- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
441

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Droste-Hülshoff, Annette Elisabeth von, tysk Digterinde, (1797-1848) - Droste zu Vischering, Clemens August, Friherre, Ærkebiskop i Köln, (1773-1845) - Drot, Konge, Herre - Drot, dansk Sagndronning - Drot, Flod. i det sydvestlige Frankrig, en 125 km lang Biflod til Garonnes højre Bred - Drotkvædet Versemaal er det oldnordiske Versemaal, der ansaas for at være det ypperste - Drotsete, se Drost. - Drottningholm, sv. kgl. Lystslot ved Mälaren, 10 km fra Sthlm.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

München) vil give vor Tid det fuldstændige
Billede af denne mærkeligt sensitive Forfatterinde.
C. B-s.

Droste zu Vischering [’dråstə-tsu-’fe∫əreŋ],
Clemens August, Friherre, Ærkebiskop i
Köln, f. 22. Jan. 1773, d. 19. Oktbr 1845. Han
var af en gl westfalsk Adelsslægt, blev opdraget
af Fyrstinde Amalie Galitzin og hyldede den
strengt kat. Retning samt var en indesluttet
Natur, asketisk i Levevis og fanatisk i Tankesæt.
Han blev 1798 præsteviet og 1807 Generalvikar
for Bispedømmet Münster. Allerede 1816 gjorde
han Indsigelse imod den preuss. Regerings Anrd.
om blandede (kat.-protestantiske) Ægteskaber og
forbød senere Præsterne i sit Stift at søge
Uddannelse ved Bonn’s Univ., fordi Hermes her
holdt ikke-rettroende Forelæsninger. Dette førte
til, at D. 1820 maatte opgive sin Stilling, og i en
Række Aar ofrede han sig især til
Velgørenhedsarbejder. Til alm. Forundring blev han dog
1836 valgt til Ærkebiskop i Köln og indsat i
Embedet efter at have lovet at ville overholde
den Aftale, hans Forgænger 1834 havde sluttet
med Regeringen om de blandede Ægteskaber.
Men allerede 1837 optog han baade sin gl. Kamp
imod Hermesianismen ved at forbyde Læsning af
Hermes’ Skr og Besøg paa hans Tilhængeres
Forelæsninger og vilde gennemtvinge den kat.
Kirkes Krav paa, at alle Børn af blandede
Ægteskaber skulde oplæres som Katolikker, med
Trusel om at udelukke den kat. Ægtefælle fra
Kirkens Naademidler. Dette kunde Regeringen
ikke finde sig i, og da han vægrede sig ved at
nedlægge Embedet og ikke mentes utilbøjelig til
at ville fremkalde et voldsomt Optrin ved at
lade sig fængsle i Kirken i fuld Ornat, blev han
20. Novbr 1837 om Aftenen fængslet i sin Bolig
og straks ført til Fæstningen Minden. Kort efter
udtalte Paven højtidelig sin Smerte over den
Uret, som herved var tilføjet Kirken, og i kort
Tid udkom over 200 Stridsskrifter fra begge
Lejre, idet Katolikkerne hævdede Kirkens
Uafhængighed og Protestanterne det borgerlige
Samfunds Frihed. Aug. 1839 fik D. Tilladelse til
at tage Ophold paa sit Gods i Westfalen, og 1840
gav den ny Konge Frederik Vilhelm IV ham
en formelig Æresoprejsning; men han blev dog
ikke genindsat i sit Embede. Marts 1842 enedes
man om, at han uden at nedlægge sin
Værdighed skulde overdrage Ærkestiftets Styrelse til
den Mand, der samtidig kaaredes til hans
Efterfølger. 1843 udgav D. et Skrift »Ueber den
Frieden unter der Kirche und den Staaten«.
(Litt.: Maurenbrecher, »Die
preussische Kirchenpolitik und der Kölner
Kirchenstreit« [Stuttgart 1881]).
E. E.

Drot, Konge, Herre, opstaaet af ældre Dansk
Drotten; Oldn. dróttinn (af drótt, en Skare,
altsaa egl. den, der har Hird), idet man
opfattede Ordets sidste Del som bestemt
Kendeord: jfr Jorddrot. »Drotten« ell. »Sankte
Drotten« brugtes i Middelalderen ofte om Gud,
ogsaa som folkelig Overs. af Trinitas,
Treenighed; navnlig gengaves Treenigheds-Kirker gerne
ved »Drottens Kirke«.
A. O.

Drot, dansk Sagndronning; hendes ene Søn,
Halfdan (ell. Asmund Kæmpebane) fældede sin
Halvbroder Hildebrand (s. d.) uden at
kende ham. En mere tvivlsom Overlevering kender
en dansk Kongedatter D., gift med den svenske
Kong Dyggve.
A. O.

Drot [dro], Flod i det sydvestlige Frankrig,
en 125 km lang Biflod til Garonnes højre Bred,
udspringer i Dept Dordogne, løber mod V.
gennem Dept Lot-et-Garonne og falder i Garonne
ved Byen Gironde.
G. Ht.

Drotkvædet Versemaal (dróttkvæðr háttr
ell. dróttkvætt, Adj. neutr.) er det oldnordiske
Versemaal, der ansaas for at være det ypperste,
og som allerhyppigst anvendtes til
Høvdingedigte o. l. Kvad (Draper). »Drotkvædet« bet.
det »Versemaal, der anvendtes i de for drótt
ɔ: Hirden ell. Krigerskaren fremsagte Digte«.
En Strofe i D. V. bestod af 8 Linier paa 6
Stavelser (ell. fl. ved Opløsning af en lang
Stavelse: [*]=-[*][*]). Hvert Liniepar var
indbyrdes forbundet med 3 Rimbogstaver, to i den
første, en i Beg. af den sidste Linie (stuðlar,
»Støttestave«, höfuðstafr, »Hovedstav«); jfr.
Allitteration. Foruden disse Rimstave skulde
enhver Linie have 2 Rimstavelser (hendingar),
der enten dannede Halvrim ell. Helrim med
hinanden; Halvrim findes som Regel i de ulige,
Helrim skulde staa i de lige Linier. Et Halvvers
i fuldt udviklet D. V. saa altsaa saaledes ud
(C. Rosenberg’s Overs.):

Tit gjordes Tiden ved jeg
tung for Kvinden den unge;
tungere tror jeg og længer
traar dog Manden ad aare


Dette System har efterhaanden udviklet sig;
de ældste Digte (Brage’s) er endnu ikke saa
fuldkomne, hvad Rimstavelserne angaar. Strengt
taget er de heller ikke nødvendige til, at
Versemaalet kan kaldes drotkvædet; men fra c. 900
af er det saaledes indrettet som her beskrevet.
F. J.

Drotsete [’dråtsətə], se Drost.

Drottningholm, sv. kgl. Lystslot ved
Mälaren, 10 km fra Sthlm. I 16. Aarh. laa der her
paa Lovøen en Kongsgaard, Torvesund ell.
Toresund. Her opførtes paa Katarina
Jagellonica’s Tid omkr. 1651 et toetages Stenhus, som
1661 brændte ned. Stedet fik sit nuv. Navn efter
hende. D. tilhørte forsk. kgl. ell. adelige
Personer, indtil Enkedronning Hedvig Eleonora 1661
købte det af Greve Magnus Gabriel de la Gardie.
Hun lod den ældre Nikodemus Tessin udarbejde
Tegninger til et nyt Slot. Han havde det ogsaa
i alt væsentligt færdigt, da han døde 1681, og
hans Søn - den yngre Nik. Tessin - fuldførte
det med fl. fremragende Kunstneres Hjælp paa
en saadan Maade, at D. endnu staar som en
af Sveriges smukkeste Slotsbygninger, det mest
repræsentative Minde fra Karolinernes Tid. Det
var ogsaa den yngre Tessin, som skabte den
store Slotspark med dens Terrasser og Damme.
Bl. Slottets mange Billedhuggerarbejder findes
der en Del Krigsbytte fra Frederiksborg.
Lovisa Ulrika udvidede D. 1746-52 og hentede ny
Kunstskatte til Slottet. Ved denne Tid tilkom
ogsaa det lille fantastiske Lystslot »Kina« i
Parken samt »Kanton« og det got. Taarn med dets
smukke Udsigt. 1777 tvang Lovisa Ulrikas
daarlige Finanser hende til at sælge Slottet med alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free