Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - droit (fr., af middelalderlig lat. directum), Ret, Rettighed, Retsvidenskab, Afgift - droit d'arrêt, se droit. - droit de chapelle, se droit. - Droitwitch, By i det vestlige England, Worcestershire, 8 km N. f. Worcester - drôle (fr.), Skælm, Spøgefugl, Slubbert, drolerie, Pudserlighed, Spøg, Farce - Drolling (Drölling), Michel Martin, fr. Maler, (1786-1851) - Drolsum, Axel Charlot, norsk Biblioteksmand og Historiker, (1846- ) - Dromandri, sygelig Vandredrift. - Drome, en 102 km lang Flod i det sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhônes venstre Bred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et du citoyen, Menneskerettighedernes
Erklæring af 1789 (se Borgerrettigheder), d.
de suite, Standsningsret (s. d.). d. d’aubaine, den
Ret til helt ell. delvis at arve barnløse Udlændinge,
som efter ældre fransk Ret tilkom Kongen eller
vedk. Lensfyrste ell. Godsejer, d. de chapelle,
Kapelret, Gesandters Ret til i et særlig dertil
indrettet Kapel at lade afholde Gudstjeneste
for sig med Familie og Gesandtskabspersonale
og eventuelt andre Landsmænd i
Overensstemmelse med deres eget Lands Religion. Denne
Ret, der paa Latin kaldes jus sacrorum
privatorum ell. jus devotionis domesticæ qualificatæ,
havde stor Bet. i ældre Tid, da Religionsfrihed
kun var anerkendt de færreste Steder, men er
som oftest ikke mere et særligt Privilegium for
Gesandter, d. d’arrét, d. de visite, d. de
recherche, d. de saisie, Krigsskibes Ret til i
Krigstid henh. at standse Handelsskibe,
undersøge Skibspapirerne, undersøge Ladningen og
opbringe Skibene (se Visitationsret), d.
de recousse ell. de reprise, Ejerens Ret til at faa
en fra Fjenden tilbageerobret Prise udleveret. -
d. de douane, Toldafgift, d. d’entrée,
Indførselstold, d. d’exportation, Udførselstold, d.’s féodaux,
det hele Indbegreb af Afgifter o. a. Rettigheder,
som under l’ancien régime tilkom de fr.
Godsejere, og som havde deres Oprindelse fra
Lensvæsenet; de ophævedes alle under Revolutionen.
d.’s réunis, under Napoleon I, visse indirekte
Afgifter, navnlig paa Vin, Spiritus, Sukker og
Salt, som var samlede under en fælles
Forvaltning.
P. J. J.
droit d’arrêt [’drwa-d-a’ræ], se droit.
droit de chapelle [’drwa-t-∫a’pæl], se droit.
Droitwitch [’drå^itwit∫], By i det vestlige
England, Worcestershire, 8 km N. f. Worcester, er
et vigtigt Jernbaneknudepunkt og forbundet med
Severn ved en Kanal. (1911) 4146 Indb. Den er
særlig kendt ved sine Saltkilder (wyches),
hvoraf der udvindes betydelige Mængder af Salt,
og hvis Vand benyttes til Bade.
G. Ht.
drôle [dro.l] (fr.), Skælm, Spøgefugl,
Slubbert, drôlerie [dro.l’ri], Pudserlighed, Spøg,
Farce; deraf Benævnelse paa de stærkt
fantastiske, barokt komiske, skitsemæssige
Fremstillinger i Middelalderens Miniaturmaleri, af
Fabelvæsener, Skikkelser, halvt Dyr, halvt
Mennesker o. l.
Drolling [drå’læ] (Drölling), Michel
Martin, fr. Maler, f. i Paris 1786, d. smst.
1851, Elev af Faderen, Genremaleren M. D., og
af David, vandt 1810 Rom-Prisen og udstillede
derefter bibelske og mytologiske Sujetter:
»Orfeus og Eurydike«, »Abels Død« (1817, Mus. i
Leipzig), »Barmhjertig Samaritan« (Mus. i Lyon),
»Hecuba og Polyxenaoc (1824, Mus. i Le Puy).
Senere udførte han mange dekorative Arbejder
for Staten, i Versailles, Louvre m. m., den store
Freske: »Jesus i Templet« i Notre Dame de
Lorette o. s. fr. Han var ogsaa en søgt
Portrætmaler. Gennem sin omfattende
Lærervirksomhed (Breton, Baudry o. m. a.) fik D. megen
kunsthistorisk Bet.
A. Hk.
Drolsum [’drål-], Axel Charlot, norsk
Biblioteksmand og Historiker, f. i Kria 20. Aug.
1846, studerede efter Artium 1864 i nogle Aar
Sprogvidenskab og Arkæologi, arbejdede
1867-71 i Rigsarkivet og var 1869-76 Assistent ved
Univ.’s Oldsagsamling. 1870 blev D. Amanuensis
ved Universitetsbiblioteket og allerede 18. Maj
1876 udnævnt til Chefbibliotekar for samme,
Landets eneste Rigsbibliotek. D.’s Ledelse har
været af epokegørende Bet. for Biblioteket, idet
dette i hans Embedstid foruden at være vokset
til det flerdobbelte, bl. a. ved Oprettelse af en
egen national Afdeling 1883, er fuldstændig
omorganiseret og Novbr 1913 nyopstillet i en efter
de bedste Forbilleder og den mest moderne
Bibliotekteknik indrettet ny
Universitetsbiblioteksbygning, i hvis Planlæggelse D. havde en væsentlig
Andel. Hovedlinierne i Udvidelses- og
Omdannelsesplanerne optrak han allerede i Skr. »Om
Universitets-Biblioteket« (1880, med »Tillæg« 1881)
foruden i adskillige senere Indberetninger og
Forestillinger til Statsmyndighederne. Ved disse
Reformer er Bibliotekets Nyttevirkning i hans
Tid blevet mangedoblet; dets Bogmasse er
forøget fra c. 204000 Bd 1876 til over 600000 Bd (og
c. 1500 Haandskrifter) 1916. Stadig har D. ved
Siden af sin Bibliotekargerning fortsat sine
hist. Studier. Fremfor alt har han været
optaget af Norges politiske og - af brændende
Interesse for den kraftige Forsvarsbevægelse,
som hvis Leder han stod 1889-1916 - ikke
mindst dets militærpolitiske Historie. Bl. hans
Skr paa dette Omraade er at mærke det
energisk norsk-nationale Indlæg i den unionelle Strid
»Norsk standpunkt« (1885, opr. offentliggjort
som Artikler i »Nya dagligt Allehanda«), den
som Programskrift for »Norges
Forsvarsforening« (stiftet 22. Maj 1886) stærkt udbredte
Brochure »Det norske Folk og dets
Forsvarsvæsen« (1887, 6. Udg. 1911), en større Samling
Foredrag i Forsvarssagen og Afh. om
Unionsforholdene under Titlen »For Norges Sag«
(1896) samt hans betydningsfulde Bidrag til
Belysning af Norges internationale Stilling ved
den svensk-norske Forenings Opløsning
»Kongeriget Norge som suveræn Stat« (1905, opr. en
Artikelrække i Ugeskriftet »Farmand« Jan. og
Febr 1905, senere s. A. betydelig udvidet i
Bogform ogsaa paa Tysk, Engelsk og Fransk),
indeholdende en klar og overbevisende Udredning
af Unionsopløsningens historiske Forudsætninger
og politiske Nødvendighed. Desuden har han
udg. Jubilæumsskriftet »Universitets-Biblioteket
1811-1911«, Bd I, 1 (1811-1876) og Bd II
(Biografika), begge 1911. Siden 1886 har D. været
Medlem af og Sekretær for »Den hist.
Kildeskriftkommission«. Ogsaa paa adskillige andre
Omraader har D. været en Initiativets Mand;
han er saaledes Medstifter af »Havedyrkningens
Venner«, af »Fjerkræforeningen« og af
»Selskabet til Eidsvoldsbygningens Udstyr«, hvis
Formand han har været siden 1906. (Litt.:
Autobiografi i »Studenterne fra 1864« [Skien 1916];
Oluf Kolsrud, »Det nye
universitetsbiblioteket i Kria« i »Nordisk tidskrift for bok- och
biblioteksväsen«, Bd I, 1914).
K. V. H.
Dromandri, sygelig Vandredrift.
Drôme [dro.m], en 102 km lang Flod i det
sydøstlige Frankrig, Biflod til Rhônes venstre
Bred; den udspringer paa Vestgrænsen af Dept
Hautes-Alpes ved Landsbyen La Bâtie-des-Fonts,
1007 m o. H., løber mod V. gennem Dept D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
