Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drossel, Drosselfugle (Turdidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn, er et kraftigt »Djæk, Djæk«. En Del
overvintrer i de nord. Lande, men en Del
vandrer ud om Vinteren, og i Danmark er den paa
denne Tid en velkendt Fugl. Efteraarstrækket
begynder i Oktbr, og talrige kommer da
igennem Danmark for atter i Apr.-Maj at passere
Landet paa Vejen nordpaa. Men nogle
overvintrer her, og navnlig træffes den talrigt i
strenge Vintre. Oftest færdes den i Selskab,
tidt i Flokke paa Hundreder, der søger Føde
dels i Buske, dels paa Markerne. Tidligere
fangedes Sjaggeren i Massevis i Doner om
Vinteren.
Den D., som nu er den hyppigste i Danmark,
er Solsorten (Sortdrossel, Selsort,
Sortfugl, norsk ogsaa: Sorttrost) (Turdus merula L.)
(Afb. Tavle »Sangfugle«, 15), af Størrelse omtr.
som Sjaggeren, i Bygning lignende de øvrige
Drosler, men med en betydelig længere Hale.
Hannen er helt sort med orangerødt Næb, kan
ikke forveksles med nogen anden nord. Fugl.
Hunnen er graasort, paa Oversiden brunlig,
med mørkere Pletter paa Undersiden, og med
mørkt Næb; Ungerne i den første Dragt ligner
Hunnen, men har paa Oversiden lyse
Længdestriber. Solsorten yngler i det meste af Europa,
i Nordafrika og Lilleasien, i Norge alm. op til
Polarkredsen. I Danmark var Solsorten til hen i
Firserne i forrige Aarh. en nogenlunde alm.
Fugl, der væsentlig holdt til i Granskove, dog
ogsaa enkeltvis i Parker og større Haver, men
skyede Menneskets Nærhed. I de sidste 30 Aar
er dette Forhold ganske forandret, idet
Solsorten, saaledes som det i øvrigt er sket overalt i
Europa, er vandret ind til Byerne, og samtidig
er tiltaget stærkt i Tal, saa at den nu hører til
Danmarks hyppigste og bedst kendte Fugle.
Solsorten er delvis Standfugl, idet en ikke ringe
Mængde bliver her i Landet om Vinteren. Sin
Føde søger den overvejende paa Jorden, hvor
den færdes med raske Hop, ofte med hængende
Vinger, medens Halen bevæges op og ned;
Føden bestaar af Regnorme og alle Slags
Larver og Insekter, men tillige af Bær og Frugter
af al Slags; i højere Grad end de fleste andre
Fugle er Solsorten altædende, hvad der vel
ogsaa har muliggjort dens stærke Fremtrængen;
om Vinteren søger den ofte sin Føde i det
nedfaldne Løv, som den flittig vender med Næbbet.
Dens Varselsskrig er skarpt og
gennemtrængende, gengives ved »tjuk, tjuk, tjuk, komme
hid«. Den kraftige Sang, som den oftest lader
høre fra en Trætop ell. andet højt Sted, bestaar
af korte, stadig gentagne Strofer af smukke,
dybe Fløjtetoner, høres fra Slutn. af Febr til
henimod Aug., lyder ofte Dagen igennem, selv
i Middagstimerne, men mest udholdende ved
Daggry og i Skumringen. Reden bygges
undertiden allerede i Marts, fandtes tidligere
væsentlig i Granskove, nu overalt hvor der blot er
en Mulighed for at anbringe den: i Naaletræer,
Bøgebevoksninger, gl. Ege, en Risbunke,
Espalier ell. paa Jorden. Det er en kraftig Bygning,
udvendig bestaaende af Kviste, derefter af Mos,
grove Græsstraa og Rodtrævler; den findes
undertiden lerklinet som Sangdroslens. Æggene,
4-5 i Tal, gennemsnitlig 28,6 mm lange, 21 mm
brede, er grønlige med tætte, brunlige Pletter;
der lægges 2, maaske undertiden 3 Kuld aarlig.
- Solsortens stærkt øgede Tal er ikke af alle
hilst med Glæde trods Fuglens smukke
Skikkelse og herlige Sang; fra Havebrugernes Side
klages stærkt over den Skade, den anretter om
Sommeren, bl. a. paa Kirsebær og al Slags
Buskfrugt. Den er ikke let at komme til Livs,
da den er forsigtig og meget hurtig mærker,
naar den efterstræbes.
Ringdrossel (Maanedrossel,
Skjolddrossel, norsk: Ringtrost) (Turdus torqvatus L.)
ligner i Ydre Solsorten, men kendes let ved et
halvmaaneformet, hvidt, hos Hunnen mindre
tydeligt Baand, tværs over Brystet, og ved at
Dækfjerene har lysere Rande. Ringdroslen
yngler i en stor Del af Nordeuropa, ret hyppig
paa den skandinaviske Halvø, i Norge
væsentligst paa Vestlandet og i de nordligste Egne,
østlig i Landet kun paa Fjeldene; desuden
 |
| Fig. 2. Sjagger (Turdus pilaris). |
|
| Fig. 3. Ringdrossel (Turdus torqvatus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
