Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drikkekar - Drikkesyge, se Alkoholisme. - Drikkevise, se Vise. - Drikting svarede saaledes ganske til, hvad der andetsteds i Jylland kaldtes Snapsting (s. d.) - Drin, Flod i Albanien, løber mod V. ud til Adriaterhavet - Drina, Biflod til Save, dannes ved Foreningen af Tara og Piva, der begge kommer fra Montenegro - Drinov, Marin, bulg. Historiker og Filolog (1838-1906) - Drissa, Kredsby i Vestrusland, Guv. Vitebsk, ved Floden D.'s Udløb i Duna - Drittel, i Danmark = 3/4 Td. Smør = 74 2/3 Pund - Drittelstaver er en af de væsentligste Anvendelser af dansk Bøgegavntræ - Driva (*c: Snebyge), Jættemø, Datter af Kong Sne den Gamle - Driva, se Sundalselven. - Drivaal kalder man den alm. Aal, naar den under Udvandringen følger Strømmen ell. lader sig drive af denne. - Drivanker, en om Bord udført Konstruktion af Rundholter og Sejldug (se Anker) - Drivbænk, se Varmebed. - drive (Søv.). Et Skib, der ligger til Ankers, siges at d., naar det p. Gr. a. Vind, Strøm og Sø slæber Ankeret med sig - drive er desuden at slaa en Kile ell. andre Genstande ind mellem to tæt ved hinanden liggende Planker e. l. - Driver (Søv.), et Sejl, der sættes helt agter ude, og som tjener til at holde Skibets Stævn op mod Søen. - Driver, Samuel Rolles, eng. Teolog, (1846-1914) - Driverum (Søv.), den Strækning paa en Ankerplads, et Skib har til at drive paa - Drivgarn, se Garn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omfang. Af Typer paa D. maa anføres det
skaalformede D., der foruden Skaal ogsaa
kaldtes Kop og Kovs (ell. i Diminutiv
Kovsken) og var særlig alm. i Middelalderen; og
det rørformede D. uden Fod, der hed Bæger.
Ogsaa Kanderne var i ældre Tid oftest
rørformede og brugtes mere til D. end til
Skænkekar. Pokalerne paa høj Fod kaldtes oftest
Stobe; større skaalformede D. hed Bolle,
Nap og Skover. Mange af disse Navne paa
D. gik over til at betegne bestemte Rummaal:
Kande, Stob (2 Potter); Ordet Pægl
stammer fra, at Kanderne ofte indvendig var
afdelte med Stifter (»Pæle«). Ordet Krus
betegner et Hankekar, men anvendes sjælden om
Metalkar. I den ældre Middelalder var D. for det
meste ret enkle og simple, men i 16. og 17.
Aarh. gav man dem ofte eventyrlige og
kunstige Former. D. kendes af alle Størrelser, lige
fra det lille Mundbæger til de mandshøje
Pyntepokaler, der i 16. Aarh. kunde pryde
Skænkebordene. Naar Fortidens D. ofte har en i
Nutidens Øjne forbavsende Størrelse, hænger dette
oftest sammen med, at de gik paa Omgang i
et Drikkelag; og netop i Haandværkslavene
holdt de gammeldags D. og Drikkeskikke sig
længst.
J. O.
Drikkesyge, se Alkoholisme.
Drikkevise, se Vise.
Drikting var i ældre Tid i en vis Del af
Jylland (Ribe og omliggende Herreder) Betegnelsen
for de særlig stærkt besøgte Ting, som holdtes
umiddelbart efter de større Retsferier, særlig
for de første Ting efter Jul og Paaske, og
svarede saaledes ganske til, hvad der andetsteds i
Jylland kaldtes Snapsting (s. d.).
P. J. J.
Drin, Flod i Albanien, dannes af hvide D.,
der kommer fra N., og sorte D., der kommer
S. fra og danner Afløbet fra Ochrida-Søen. Efter
Sammenløbet ved den vestlige Skraaning af
Schar Dagh løber den mod V. ud til
Adriaterhavet, i hvilket den falder med to Arme, den
egl. D. og Bojana, der løber forbi Skutari.
M. V.
Drina, Biflod til Save, dannes ved Foreningen
af Tara og Piva, der begge kommer fra
Montenegro. Efter at have optaget Lim løber
den mod N., dannende Grænsen mellem Bosnien
og Serbien, indtil den falder i Saves højre Bred.
Dens Længde er 350 km.
M. V.
Drinov [’drinåf], Marin, bulg. Historiker
og Filolog (1838-1906), fra 1871 Prof. i Slavisk
ved Univ. i Charkov, Civilguvernør i Sofia
1877-78 under den russ. Okkupation. Hovedværker:
»Hist. Oversigt over den bulg. Kirke« (1869, paa
Bulgarsk); »Balkanhalvøens Besættelse af
Slaverne« (1873, paa Russ.); »Sydslaverne og Bysanz i
10. Aarh.« (1876; paa Russ.), »Om Sprog,
Folkeviser og Sæder hos Slaverne i Debra
(Makedonien)« (1888; paa Russ.).
K. S.-J.
Drissa, Kredsby i Vestrusland, Guv. Vitebsk,
ved Floden D.’s Udløb i Düna, Station paa
Jernbanen Riga-Orel, har Flodskibsfart og
betydelig Handel med Landbrugsprodukter. (1907)
4800 Indb.
G. Ht.
Drittel, i Danmark = 1/3 Td. Smør = 74 2/3
Pund.
Th. O.
Drittelstaver er en af de væsentligste
Anvendelser af dansk Bøgegavntræ; den enkelte
Stav er c. 1 1/4 X 8 X 63 cm.; de forhandles i
»Stortusinder« ɔ: 1200 Staver med tilhørende
Bundstykker, og et saadant faas af c. 1,55 Kbm.
Ved, som maa være knastfrit og rent hvidt; i
alt forbruges i Danmark over 10000 Kbm.
aarlig til D. Ved Tilvirkningen saves D. saaledes
ud, at de brede Sider ligger parallelt med
Marvstraalerne, da Staven ellers ikke er tæt.
Veddet maa være nyfældet, og Staverne skal
lagres, men dog have en vis Fugtighed, naar
de tages i Brug, for at ikke Baandene skal
sprænges, ell. der skal komme Aabninger
mellem Staverne.
C. V. P.
Driva (ɔ: Snebyge), Jættemø, Datter af Kong
Sne den Gamle; efter et Sagn i Snorre’s
Ynglingasaga ægtede Upsal-Kongen Vanlande
hende, men forlod hende senere; hun købte da en
Sejdkvinde til at skade Vanlande, og han
traadtes da ihjel af Mareridt. (En mindre paalidelig
Overlevering giver Rolf Krake to Døtre, D. og
Skur [Regnbyge], gifte med Kæmperne
Hvitsærk og Bjarke; jfr Rut).
A. O.
Driva, se Sundalselven.
Drivaal kalder man den alm. Aal, naar den
under Udvandringen følger Strømmen ell. lader
sig drive af denne.
Ad. J.
Drivanker, en om Bord udført Konstruktion
af Rundholter og Sejldug (se Anker), der
undertiden anvendes i mindre Skibe, særlig i
haardt Vejr for at holde Skibets Forstævn op
imod Søen. D. sættes ud i Søen foran for
Skibet og befæstes til Forstævnen ved Hjælp af
en Trosse, saaledes at Skibet under Indvirkning
af Vind og Sø vil drive langsomt for D. med
Forstævnen imod Søen.
H. P. C.
Drivbænk, se Varmebed.
drive (Søv.). Et Skib, der ligger til Ankers,
siges at d., naar det p. Gr. a. Vind, Strøm og Sø
slæber Ankeret med sig. Hvis man under Gang
stopper Fremdrivningsmidlet (bjerger Sejlene),
vil Skibet d. med Strømmen ell. for Vinden ad
Læ til, hvilket ogsaa - omend i mindre
Udstrækning - vil finde Sted, naar Skibet er
under Gang (se Afdrift).
d. er desuden at slaa en Kile ell. andre
Genstande ind mellem to tæt ved hinanden liggende
Planker e. l.
H. E.
Driver (Søv.), et Sejl, der sættes helt agter
ude, og som tjener til at holde Skibets Stævn
op mod Søen.
H. E.
Driver [’dra^ivə], Samuel Rolles, eng.
Teolog, f. 2. Oktbr 1846 i Southampton, d. 26.
Febr 1914 i Oxford, hvor han siden 1883 havde
virket som Prof. i Hebraisk og bibelsk Eksegese
ved Ghrist Church College. Han deltog i
Revisionen af den eng. Bibeloversættelse (1876-
84) og har skrevet en Række Kommentarer til
gammeltestamentlige Skr; mest kendt er dog
hans Introduction to the Literature of the Old
Testament (1891), 8. Opl. 1909.
H. M.
Driverum (Søv.), den Strækning paa en
Ankerplads, et Skib har til at drive paa, før
det gaar paa Land ell. støder mod en ell. anden
Forhindring.
H. E.
Drivgarn, se Garn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
