Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreyer, Christopher Vilhelm, dansk Diplomat,(1737-1810) - Dreyer, Dankwart Christian Magnus, dansk Maler, (1816-1852) - Dreyer, Georges, dansk-eng. Læge, (1873- ) - Dreyer, Johan Christopher Frederik, dansk Officer, (1814-1898) - Dreyer, Johan Ludvig Emil, dansk Astronom, (1852- ) - Dreyer, Jørgen Christian, dansk Embedsmand, Industridrivende og Politiker, (1832-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hine Tider spillede en Hovedrolle i Danmarks
Forhold til Udlandet, ydede han sit Fædreland
betydelige Tjenester. Ikke mindre vigtig for den
danske Regering var den Yndest, D. var
Genstand for hos Napoleon baade i Konsulats- og
Kejsertiden. Napoleon behandlede ham altid
med stor Opmærksomhed og synes at have
sat megen Pris paa hans Evner som Statsmand.
Det har sandsynligvis været D.’s Energi og
praktiske Evner, Napoleon har følt sig
tiltrukket af; muligt er det ogsaa, at han
har været Medvider i Omvæltningsplanerne
1799 og derved er kommet i nærmere
Berøring med Bonaparte. D. var ikke gift. Med
en Dame i Warszawa havde han haft en
Forbindelse, af hvilken han havde en Søn,
Guillaume, der 1800 udnævntes til hans
Legationssekretær (d. 1814). Med en sp. Dame havde
han to Døtre og en Søn, som senere blev
legitimerede. (Litt.: E. Holm, »Danmark-Norges
udenrigske Historie 1791-1807« [I, 243 ff.];
Manthey, »Riddernes Levnetsløb 1809-17«;
Rist, »Lebenserinnerungen« I, 255 ff.).
(C. F.). L. K.
Dreyer, Dankwart Christian
Magnus, dansk Maler, f. i Assens 13. Juni 1816, d.
4. Novbr 1852, kom 16 Aar gl paa
Kunstakademiet i Kbhvn for at uddanne sig til Historie-
og Portrætmaler; allerede 1837 solgte han et
bibelsk Billede, »Den unge Tobias’ Afsked«, til
Kunstforeningen og udstillede 1839 et mytologisk
»Hermod’s Sendelse til Hel«. Snart gik det dog
op for ham, at det ikke var i Retning af
Figurmaleriet, hans Evner fornemmelig pegede; han
viede sig da udelukkende til Landskabskunsten
og opnaaede paa dennes Omraade hurtig
smukke Resultater. Men han var svag af Helbred,
tilmed plaget af Tungsind og fik af den Grund
kun forholdsvis lidt udrettet; et Vidnesbyrd om
hans ikke ringe Kompositionsevne og
udprægede Tegnetalent er hans Billede paa
Nationalgaleriet, »Parti af Øen Brandsø med Udsigt til
Wedellsborg Skove paa Fyn«, men i koloristisk
Henseende er det af ringe Værd, om end ikke
uden Finhed. Sin sidste Tid tilbragte han, uden
at arbejde synderlig, paa Landet i Nærheden af
sin Fødeby.
S. M.
Dreyer, Georges, dansk-eng. Læge, f. 4.
Juli 1873 i Shanghai, Student i Kbhvn 1892,
cand. med. 1898, Dr. med. 1900. D. studerede
navnlig Bakteriologi i Kbhvn og i Udlandet,
især i England. 1906 blev han midlertidig
Docent i alm. Patologi ved Tandlægeskolen, Juli
1907 Prof. i Patologi ved Univ. i Oxford.
Medlem af Videnskabernes Selskab 1909, Fellow of
Lincoln College 1912.
J. S. J.
Dreyer, Johan Christopher
Frederik, dansk Officer, f. i Kjøge 13. Jan. 1814, d.
12. Septbr 1898 i Kbhvn, blev 1829
Sekondløjtnant i Vejkorpset. Som Kaptajn gjorde han 1848
-50 Tjeneste ved Feltingeniør-Detachementet,
1849 som Stabschef, 1850-51 som
højestkommanderende Ingeniørofficer ved Hæren. 1851-55 var
D. Kommandør for Ingeniørtropperne og
virkede 1852-63 i forsk. Stillinger ved
Jernbanevæsenet, 1855-63 tillige som dirigerende
Stabsofficer for Ingeniørkorpsets Vejtjeneste. Han
blev Oberstløjtnant 1863, var under Krigen 1864
atter højestkommanderende Ingeniørofficer ved
Hæren og deltog i Dybbøl-Stillingens Forsvar.
1865 blev han Oberst og Chef for
Ingeniørkorpset, 1867 General samt Generalinspektør for
Ingeniørtropperne cg Chef for Ingeniørkorpsets
øvrige Afdelinger. 1876 blev han Storkors af
Dannebrog. 28. Juli 1877-4. Jan. 1879 var han
Krigs- og Marineminister og 1880-88
administrerende Direktør i Bestyrelsen for de milit.
Underklassers Pensionering og for
Invalideforsørgelsen. 1881 fik han sin Afsked fra
Krigstjenesten og 1884 et Afskedspatent som
Generalløjtnant.
P. Nw.
Dreyer, Johan Ludvig Emil, dansk
Astronom, f. 13. Febr 1852 i Kbhvn, ansattes
1874 ved Lord Rosse’s Observatorium Birr Castle
i Irland, hvor han fornemmelig arbejdede med
Stjernetaager (Observations of nebulæ and
clusters of stars made at Birr Castle, 1848-78 og
A supplement to Sir John Herschel’s
General-Catalogue of nebulæ and clusters of stars</i> [1878]).
Han blev 1878 Observator ved Dublins
Observatorium (Mean places of 321 red stars [1882])
og var 1882-1916 Direktør for Observatoriet i
Armagh. 1882 tog D. Doktorgraden for sin Afh.
»Bidrag til Bestemmelse af
Præcessionskonstanten«. I Armagh har D. bearbejdet de
under Robinson’s Ledelse anstillede
Meridianobservationer (Second Armagh Catalogue of 3300
stars [1886]), samlet Materiale til en ny Udg. af
Herschel’s Katalog over Stjernetaager og
-klynger (A new catalogue of nebulæ and clusters of
stars, being the catalogue of the late Sir John
F. W. Herschel, revised, corrected and enlarged
[1888] og Index catalogue nebulæ found in the
years 1888-94 with notes and corrections to
the new general catalogue [1895]), udført
mikrometriske Observationer af Stjernetaager
(Micrometric observations of nebulæ [1894]) samt
publiceret Tycho Brahe. A picture of scientific
life and work in the sixteenth century (1890)
og History of the planetary systems from
Thales to Kepler (1906). Han har udg. The scientific
papers of Sir William Herschel, I-II (1912) og
udgiver nu Tycho Brahe: Opera omnia I-II, flg.
(1913-15). Sammen med Copeland redigerede D.
Copernicus, an international journal of
astronomy (I-III, 1881-84). Desuden har (D.
leveret talrige astron. Artikler til Nature,
Observatory etc.
J. Fr. S.
Dreyer, Jørgen Christian, dansk
Embedsmand, Industridrivende og Politiker, f. 11.
Maj 1832 paa Gjøl i Limfjorden, d. i Odense 7.
Marts 1897, blev 1851 Student, 1855 jur.
Kandidat og 1857 Kancellist i det slesvigske
Ministerium, hvor han 1859 avancerede til
Fuldmægtig. Han forlod imidlertid Embedsvejen og
overtog fra 1. Jan. 1862 »Fyens Stiftstidende« i
Odense med tilhørende Bogtrykkeri. Ved sin
livlige Foretagsomhed, der ogsaa omfattede Sport
(Kapsejlads), kom han hurtig til at spille en
Rolle i den nævnte By. 1862-66 var han
Formand for Industri- og Haandværkerforeningen
der og 1864-88 Medlem af Byraadet. 1864-66
var han desuden Medlem først af Rigsraadet
og derpaa Rigsdagens Folketing, hvor han af
»det nationale Venstre« blev indsat i
Finansudvalget og var Medstifter af det saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
