- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drivhjul paa et Lokomotiv er de Hjul, der direkte drejes rundt af Maskinen - Drivholt, et Værktøj, som bruges til at slaa Tøndebaand fast med. - Drivhus kaldes i daglig Tale ethvert glasdækket Hus, hvori der dyrkes Planter - Drivis, se Is. - Drivisteorien, d. s. s. Driftteorien. - Drivkraft, en Energikilde, som formaar at sætte en Maskine i Bevægelse og vedligeholde denne Bevægelse - Drivning paa fri Haand er en kold Smedning af tynde Metalplader - Drivning af Planter. Ved Plantedrivning bringes Planterne til at give brugeligt Produkt paa en anden Aarstid - Drivovn er en rund Ovn, som benyttes i Sølvhytterne til at indvinde Sølvet af Værkblyet ved Afdrivning (s. d.). - Drivrem, Rem, oftest af Læder, hvorved to Skiver, Remskiverne, forbindes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Drivhjul paa et Lokomotiv er de Hjul, der
direkte drejes rundt af Maskinen, se
Lokomotiv.
G. K.

Drivholt, et Værktøj, som bruges til at slaa
Tøndebaand fast med.
F. W.

Drivhus kaldes i daglig Tale ethvert
glasdækket Hus, hvori der dyrkes Planter.
Korrektere vilde det være derved alene at forstaa
Huse, som anvendes til Drivning af Planter, og
at kalde de Huse for Væksthuse, der anvendes
som Dyrkningsrum for Planter, indførte fra
varmere Himmelegne, og som derfor fordrer et
glasdækket, kunstig opvarmet Lokale, naar de
skal kunne dyrkes i Norden.
L. H.

Drivis, se Is.

Drivisteorien, d. s. s. Driftteorien.

Drivkraft, en Energikilde, som formaar at
sætte en Maskine i Bevægelse og
vedligeholde denne Bevægelse. Som D. anvendes
Menneskers og Dyrs Muskelkraft, Tyngdekraften
af faldende Legemer, Fjederkraften i spændte
Fjedre, Damp- og Luftarters Tryk, Elektricitet
o. fl. a. Menneskets Muskelkraft anvendes f.
Eks. ved Haandsvinget til Drift af mindre
Maskiner. Dyrets Muskelkraft udnyttes bl. a. i
Hesteomgangen til Drift af Tærskeværker. I Urværket
benyttes Tyngdekraften af faldende Lodder eller
Fjedres Spændkraft som D. Ved Vandturbiner og
Vandhjul udnyttes Tyngdekraften af faldende
Vand. Som D. for større industrielle Anlæg
anvendes i Alm. Damp- og Luftarters Tryk i henh.
Dampmaskinen og Forbrændingsmotorer.
H. P. C.

Drivning paa fri Haand er en kold Smedning
af tynde Metalplader, gaaende ud paa ved
Forskydning at tilvejebringe Kar, saasom Tekedler,
Tepotter o. l.; den udøves af Blikkenslagere,
Kobber- og Sølvsmede, men da den kræver
meget baade af Tid, Arbejde og Duelighed, har
den maattet vige for Trykning paa Drejebænk
og for Presning. Ved Opdrivning begynder
man med i Pladens Midte at slaa en Bule x
(se Fig. a), som man vedbliver at forstørre (Fig.
b og c); medens Diametren beholdes,
formindskes altsaa Tykkelsen, Metallet strækkes.
Ved Drivning af Kobber- ell. Messingkar lægger
man fl. Plader oven paa hverandre, danner en
Pakke ved at bøje Randen af den nederste
Plade, som er større end de andre, op over disse,
slaa med en Hammer med konveks Bane
indvendig fra udefter i Spirallinier og paa et
passende Punkt af Arbejdet skille Pakken ad og
gøre hvert Stykke færdig for sig.

Ved Optrækning ell. Optagning
danner man en opstaaende Rand om Pladen; der
foregaar her en Stuvning af Metallet, Randens
Tykkelse bliver større end Pladens, Karrets
Diameter bliver mindre end Emnets (se Fig.).
Opdrivning og Optrækning kan anvendes paa
samme Stykke (se Fig.). Varm Optagning anvendes
i Kedelsmedien navnlig ved Bunde til
Dampkedler, men viger i de større Værksteder for
Presning. - D. med Punsel, se Ciselering.
F. W.

illustration placeholder


Drivning af Planter. Ved Plantedrivning er
det Opgaven at bringe Planterne til at give
brugeligt Produkt paa en anden Aarstid end den
for vedk. Planteart normale, og som Regel sker
det ved Anvendelse af kunstig Varme. Man
skelner mellem Blomsterdrivning og Frugt- eller
Grønselsdrivning. Til Blomsterdrivning anvendes
Hyacinter, Tulipaner, Crocus, Narcisser,
Liljekonval og forsk. andre Løg- og Knoldvækster,
Hoteja, Violer, Camellia, Azalea, Rhododendron,
Roser, Deutzia, Syrener og fl. a.
foraarsblomstrende Buske samt Stauder. Til disses
Dyrkning benytter man sig i Reglen af alm.
Væksthuse; derimod maa der til Drivning af Vin,
Fersken, Ananas og Champignons haves særlig
dertil indrettede Drivhuse og Drivkasser. Til
Grønselsdriveriet, som omfatter Meloner,
Agurker, Tomater, Jordbær, Blomkaal, Karse,
Kruspersille, Strandkaal, Rabarber, Kørvel, Salat,
Kartofler, Radiser og Gulerødder, kan man som
oftest nøjes med Varmebede. Den kunstige
Varme skaffes til Veje ved Ildvarme ell. gærende
Stoffer som Gødning, Blade ell. Tang. I større
Gartnerier samles de til Drivning anvendte
Lokaler, og denne Afdeling af Haven kaldes da
Driveriet. Husene og Kasserne lægges bagved,
Bakkerne og Varmebedene foran og længst mod
S. Hvis Terrainet har en lille Hældning mod S.,
er det saa meget desto bedre, men i hvert Fald
maa Pladsen være solaaben, lunt liggende og
forsynet med godt Læ. Endelig bør Jorden være
omhyggelig drænet for at undgaa staaende
Grundvand. I Handelsgartnerierne omkring de
større Byer spiller Grønsels- og
Blomsterdriveriet en betydelig Rolle; i den sidste Tid synes
dog ogsaa Drivning af Vin og Fersken i flere
Handelsgartnerier omkr. Kbhvn at være i stærk
Fremgang. I de større Handelsgartnerier er
Drivning saavel af Blomster som Grønsel og
Frugt alm.
L. H.

Drivovn er en rund Ovn, som benyttes i
Sølvhytterne til at indvinde Sølvet af Værkblyet
ved Afdrivning (s. d.).
A. G.

Drivrem, Rem, oftest af Læder, hvorved to
Skiver, Remskiverne, forbindes, og det
opnaas, at den enes Bevægelse overføres til
den anden. Længden afhænger af Skivernes
Størrelse og Afstand, Bredden varierer efter
Størrelsen af den Kraft, der skal overføres, fra nogle
faa cm op til 1 m, dog er D. paa over 30 cm
forholdsvis sjældne. Materialet er godt
gennemgarvet 5-8 mm tyk Oksehud (»Vildtlæder«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free