- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreyer, Jørgen Christian, dansk Embedsmand, Industridrivende og Politiker, (1832-1897) - Dreyer, Max, tysk Forf., (1862- ) - Dreyer, Waldemar Johan, dansk Læge og Forf., (1853- ) - Dreyfus, Abraham, fr. dram. Forf., (1847- ) - Dreyfus, Alfred, fr. Artillerikaptajn, (1859- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellemparti. 1879 var han Medstifter af
»Fællesrepræsentationen for dansk Industri og
Haandværk«, i hvis Repræsentantskab han havde Sæde
1879-85. Han var den første Bogtrykker i
Danmark, der brugte Gasmaskinen som Drivkraft
(1871), og 1887 udvidede han sin Virksomhed
ved at købe den Hempel’ske Bog- og
Papirhandel, der 1. Jan. 1895 overtoges af Sønnen
Nicolai D.
(C. N). R. B.

Dreyer [’dra^iər], Max, tysk Forf., f. 25.
Septbr 1862 i Rostock, studerede i sin Fødeby
og i Leipzig Historie og Germanistik og blev
1888 Redaktør af »Tägliche Rundschau« i
Berlin. D. har skrevet en Række Noveller, Lystspil
og Komedier, af hvilke »Tal des Lebens« blev
forbudt af Censuren, men senere frigivet. Dette
Stykke spilledes 1903 paa Folketeatret i Kbhvn,
1904 paa Centralteatret i Kria. Megen Lykke
gjorde ogsaa Komedien »Der Probekandidat«
(opført paa Dagmar-Teatret i Kbhvn under
Titlen »Paa Prøve«). Fremdeles maa af hans
Stykker mærkes »Die siebzehnjährigen«, »In
Behandlung« og »Winterschlaf« samt blandt hans
nyeste »Die Frau des Kommandeurscc (1913).
Ved sin elskværdige Humor og sit friske Lune
indtager D. en Særstilling bl. Tysklands
moderne Forfattere.
C. B-s.

Dreyer, Waldemar Johan, dansk Læge
og Forf., f. i Kbhvn 29. Jan. 1853. Han blev
Student 1871, cand. med. 1878, nedsatte sig som
praktiserende Læge først i Jylland, senere paa
Fyn og blev 1893 Distriktslæge i Ringsted. D., der
allerede som ganske ung dyrkede Zoologi og
Botanik, kom senere ind paa arkæol. og etnografiske
Studier og offentliggjorde Resultater af disse i
Tidsskr og Blade. Af større Arbejder har han
udg. en populær Etnografi »Naturfolkenes Liv«
(1898) og en populær Arkæologi »Nordens
Oldtid« (1899), begge i »Frem«, samt »Vor Klodes
Dyr« (3 Bd, 1900-04, delvis sammen med Mag.
Bøving-Petersen), »Jorden i Tekst og Billeder«
(3 Bd, 1905-07) og »Den hvide Races Sejrsgang«
(2 Bd, 1909-10), en populær Fremstilling af
Kolonialhistorien. Fra 1912 redigerede D. det
populært-naturvidenskabelige Tidsskr. »Fra
Naturens Værksted«, i hvilket han selv har skrevet
talrige Artikler. Tillige har han været en flittig
Oversætter, bl. a. af Værker af Hagenbeck,
Hedin og H. Fabre. D. deltog som Skibslæge paa
Rigsdagsmændenes Skib »Atlanta« i
Kongefærden til Færøerne og Island 1907. Efter Jul.
Schiøtt’s Død blev D. Oktbr 1910 Direktør for
Zoologisk Have, for hvis Fremgang - baade
m. H. t. at bringe Dyrebestanden op paa et saa
højt Trin som muligt og dens Trivsel under saa
gode Forhold, som Fangenskabet tillader det -
hans rige Erfaringer fra en Mængde Besøg i
Udlandets zoologiske Haver har været af stor
Betydning.
Chr. Bl.

Dreyfus [dræ’fys], Abraham, fr. dram.
Forf., f. i Paris 20. Juni 1847. Som Medarbejder
ved forsk. Blade og Tidsskrifter, saaledes ved
La vie parisienne, L’illustration, Gil blas, Le
temps
o. fl., har han under forsk. Pseudonymer
(f. Eks. Monsieur Josse, Nimportki o. s. v.)
skrevet en Mængde til Dels humoristiske Artikler.
Af hans Komedier, mest Enaktere, kan nævnes:
Un monsieur en habit noir (1873), Mariages
riches
(1877), La gifle (1880), L’institution
Sainte-Catherine
(1881), Un crâne sous une tempête
(1884), Une rupture (1885) og De une heure à
trois heures
(1887). De fleste af disse Stykker
er samlede under Titlen Jouons la comédie med
et Causerie sur la comédie de société (1887).
Lødigere er hans fine Toakter Les amis (1898).
S. Ms.

Dreyfus [dræ’fys], Alfred, fr.
Artillerikaptajn, f. i Mühlhausen 1859 af rig, jød. Slægt,
blev som Generalstabsaspirant sat under Tiltale
for at have forraadt milit. Hemmeligheder til
en fremmed Magt. En ikke undertegnet
Følgeskrivelse, der blev tillagt ham, dannede
Grundlaget, og 22. Decbr 1894 blev han af en
Krigsret dømt til Degradation og livsvarig
Deportation, uagtet han uafbrudt havde hævdet sin
Uskyldighed. Dommen blev fuldbyrdet, og D.
sendt til Djævleøen. Men hans Hustru, Slægt og
Venner søgie at komme paa Spor efter den
virkelig Skyldige. Allerede Juli 1895 opdagede
Oberstløjtnant Picquart, at det var en Major
Esterhazy, der havde skrevet Følgeskrivelsen;
men Krigsministeren og Generalstaben modsatte
sig, at der blev rejst en ny Undersøgelse.
September 1896 blev det oplyst, at D. var blevet
dømt paa Aktstykker, der hverken havde
været forelagt ham ell. hans Defensor, men kun
Krigsrettens Medlemmer. Følgeskrivelsen blev
fotograferet nogle Maaneder senere i et
Pariserblad, og 11 af Europas anseteste Skrifteksperter
erklærede, at D. ikke havde skrevet den.
Offentliggørelsen foranledigede, at Mistanken paa
ny blev henledet paa Major Esterhazy, og han
blev stillet for Retten, men frikendt 11. Jan.
1898 efter en mere end skandaløst ført Proces.
Saa optraadte Emile Zola i en Artikel: J’accuse
som Anklager mod Esterhazy og dem, der
støttede ham, men han blev sat under Tiltale og
dømt. Picquart, der ogsaa var optraadt som
D.’s Forsvarer, blev afskediget, og for at
bestyrke Befolkningen i Overbevisningen om, at
den Dom, der var overgaaet D., var retfærdig,
offentliggjorde Krigsministeren 3 Aktstykker, der
godtgjorde hans Skyld. Men Picquart beviste, at
2 af disse angik ikke D., og at det 3. var et
Falsum. Generalstaben maatte indrømme
Rigtigheden heraf, og Oberstløjtnant Henry, der var
den, som for at dække Esterhazy, til hvem
han stod i venskabeligt Forhold, havde fremsat
Beskyldningen mod D., tilstod at være skyldig i
Falskneriet. Han blev arresteret, men begik kort
efter Selvmord. Ministeriet bestemte saa, at
Sagen skulde forelægges Kassationsretten, og den
afsagde 3. Juni 1899 en Kendelse, hvorved
Krigsretsdommen over D. blev kasseret, og det
blev bestemt, at Sagen skulde forelægges en ny
Krigsret, der skulde træde sammen i Rennes.
D., der paa 5. Aar var blevet behandlet paa
den mest oprørende Maade paa Djævleøen, blev
nu ført tilbage til Rennes. Skønt hans tidigere
Defensor, Advokat Demanges, samt Advokat
Labori forsvarede ham paa det bedste, blev
han dog 9. Septbr 1899 dømt paa ny med 5
Stemmer mod 2 for Højforræderi under
formildende Omstændigheder. Men Regeringen vilde
ikke bringe Dommen til Udførelse og tilbød D.
Benaadning. Han gik modstræbende ind derpaa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free