Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drivhjul paa et Lokomotiv er de Hjul, der direkte drejes rundt af Maskinen - Drivholt, et Værktøj, som bruges til at slaa Tøndebaand fast med. - Drivhus kaldes i daglig Tale ethvert glasdækket Hus, hvori der dyrkes Planter - Drivis, se Is. - Drivisteorien, d. s. s. Driftteorien. - Drivkraft, en Energikilde, som formaar at sætte en Maskine i Bevægelse og vedligeholde denne Bevægelse - Drivning paa fri Haand er en kold Smedning af tynde Metalplader - Drivning af Planter. Ved Plantedrivning bringes Planterne til at give brugeligt Produkt paa en anden Aarstid - Drivovn er en rund Ovn, som benyttes i Sølvhytterne til at indvinde Sølvet af Værkblyet ved Afdrivning (s. d.). - Drivrem, Rem, oftest af Læder, hvorved to Skiver, Remskiverne, forbindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drivhjul paa et Lokomotiv er de Hjul, der
direkte drejes rundt af Maskinen, se
Lokomotiv.
G. K.
Drivholt, et Værktøj, som bruges til at slaa
Tøndebaand fast med.
F. W.
Drivhus kaldes i daglig Tale ethvert
glasdækket Hus, hvori der dyrkes Planter.
Korrektere vilde det være derved alene at forstaa
Huse, som anvendes til Drivning af Planter, og
at kalde de Huse for Væksthuse, der anvendes
som Dyrkningsrum for Planter, indførte fra
varmere Himmelegne, og som derfor fordrer et
glasdækket, kunstig opvarmet Lokale, naar de
skal kunne dyrkes i Norden.
L. H.
Drivis, se Is.
Drivisteorien, d. s. s. Driftteorien.
Drivkraft, en Energikilde, som formaar at
sætte en Maskine i Bevægelse og
vedligeholde denne Bevægelse. Som D. anvendes
Menneskers og Dyrs Muskelkraft, Tyngdekraften
af faldende Legemer, Fjederkraften i spændte
Fjedre, Damp- og Luftarters Tryk, Elektricitet
o. fl. a. Menneskets Muskelkraft anvendes f.
Eks. ved Haandsvinget til Drift af mindre
Maskiner. Dyrets Muskelkraft udnyttes bl. a. i
Hesteomgangen til Drift af Tærskeværker. I Urværket
benyttes Tyngdekraften af faldende Lodder eller
Fjedres Spændkraft som D. Ved Vandturbiner og
Vandhjul udnyttes Tyngdekraften af faldende
Vand. Som D. for større industrielle Anlæg
anvendes i Alm. Damp- og Luftarters Tryk i henh.
Dampmaskinen og Forbrændingsmotorer.
H. P. C.
Drivning paa fri Haand er en kold Smedning
af tynde Metalplader, gaaende ud paa ved
Forskydning at tilvejebringe Kar, saasom Tekedler,
Tepotter o. l.; den udøves af Blikkenslagere,
Kobber- og Sølvsmede, men da den kræver
meget baade af Tid, Arbejde og Duelighed, har
den maattet vige for Trykning paa Drejebænk
og for Presning. Ved Opdrivning begynder
man med i Pladens Midte at slaa en Bule x
(se Fig. a), som man vedbliver at forstørre (Fig.
b og c); medens Diametren beholdes,
formindskes altsaa Tykkelsen, Metallet strækkes.
Ved Drivning af Kobber- ell. Messingkar lægger
man fl. Plader oven paa hverandre, danner en
Pakke ved at bøje Randen af den nederste
Plade, som er større end de andre, op over disse,
slaa med en Hammer med konveks Bane
indvendig fra udefter i Spirallinier og paa et
passende Punkt af Arbejdet skille Pakken ad og
gøre hvert Stykke færdig for sig.
Ved Optrækning ell. Optagning
danner man en opstaaende Rand om Pladen; der
foregaar her en Stuvning af Metallet, Randens
Tykkelse bliver større end Pladens, Karrets
Diameter bliver mindre end Emnets (se Fig.).
Opdrivning og Optrækning kan anvendes paa
samme Stykke (se Fig.). Varm Optagning anvendes
i Kedelsmedien navnlig ved Bunde til
Dampkedler, men viger i de større Værksteder for
Presning. - D. med Punsel, se Ciselering.
F. W.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
