Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drukning, den Dødsmaade (en Underafdeling af Kvælning) - Drum ell. Ertsdrum er i Bjergmandssproget en liden Gang ell. Aare - Drumev, Vasil, bulg. Forf. (1838-1901) - Drumlins kaldes i Geologien elliptiske, undertiden ret langstrakte Højdedrag - Drummond, gl skotsk Adelsslægt - 1) Margaret D., der 1363 blev gift med Kong David II (Bruce) - 2) Arabella (1350?-1402), ægtede Robert III Stuart. - 3) Margaret D. (14727-1501) - John D. (1649-1714), Jarl af Melfort - James D. (1713-47), 6. Jarl af Perth - Drummond, Henry, skotsk Forf. og Prof. i natural theology (1851-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtrængende Vædske ud, før man begynder paa
kunstige Aandedrætsbevægelser; thi ellers vil
Vædsken hindre Luften i at trænge ind i Lungerne.
I øvrigt er der ved Genoplivning af Druknede
fl. andre Hensyn at tage, saaledes til den
betydelige Afkøling, som i Reglen har fundet Sted,
endvidere til at Maven som oftest ogsaa vil være
saa stærkt udspilet af Vædske, at den kan
vanskeliggøre Aandedrætsbevægelserne. - I videre
Forstand bruges D. om enhver i Vandet (og
særlig ved Badning) opstaaet pludselig Død, men
med Urette, idet Døden her ofte ikke beror paa
Kvælning, men kan skyldes pludselig
Hjertelammelse, Kongestion til Hjernen (med
Krampe), Apopleksi. Det vil da som Regel være det
stærke Choc og den pludselige Afkøling, der
bevirker saadanne Kredsløbsforstyrrelser, at det
bliver for meget for et i Forvejen sygt Hjerte
ell. for en Hjerne med lidet modstandsdygtige
Blodkar.
Lp. M.
Drum ell. Ertsdrum er i
Bjergmandssproget en liden Gang ell. Aare. Udtrykket
bruges gerne om en liden Gang, der grener ud
fra en større Gang. Naar en saadan opløser sig
til Smaaaarer, siges den at fordrumme
sig.
A. G.
Drumev [’drumæf?], Vasil, bulg. Forf. (1838
-1901), blev 1874 Biskop af Trnovo under Navnet
Klement og spillede en betydelig Rolle i Bulgariens
nyere Historie. Er kendt som Forf. til den
første originale bulg. Fortælling Nesčastna
familija (den ulykkelige Familie, Skildring fra
Tyrkerforfølgelserne i Beg. af 19. Aarh.) 1860, og
til det første nationale Drama Ivanku ubietsat na
Asenja I (I., Asen d. I’s Morder) 1872.
K. S.-J.
Drumlins [’dram£inz] kaldes i Geologien
elliptiske, undertiden ret langstrakte
Højdedrag, som er knyttede til
Bundmoræne-Aflejringer i tidligere af Indlandsis dækkede Egne,
og som bestaar enten af Moræneler alene ell. af
en Kerne af lagdelt Sand og Grus, dækket af en
Kappe af Moræneler. Efter al Sandsynlighed er
D. dannede under Isen.
J. P. R.
Drummond [’dramənd], gl skotsk Adelsslægt,
der har faaet sit Navn efter Stamgodset
Drymen i Stirlingshire og menes at kunne lede sine
Forfædre tilbage til en ung. Adelsmand,
Mauritius. Til hans Descendenter hører 1)
Margaret D., der 1363 blev gift med Kong David II
(Bruce), hvis Elskerinde hun tidligere havde
været. 1370 erklærede de skotske Biskopper
Ægteskabet for ophævet. Det bragte dog
Familien i kgl. Gunst og meget Gods. 2)
Margaret’s Broderdatter, Arabella (1350?-1402),
ægtede Robert III Stuart. 3) Margaret D.
(1472?-1501) var fra c. 1496 Kong Jakob IV af
Skotlands Elskerinde, men blev under
Omstændigheder, man ingen Kendskab har til,
forgivet tillige med sine to Søstre. Tidlig delte
Slægten sig i fl. Linier, og bl. disses Medlemmer
bør nævnes: James D. (1648-1716), fjerde Jarl
af Perth. Blev 1682 skotsk Overdommer, 1684
skotsk Lord-Kansler, og ved sin Overtrædelse til
Katolicismen blev han af Jakob II sat i Spidsen
for Skotlands Styrelse. Ved Jakob’s Fald 1688
blev han sat i Fangenskab paa Stirling, men
løslodes 1693 mod at skulle forlade Landet. Efter et
toaarigt Ophold i Rom rejste han til Jakob’s
Hof i St Germain og udnævntes her til Hertug
af Perth. Hans Søn James D. (1675-1720),
5. Jarl af Perth, rejste 1695 tilbage til Skotland,
hvor han deltog i forsk. jakobitiske Anslag.
Senere ledsagede han Prætendenten paa Rejser
i Italien og Spanien og døde i hans Tjeneste.
(Litt.: Letters from James, Earl of Perth to
his sister, the countess of Errol. [London 1845]).
John D. (1649-1714), Jarl af Melfort,
ovennævntes Farbroder, blev 1684 skotsk
Statssekretær og gik ligesom Broderen over til
Katolicismen, hvorfor han af Jakob II blev belønnet
med Titlen Viscount (1685) og Jarl af Melfort.
1688 fulgte han Kongen til Frankrig. Ligesom
Broderen fik han ogsaa Titlen Hertug.
James D. (1713-47), 6. Jarl af Perth, Søn
af den 5. Jarl af Perth, deltog med Broderen
John i Kampen for den stuart’ske Prætendent
Karl Edvard og anførte dennes venstre Fløj i
Slaget ved Culloden 1746. Han døde om Bord
paa et fr. Skib af Anstrengelse udstaaet under
Flugten efter Slaget. Slægten D. blev boende
i Frankrig, hvor James D., den 5. Jarl af Perth,
ved Giftermaalet havde erhvervet Grevskabet
Luçon. De mistede dette ved Revolutionen, og
deres skotske Godser lykkedes det dem ikke at
faa tilbage. Derimod fik George D. sin Titel
som Jarl af Perth og Melfort anerkendt i
England 1853.
L. K.
Drummond [’dramənd], Henry, skotsk
Forf. og Prof. i natural theology ved
Frikirkens College i Glasgow, f. 1851 i Stirling
(Skotland), d. 11. Marts 1897. Han studerede i
Edinburgh dels Teologi paa New College, dels
Naturvidenskaberne paa Univ., indtil han helt
kastede sig over disse sidste, navnlig Biologi og
Mineralogi. Efter en kort Studierejse i
Tyskland, hvor han opholdt sig mest i Tübingen,
blev han ordineret til Præst og var et Aar
Kapellan i Edinburgh, men blev saa 1877 kaldet
først til Docent, senere til Prof. ved Frikirkens
Præsteskole i Glasgow. Et Aar tog han Ferie
og fulgte med den berømte amer.
Vækkelsesprædikant Moody. Sin Verdensberømmelse
grundlagde D. ved Udgivelsen af sin Bog
Natural law in spiritual world 1883 (overs. paa
Norsk af Birger Hall: »Naturens Lov i
Aandens Verden«, 3. Udg. 1890). Medens han om
Hverdagen holdt videnskabelige Forelæsninger
for Studenterne, prædikede han om Søndagen
for en Forsamling af Arbejdere i en af Byens
Forstæder; disse 2 Tankefelter holdt han først
ud fra hinanden, men efterhaanden nærmede de
sig, og han fandt til sidst, at »det religiøse Stof
havde iført sig Videnskabens Udtryksmaade«;
det er Bogens Tilblivelse, dens Formaal er at
vise, at de samme Love, som Videnskaben har
opdaget i Naturens Fænomener, ogsaa hersker
i den aandelige Verden. S. A. som Bogen
udkom, tiltraadte D. en videnskabelig Rejse til
Afrika, som han senere har beskrevet i
Tropical Africa (overs. af B. Hall: »Central-Afrika«,
1890), hvor han maaske naar højest i stilistisk
Elegance. Senere har han udg. mindre Ting:
The greatest thing in the world, Pax vobiscum,
The changed life, der alle fl. Gange er oversatte
paa Dansk og Norsk under Titlerne »Det
største i Verden«, Pax vobiscum, »Nyt Liv«. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
