- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
424

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreyfus, Alfred, fr. Artillerikaptajn, (1859- ) - Dreyfus, Ferd. Camille, fr. Politiker og Forf., (1851- ) - 2) Cam. Ferdinand D., (1849- ) - Dreyschock, Alexander, bøhm. Klavervirtuos (1818-69) - Dreyse, Johannes Nikolaus, tysk Tekniker (1787-1867) - Dr. H., se Tolderlund, H. H. V. - Driburg, Badested i Westfalen, Station paa Jernbanelinien Berlin-Magdeburg-Aachen - Driesen, By i Kongeriget Preussen, Prov. Brandenburg, ligger paa en Ø i Netze-Floden - Driesen, Georg Wilhelm, preuss. Ryttergeneral (1700-58)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men kun for at tilvejebringe nyt Bevismateriale,
som kunde føre til en ny Revision. For at forebygge
Følgerne heraf blev der Juni 1900 vedtaget et
Amnestiforslag, hvorefter retslig Paatale i alt,
hvad der angik D.-Sagen, skulde bortfalde. Der
hengik 4 Aar, inden D. havde faaet samlet
Materialet, saa blev Sagen optaget paa ny, og 12.
Juli 1904 faldt Dommen. Den gik ud paa, at
ikke en eneste af de Beskyldninger, der var
rejst mod D., var sand. Dommen, der var
blevet afsagt i Rennes, blev derfor annulleret, fordi
den var fældet med Urette. D. blev derpaa
atter indsat i Hæren, udnævnt til Major og fik
Æreslegionens Ridderkors. Det var
Oprejsningen for i 10 Aar at have lidt de største Pinsler
og baaret Vanærens Mærke. Men den politiske
Fanatisme, der var blevet rejst med Sagen, og
som næsten havde delt Frankrig i 2 Lejre, var
endnu saa stærk, at selv den fuldstændige
Frifindelse ikke var i Stand til at overbevise
Modstanderne. Om det var som Følge heraf ell. p. Gr. a.
Svaghed efter de mange Lidelser, maa staa hen,
men 1908 søgte D. at blive afskediget af Hæren,
og det blev bevilget. (Litt.: B. Lazarre, Une
erreur juridique
[1898]; Jaurès, Les preuves;
Picquart, Le conseil de guerre de Rennes
[1899]; A. Dreyfus, Cinq années de ma vie
[1901]; Bonneamour, Le procès Zola [1901];
Joseph Reinach, Histoire de l’affaire D.
[1901-08]).
Oberst N. P. Jensen.

Dreyfus [dræ’fys], Ferd. Camille, fr.
Politiker og Forf., f. 1851, deltog frivillig i
Krigen 1870 og dømtes 1873 som Redaktør af et
Provinsblad til 5 Maaneders Fængsel for
Fornærmelser mod Præsident Mac Mahon. 1880-81
var han Kabinetschef hos den daværende
Understatssekretær Wilson, blev 1882 Medarbejder
af Bladet Lanterne og grundlagde 1884 selv et
radikalt Blad Nation. Han valgtes 1882-85 til
Paris’ Byraad og 1885-93 til Deputeretkamret,
hvor han hørte til yderste Venstre og særlig
gav sig af med finansielle Spørgsmaal. 1886
var han en af Grundlæggerne af den ny Grande
Encyclopédie
og siden Generalsekretær for
dette Foretagende; han fik udg. 18 Bd, men blev
1895 dømt til 6 Maaneders Fængsel for
Pengeafpresning og forsvandt dermed fra Skuepladsen.

2) Cam. Ferdinand D., f. 1849, blev 1871
Medarbejder af Siècle og 1880-85 Medlem af
Deputeretkamret, hvor han hørte til de
maadeholdne Republikanere, samt blev 1909 valgt til
Senator. Han har skrevet Manuel populaire de
conseiller municipal
(1884, 4. Udg. 1892),
L’arbitrage internationale (1892), L’assistance sous
la Législative et la Convention 1791-95
(1905)
og L’assistance sous la seconde republique 1848
-51
(1907) o. fl.
E. E.

Dreyschock [’dra^i∫åk], Alexander, bøhm.
Klavervirtuos (1818-69), blev tidlig Elev af
Prag-Kapelmesteren Tomaschek. Hos denne
studerede D. ved Siden af Kompositionslære
navnlig Klaverspil og uddannede sig til en saa
høj Grad af Virtuositet, at han, straks da han
begyndte sine Kunstrejser, vakte den største
Opsigt; navnlig havde han udviklet sin venstre
Haand saaledes, at det blev sagt om ham: D.
har ingen venstre, men to højre Hænder. D.’s
Rejser strakte sig ikke blot til Tyskland, men
ogsaa til Rusland, Holland, Belgien o. s. v.;
1855 gæstede han Norden - overalt modtoges
han med samme Beundring. 1862 fik D.
Ansættelse ved Konservatoriet i Petrograd; men hans
svagelige Helbred kunde ikke taale Klimaet, og
under et Ophold i Venedig, hvorhen han var
tyet for at søge Lindring, døde han. - D.’s
Kompositioner omfatter c. 150 Numre; største
Delen deraf er Salonnumre i brillant Stil.
W. B.

Dreyse [’dra^izə], Johannes Nikolaus,
tysk Tekniker (1787-1867), lærte
Klejnsmed-Professionen, arbejdede først i Tyskland, saa
1809-14 i Pauli’s Geværfabrik i Paris,
grundlagde derpaa i Sömmerda en Fabrik af
Jernvarer, kastede sig over forbedrede
Geværkonstruktioner, forbedrede 1824 Fænghætternes
Konstruktion og Tændsats og oprettede under
Firma D. & Collenbusch en endnu i Sömmerda
eksisterende Fænghættefabrik. Hans
Bestræbelser efter en Enhedspatron for Geværer, som
skulde indeholde Kugle, Krudt og Tændemiddel,
førte til Opfindelsen af Tændnaalgeværet 1827,
som først ladedes forfra, men 1836 forandredes
til Bagladning. Vaabnet indførtes 1840 i den
preuss. Hær, først ved Fusilierbataillonerne, og
dets Konstruktion holdtes hemmelig. Den preuss.
Regering gav D. Midler til Oprettelse af en
Gevær- og Ammunitionsfabrik, som 1841-63
leverede 300000 Geværer med tilhørende
Ammunition. 1864 optoges D. i Adelsstanden. D.
opfandt et Gevær med eksploderende Projektil; da
Konferencen i Petrograd 1868 forbød saadanne
Konstruktioner, fik det dog ingen praktisk Bet.

Sønnen Franz (1822-94) fortsatte Faderens
Virksomhed og udvidede den til at omfatte
Revolvere og blanke Vaaben; han beskæftigede sig
særlig med Konstruktion af Repetergeværer
(Magasingeværer); i hans fordelagtig kendte
Jagtgeværer afløstes Tændnaalen 1889 af
Slagbolten. 1870 anlagde han en Maskinfabrik og et
Jernstøberi, der leverer Værktøjsmaskiner,
Jernbanemateriel o. l.
F. W.

Dr. H., se Tolderlund, H. H. V.

Driburg [’dri.burk], Badested i Westfalen,
Station paa Jernbanelinien
Berlin-Magdeburg-Aachen. Det ligger meget smukt i en
Bjergdal i Teutoburger Wald, 220 m o. H. Der
er en stærkt jernholdig Kilde (tvekulsurt
Jernoxydul), der meget ligner Pyrmont’s Jernkilde,
en svagere Jernkilde (Hersterquelle), en
indifferent kulsyreholdig Kilde, meget lgn.
Wildungen’s, og til Bade kulsyreholdigt Jernvand og
Svovl-Slambade. Badestedet benyttes navnlig
mod Blegsot og Blodfattigdom, endvidere mod
Katarrer af Urinvejene, Nyre- og Blæresten,
Gigt og Reumatisme.
E. F.

Driesen [’dri.zən], By i Kongeriget Preussen,
Prov. Brandenburg, ligger paa en Ø i
Netze-Floden og ved Jernbanen Berlin-Schneidemühl
og har betydelig Flodskibsfart og Handel med
Tømmer samt Fabrikationsvirksomhed,
Jernstøberier, Klædefabrikker, Savskærerier m. m.
(1910) 6003 Indb.
G. Ht.

Driesen [’dri.zən], Georg Wilhelm,
preuss. Ryttergeneral (1700-58), var opr.
bestemt for den gejstlige Stand, men kom paa
Foranledning af Frederik Vilhelm I ind i
Kadetkorpset i Berlin. I Slaget ved Chotusitz udførte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free