgivne Skr: »En Livsanskuelse, grundet paa
Elskov« (1881), »Forholdet mellem Mand og
Kvinde, belyst gennem Udviklingshypotesen«
(1884) og »Grænser for Kønsfriheden« (1888).
Med stor Kraft og megen selvstændig Opfattelse
viser D. i sine Skr (ligesom i fl. polemiske
Artikler i »Tilskueren« 1885) Ægteskabets og
Familielivets Bet. for Menneskets Liv.
Chr. Bl.

Dreyer, dansk Slægt, som kan føres tilbage
til Kunstdrejer i Odense Hans
Simmensen D.
(d. 1703), der bl. a. blev Fader til den
rige Kancelliraad Jens Hansen D. til
Raschenberg (d. 1753) og til Farver i Odense
Hans Peter »Drejer« (d. 1747). Medens
den fra sidstnævnte stammende Linie er uddød
paa Mandssiden, en Søn Medstifter af og Direktør
i Efterslægtsselskabet Jacob D. (1743-1813)
er kendt som Stifter af »Drejer’s Klub«, blev
Kancelliraaden, der opr. var Købmand og
Oldermand for Kræmmerlavet i Odense,
Stamfader til en talrig Efterslægt. Hans Søn,
Sognepræst Hans D. (1725-69) blev Fader til
Regimentskvartermester Dines Chr. D. (c. 1752
-1801), hvis ældste Søn, Major Christopher
Fr. D.
(1782-1830), atter blev Fader til Oberst
Carl Wilh. Lud. D. (1812-70), hvis Søn er
Direktør for Zoologisk Have Wald. Joh. D.
(s. d.), og til Generalløjtnant Joh.
Christopher Fr. D.
(s. d.); sidstn. var bl. a. Fader
til Stiftamtmand, Kammerherre Carl Vilh.
Johs. D.
(f. 1845) og til Astronomen Joh.
Lud. Emil D.
(s. d.). Af ovenn.
Regimentskvartermesters mange Børn blev Oberstløjtnant
Chr. Lud. Heinr. D. (1792-1847) Fader til
Kaptajn af Flaaden Georg Hannibal
Napoleon D.
(1838-1914), der 1870-76 var
Direktør og diplomatisk Udsending i Kina for
Store Nordiske Telegrafselskab; hans Søn er
Prof. Georges D. (s. d.). Slægten har talt en
lang Række Embedsmænd, navnlig Officerer; de
her ikke omtalte nedenn. Personer af Navnet
D. hører ikke til denne Slægt. (Litt.: Th.
Hauch-Fausbøll
, »Stamtavle over Familien
D.«, Personalhist. Saml. I).
P. B. G.

Dreyer, Andreas, dansk Søofficer, d. 1686,
blev 1675 antaget i Holland som Løjtnant og
forfremmedes Aaret efter til Kaptajn. Som
Skibschef udmærkede han sig gentagne Gange
under Niels Juel, saaledes i Slaget ved Øland
og ved Ystads Erobring 1676, Aaret efter i
Slaget ved Møen og i Kjøge Bugt, hvor han
erobrede et sv. Linieskib, samt ved Angrebet paa
Vestervik. 1679, da Niels Juel blokerede den sv.
Flaade i Kalmar-Sund, sænkede han under en
morderisk Ild sit Skib »Enigheden« i Sundets
sydlige Udløb for derved at spærre dette. For
sin Tapperhed ved denne og foregaaende
Lejligheder forfremmedes han senere til
Schoutbynacht (Kontreadmiral). Efter Fredsslutn. havde
han forsk. Kommandoer paa Konvoi o. l.
C. W.-S.

Dreyer, Christopher Vilhelm, dansk
Diplomat, f. i Helsingør 1737, d. i Paris 28.
Aug. 1810. D. var Søn af en velstaaende
Købmand (naar han af Samtidige jævnlig kaldes
Baron, beror det paa en Misforstaaelse) og vilde
næppe være kommet ind paa den Bane, hvor
han senere skulde yde Staten væsentlige
Tjenester, hvis ikke J. H. E. Bernstorff var blevet
opmærksom paa ham, der dengang var ansat i
Rentekamret; som Følge heraf blev D. 1764
ansat som Legationssekretær i Petrograd og
tilbragte nu saa godt som hele Resten af sit Liv
i Udlandet i forsk. diplomatiske Stillinger. I
Ruslands Hovedstad forblev D. med en kort
Afbrydelse i 9 Aar og sendtes saa som
Ministerresident til Warszawa, som han efter faa Aars
Forløb forlod for at drage til London, hvor han
var dansk Gesandt til 1784, da han blev
forflyttet til Madrid; i denne By opholdt han sig
i 12 Aar og levede sig ved de Forbindelser, han
der knyttede, saa nøje ind i sp. Forhold, at hans
Husliv senere, da han var blevet Danmarks
Repræsentant i Paris (fra 1796 til hans Død),
efter et Udsagn fra den Tid vedblev at have
et halvt sp. Præg. I Paris vandt D. sig et
anset Navn som Diplomat og kom til at spille
en langt betydeligere Rolle i den politiske
Verden, end man skulde have ventet efter hans
Hjemlands Magtstilling. At det lykkedes ham
at hævde sin fremskudte Position gennem
en Række af Aar i den stærkt bevægede
Napoleons-Tid under Omstændigheder, der ofte
kunde være af en yderst vanskelig Natur,
skyldes hans hele ejendommelige Personlighed, hos
hvilken klar Forstand, praktisk Sans og fremfor
alt en ubøjelig Villie var de fremtrædende
Karaktertræk, medens den ikke udmærkede sig ved
nogen særlig høj Intelligens; naar hertil
kommer, at D. forbandt alle en erfaren
Verdensmands tiltalende Egenskaber med en Ærlighed
og Aabenhed, der ofte, uden Hensyn til, hvem
han havde at forhandle med, kunde give sig
Udtryk i de djærveste Former, vil man forstaa,
at hans Landsmænd maatte sætte Pris paa at
være repræsenterede i Frankrig af en saadan
Mand, hvad der ogsaa fremgaar af hin Tids
Memoire-Litt., og at han blev respekteret og
agtet baade af de fremmede Diplomater og af
den fr. Regering. Ogsaa sine Foresatte i Kbhvn
formaaede D. at indgyde Respekt ved sin Kraft
og Selvstændighed; men skønt denne sidste af
og til kunde blive til Egenraadighed, fandt man
sig deri p. Gr. a. den overordentlige
Dygtighed og Iver, hvormed han varetog sine
Gesandtskabsforretninger; navnlig ved sit
indgaaende Kendskab til Søfarts- og Handelssager, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free