Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dronning, Kongens Hustru; af ældre Drotning, Hurikønsform til Drotten, Drot *c: Hersker ell. Konge. - Dronning kaldes i Dyreriget Hunkønnet hos de koloni- og statdannende Insekter - Dronningborg var Navnet paa et nu nedrevet kgl. Slot i Randers By - Dronning Charlottes Øer, se Charlottes Øer. - Dronningens Kvarter (Søv.), den ene Halvdel af Besætningen i et Orlogsskib - Dronningeskamlen, Stengrund Ø. f. Dronningestolen (Møen), c. 1/2 Sm. fra Land - Dronningestolen, et højt Punkt paa Møens Klint (Store Klint), 128 m. - Dronninggaard, Hovedgaard i Sokkelund's Herred, 15 km NV. f. Kbhvn - Dronninggaard, Hovedgaard i Dronninglund Herred, SØ. f. Dronninglund - Dronningholm, Navn paa et Voldsted paa den nuv. »Donkebakke«, ved Arresø - Dronning Louise's Land, Grønlands Østkyst - Dronning Louise's Ø, ved Grønlands Østkyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronning, Kongens Hustru; af ældre
Drotning, Hunkønsform til Drotten, Drot ɔ: Hersker
ell. Konge.
A. O.
Dronning kaldes i Dyreriget Hunkønnet hos
de koloni- og statdannende Insekter
(Honningbien og Termitter), hvor dette som æglæggende
er repræsenteret af eet enkelt ell. i alt Fald
ganske enkelte Individer. Se i øvrigt Bier og
Termitter.
C. W.-L.
Dronningborg var Navnet paa et nu nedrevet
kgl. Slot i Randers By. Slottet var under Navnet
Randersgaard opstaaet af det tidligere
Graabrødrekloster, der 1530 blev overdraget til Mogens
Gjøe; efter hans Død 1544 kom det til Kronen og
nævnes s. A. som Randersgaard ell. »Vor Gaard
i Randers«, der snart efter (omtr. 1550) maatte
vige for Navnet D., da Christian III, som 21.
Decbr 1551 her udstedte den
dronningborgske Reces, bestemte Slottet til
Enkesæde for sin Hustru Dorothea, (1559-71). D.
bestod af en 4-fløjet Gaard med et Taarn,
sandsynligvis de gamle Klosterbygninger; den gamle
Klosterkirke, der 1530 var blevet Sognekirke
for den østlige Del af Randers By, blev
Slotskirke. Da D. ved Enkedronningens Død var
kommet under Kronen, blev den Sædet for
kongelige Lensmænd; den mest bekendte af disse
var Eske Brok til Gl. Estrup. Under
Svenskekrigene blev D. haardt medtaget og kom efter
1660 i privat Besiddelse, men tilfaldt 1710 som
arveløst Gods paa ny Kronen. Dens Tilliggende
blev lagt under Ryttergodset. Slottet - hvis
Kirke alt 1698 var blevet nedlagt som
Sognekirke - solgtes 1721 til Nedbrydelse. En Del af
Staldbygningerne udgør endnu den saakaldte
»Slotsgaard«. En Del af det til D. hørende Gods
købtes ved Auktion 1765 af Etatsraad Kirketerp,
der lidt N. f. Byen opførte en ny Gaard, som
han gav Navn efter det nedrevne Slot.
B. L.
Dronning Charlottes Øer, se
Charlottes Øer.
Dronningens Kvarter (Søv.), den ene
Halvdel af Besætningen i et Orlogsskib, den
anden Halvdel benævnes Kongens
Kvarter. D. K. deles i 2 Skifter, og Antallet af
Officerer, Underofficerer og Menige af de forsk.
Specialiteter skal saa vidt muligt være ens paa
de 2 Skifter. Alle, der er knyttede til D. K., faar
lige Skiftenumre, og Kvarterets 2 Skifter kaldes
2. og 4. Skifte. Skifteinddelingen er Grundlaget
for Dæksvagtens Fordeling og Opstilling, idet 2.
Skifte træder an forude om Bagbord, 4. Skifte
agter om Bagbord. Menige paa D. K. har
deres Ærmedistinktion syet paa venstre Ærme.
H. E.
Dronningeskamlen, Stengrund Ø. f.
Dronningestolen (Møen), c. 1/2 Sm. fra Land.
Grunden falder paa alle Sider stejlt af; paa det
laveste findes 3,5 m Vand.
G. F. H.
Dronningestolen, et højt Punkt paa Møens
Klint (Store Klint), 128 m. Juledag 1868
styrtede et stort Stykke (over 100 m langt, c. 15 m
bredt og 25 m højt) af den yderste Del af D.
ned, et Skred, der har berøvet Punktet en Del
af dets imponerende Skønhed. Den lille Ø, som
de nedstyrtede Masser dannede uden for
Klinten i Vandet, er nu forsvunden. Senere har der
fundet mindre Nedstyrtninger Sted.
H. W.
Dronninggaard, Hovedgaard i Sokkelund’s
Herred, 15 km NV. f. Kbhvn, opr. opført som
en Lystgaard paa et Næs i Fure-Søen af
Dronning Sofie Amalie, hvis Ægteherre,
Frederik III, omtr. paa den modsatte Side af Søen
samtidig opførte Frederiksdal. Gaarden, paa
hvilken Dronningen drev et ret fremskredent
Landbrug, med et »Hollænderi«, Køer, Høns og
Gæs af fremmede Racer o. s. v., maa have
været færdig for Hovedbygningens Vedk. 1665, da
der fandt større Festligheder Sted. D. tilfaldt
Kronen efter Dronningens Død; den ejedes 1764
af Gehejmeraad Hans v. Ahlefeldt, der i dette
Aar genopførte Hovedbygningen, efter at en
Ildebrand havde lagt Sofie Amalie’s Slot, om
hvis Plads og Udseende intet vides, i Aske.
Kronen, der atter var blevet Ejer af D., solgte
den 1772 til Kammerherre v. Staffeldt. 1781
købtes den af Etatsraad F. de Coninck, som
under den nordamerikanske Frihedskrig havde
tjent sig en betydelig Formue. Han opførte ude
paa Næsset en ny Hovedbygning i 3 Stokværk,
efter Tidens eng. Smag, og kaldte den Ny D.,
medens Avlsgaarden bevarede Navnet Gammel
D., men Bygningen kom snart til at hedde
Næsseslottet. Den ny Ejer lagde særlig Vægt paa
Parkens Indretning, lod rejse en Mængde
Støtter og Vaser og plantede en Del meget sjældne
Træer, der endnu staar som Minder om
fordums Pragt. Paa en af Støtterne findes en
Indskrift, der tillægges Louis Philippe, der som
Landflygtig skulde have nydt godt af de
Coninck’s Gæstfrihed. Dennes Søn solgte Gaarden
1822 til en Hamburger, Senator Jenisch. Senere
Ejere: R. Føns, H. Hansen, Nyholm og A.
Westenholz. Dennes Bo har 1895 afhændet D.
med Tilliggende (900 Tdr Land) til et
Aktieselskab, der omdannede Hovedbygningen til et
Bade- ell. Sommerhotel, der dog alt blev
nedlagt 1906, og udstykkede Grunden til
Villabebyggelse.
B. L.
Dronninggaard, Hovedgaard i Dronninglund
Herred, SØ. f. Dronninglund. D. var opr. en
Bondegaard, senere Ladegaard til Hundslund
Kloster. Hans Joh. Lindenov ophøjede den til
Herregaard under Navnet Skovsgaard; den
havde derefter i lang Tid samme Ejere som
Dronninglund og skiltes først fra denne Gaard i Beg.
af 19. Aarh.
B. L.
Dronningholm, Navn paa et Voldsted paa
den nuv. »Donkebakke«, ved Arresø (Kregome
Sogn), det eneste Minde om en af. Valdemar
Sejr for Dronning Dagmar opført Borg, som
siges at være blevet nedrevet under
Frederik II.
B. L.
Dronning Louise’s Land, Grønlands
Østkyst, mellem 76° og 11 1/2° n. Br., adskilt fra
Kysten ved de store Bræer: Storstrømmen og
Bistrups Bræ. Fjeldene naar en Højde af over
2000 m, og der findes mange Nunatakker med
mellemliggende store Jøkler. D. blev opdaget af
Danmark-Ekspeditionen og første Gang betraadt
af dennes Medlemmer Marts 1908. Senere er det
besøgt af Medlemmer af Mikkelsen’s
Ekspedition 1910 og af Koch’s Ekspedition 1912-13.
Dronning Louise’s Ø, ved Grønlands
Østkyst paa 60° 22’ n. Br. Øen er c. 40 km2 stor,
og dens højeste Punkt er 780 m o. H.
G. F. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
