- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
438

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drossel, Drosselfugle (Turdidæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frihed, ofte indflettende særdeles skønne og
iørefaldende, for det enkelte Individ
ejendommelige, Lyd. I den folkelige Opfattelse
omsættes Droslens Sang til Tale af opmuntrende og
formanende Indhold (hvoraf Navnet Maaltrost
paa norsk, og Taltrost paa sv.)- Føden søger
Sangdroslen for en Del paa Jorden, hvor den
hopper behændigt omkr., om Sommeren lever
den for en stor Del af Orme og Snegle, om
Efteraaret overvejende af Bær. Sidst i Apr. ell.
først i Maj lægger den sit første Kuld Æg;
Reden findes i en Grenkløft, ofte i en Gran,
sjælden ret højt over Jorden, den er stor og fast,
bygget af Mos og grovere Pinde, foret med
Plantestængler, let kendelig ved at den dybe
Redeskaal indvendig er klinet med et tyndt
Lag Dynd, der tørret ligner Ler. Æggene, 5 i
Tal, er gennemsnitlig 27 mm lange, 20,2 mm
brede, smukt blaagrønne med mørkere Pletter.
Oftest lægges 2 Kuld. I Septbr trækker
Sangdroslen bort, men langt ind i Oktbr findes nogle
her i Landet paa Gennemtræk, og træffes da i
Mængde ved Hække paa Markerne. Om de
utallige Skarer, der drager igennem Danmark
Foraar og Efteraar, bærer de Mængder, der falder
ved Fyrene, Vidnesbyrd. Efter Midten af Oktbr
ses kun faa, men enkelte overvintrer. Droslens
Sang er en af de nord. Skoves skønneste
Tiltrækninger, og af de fleste er Fuglens Sang
bedre kendt end dens Udseende. Fuglens Kød
er meget velsmagende, og Drosselfangst har
altid Europa igennem været drevet i stor Stil. I
Mellem- og Sydeuropa fanges Fuglen i Garn, i
de nordlige Lande væsentlig i ophængte Snarer,
de saakaldte Doner, med Rønnebær som
Lokkemad, en Fangstmaade, som er fælles for alle de
trækkende Drosselarter, men nu er forbudt i
Danmark.

Misteldrossel (Snarredrossel, dobbelt
Kramsfugl, Stordrossel, norsk: Duetrost,
Dobbelttrost) (Turdus viscivorus L.) ligner i det ydre
Sangdroslen, men er betydelig større, den
største af vore nord. Arter, og skelnes desuden ved,
at Oversiden er mere graalig, og at Pletterne
paa Undersiden er større, mørkere, tættere,
ligelig fordelte overalt. Den yngler i den største
Del af Europa, og en stor Del af Asien og
Nordafrika. I Norge yngler den ret talrigt i de
sydøstlige Dele af Landet, sparsommere
længere nordpaa og langs Vestkysten. I Danmark
yngler den i mindre Tal rundt om i Landet,
hyppigst i Midt- og Østjylland, hvor Tallet af
Ynglefugle paa sine Steder er ret anseligt.
Dens Sang er vellydende, men kan ikke maale
sig med Sangdroslens; meget let kendelig er
dens alm. brugte Lyd, der har givet den
Navnet Snarredrossel. I Levevis adskiller den sig
betydeligt fra Sangdroslen; den er en
overordentlig sky Fugl, men ret selskabelig, og ses
uden for Yngletiden jævnlig i mindre Flokke.
Føden søger den for en stor Del paa Marken.
Reden er stor, oftest anbragt i en Grenkløft, let
kendelig ved at den udvendig er bygget af
grenede Lavarter. Nogen klinet Redeskaal findes
ikke. Æggene, der gennemsnitlig er 29,5 mm
lange, 22,2 mm brede, er svagt graagrønne med
brunlige Pletter, særlig ved den butte Ende.
Paa Træk Foraar og Efteraar ses jævnlig nogle
rundt om i Danmark, og enkelte overvintrer.

Noget mindre end Sangdroslen er
Vindroslen (Røddrossel, norsk: rødvinget Trost)
(Turdus iliacus L.), en nord. Art, som kun paa
Trækket besøger Danmark. Den ligner noget
Sangdroslen, men er mørkere paa Oversiden,
og har en kraftig lys Stribe over Øjet, og en
stærk rød Farve paa Undervingen og Kroppens
Sider, gaaende lidt ud paa Brystet. Pletterne
paa Undersiden er mere langagtige end hos
Sangdroslen. Vindroslen yngler paa den
skandinaviske Halvø, i det nordlige Rusland og
Sibirien, desuden i Mængde paa Island; den
yngler saa langt mod Nord, som Birkeskoven gaar,
i Norge helt op til Polarkredsen. Reden ligner
noget Sangdroslens. Sangen, som ogsaa høres
her i Landet paa Foraarstrækket, bestaar af en
ret sagte Kvidren, hvor ind i kommer en højst
ejendommelig Række vidtlydende, kraftige
Toner, der særlig høres, naar Fuglene, som det
ofte sker, sidder fl. sammen og synger. I Septbr
-Oktbr trækker en Mængde igennem Danmark
sydpaa, for atter at drage tilbage i Apr.; en Del
overvintrer her, færdes da enkeltvis ell. faa
sammen, ofte sluttende sig til andre Fugle,
holder mest til i Skove og Parker og søger deres
Føde dels paa Jorden, dels i Buske.

En anden nord. Drosselart, som besøger
Danmark paa Trækket, er Sjaggeren
(Kramsfugl, Sjagger, norsk: Graatrost, Fjeldtrost)
(Turdus pilaris L.). Den er noget større end
Sangdroslen, men betydelig anderledes farvet,
idet Oversiden er kastaniebrun med mørke
Pletter, Hovedet, Nakken, Bagryggen og
Overhaledækfjerene askegraa, Brystet gulbrunt med
mørkere Pletter, Bugen hvidlig. Næbbet er gult,
i Spidsen mørkt. Sjaggeren lever i hele det
nordlige Europa og i Asien til Lena-Floden,
er paa den skandinaviske Halvø en uhyre
almindelig Fugl, der træffes, saa langt Skoven
gaar, saavel i Naale- som i Løvskov. Dens
Yngleforhold adskiller sig fra de andre
Droslers, ved at den bygger kolonivis, ofte
Hundreder nær hinanden. Reden anbringes i en
Grenkløft ret lavt, i træløse Egne paa et Gærde ell.
andet ophøjet Sted, undertiden paa Jorden.
Sangen er ubetydelig, den daarligste som høres
hos nogen nord. Drossel. Dens sædvanlige
Stemme, som har givet Fuglen dens danske

illustration placeholder

Fig. 1. Misteldrossel (Turdus viscivorus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free