- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dræning. Ved D. forstaas Tørlægning af fugtige Arealer ved Hjælp af underjordiske Afløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan trænge dybere ned i Jorden, hvorved de
sættes i Stand til at optage rigeligere Næring
og i tørre Perioder ikke lider saa meget af
Tørken, og Luften faar lettere Adgang til de
løsere og tørre øvre Lag, endelig virker ogsaa
D. til at holde Grundvandspejlet omtr.
konstant, hvorved den ved Grundvandspejlets
Stigen forbundne Udstøden af Grundluften, der
navnlig i Byer og paa beboede Steder har vist
sig meget skadelig for Sundhedstilstanden,
undgaas. Endelig har D. den Fordel fremfor
Udgrøftning, at det til Grøfter optagne Areal
indvindes til Kultur, og at Jorden langt lettere
lader sig behandle og befare med Maskiner, hvor
der ingen Grøfter findes. Det anføres ofte, at der
ved D. skulde bortføres Gødningsstoffer fra
Jorden, og dette er mulig ogsaa delvis Tilfældet,
skønt det ikke er paavist; men selv om det
skulde finde Sted, vil Tabet kun være ringe mod
de Fordele, D. i øvrigt byder.

Allerede i Oldtiden udførtes D.-Anlæg af
Romerne, men de var temmelig primitive; i
Middelalderen forfaldt dog dette Kulturmiddel, og
først i Midten af 19. Aarh. optoges D. atter,
og Metoderne blev væsentlig forbedrede. De
ældste D. udførtes ved, at man i Bunden af en
opgravet Grøft fyldte et Lag Faskiner, Sten ell.
Grus, der saa atter dækkedes af den opkastede
Jord, medens man sørgede for, at dette
vandsugende Lag fik et passende Afløb; saadanne
Faskin- ell. Stendræn gav, p. Gr. a. den store
Modstand, de ydede mod Vandets Bevægelse,
kun et langsomt Afløb, og forstoppedes
forholdsvis hurtig af nedskyllet Jord, hvorfor man gik
over, navnlig i England, til at danne særegne
Drænledninger (Dræn) af presset, godt tørret
Tørvemasse af forsk. Form, hvilke Ledninger
synes at have haft en større Varighed og giver
et forholdsvis hurtigt Afløb; de har dannet
Overgangen til de f. T. saa godt som udelukkende
benyttede Ledninger af Drænrør, cirkulære
Rør af brændt Ler, der lægges med Enderne
stumpt mod hinanden paa Bunden af en i
Forvejen opgravet Grøft og dækkes med den fra
Grøften opgravede Jord. Om Bygninger og
under Jernbanespor, hvor et muligt Eftersyn
senere vil være til Ulempe, dækkes Drænledningen
ofte af et 10-15 cm tykt Lag af Skærver ell.
groft Grus, inden Jorden tilfyldes. Da en Del af
Bekostningen ved en D. udgøres af det derved
forbundne Jordarbejde, gælder det om, at den
udgravede Grøft gøres saa smal som muligt,
ligesom det ogsaa er heldigt, om Grøftens Bund
er jævn og passer til Drænrørene; man benytter
derfor ofte til D. særligt Værktøj, det saakaldte
Drænværktøj, hvert Sæt bestaaende af 4
særlig formede Spader til Gravning af Grøften
(Fig. 1), en Hulskuffe af Jern til Afretning af
Grøften (Fig. 2) og endelig en Læggehage, en
med Skaft forsynet Hage, hvormed Drænrørene
kan lægges ned i den smalle Grøft, uden at
Arbejderen behøver at staa i Grøften (Fig. 3).

Det gælder i Reglen om at sænke
Grundvandspejlet til en Dybde af 1 à 1 1/2 m under
Jordoverfladen, og det synes at være fordelagtigst at
sænke Drænene saa dybt som muligt, da de
derved dels kan lægges med større indbyrdes
Afstand og dels bliver bedre beskyttede mod
Frost. Grundvandspejlet vil ikke indstille sig
med vandret Overflade mellem 2 lige dybt og
parallelt liggende Dræn, men det vil i Reglen
staa højere end Drænene, og desto højere, jo
længere man fjerner sig fra et af dem, indtil
det midt imellem dem vil have sin højeste Stand;
hvor meget denne er højere end Drænenes
Overflade, vil afhænge, dels af Drænenes Afstand,
dels af Jordens Beskaffenhed og dels af den
Vandmængde, der skal bortføres, saaledes at
Standen vil være højere, jo større Drænenes
Afstand er, højere i leret end i sandet Jord, højere
i Marts-Maj Maaneder end i
Sommermaanederne, og det vil heraf ses, at da
Grundvandstanden intet Sted maa komme nærmere Overfladen
end c. 1 m, maa Drænene lægges desto tættere
ell. dybere, jo mere leret Jorden er. I Alm.
sættes Afstanden mellem Drænene, naar disse
lægges i 1 1/4 m’s Dybde, i Sandjord til 16 à 18
m, medens den ved fedt Ler gaar ned til 6 à 7
m. Skal et større Areal drænes, vil et enkelt
Dræn selvfølgelig ikke forslaa, man maa da gaa
til Anvendelse af eet ell. fl. Drænsystemer. Et
saadant bestaar af 2 Slags Dræn, Sugedræn
og Samledræn. Sugedrænene tager Vandet
direkte fra Grunden og fører det til
Samledrænet, der altsaa hovedsagelig kun virker som
Afledningsledning og kun i ringe Grad
drænende. Sugedrænene har smaa Dimensioner
(indvendig Diameter 3-5 cm) og lægges parallelt med
hinanden i en til Jordbunden passende Dybde
og med en til Jordens Beskaffenhed passende
Afstand og udmunder omtr. tværs paa
Samledrænet, oven paa dette, for ikke at give
Anledning til Forstoppelse heraf. Samledrænene fører

illustration placeholder

Fig. 1.


illustration placeholder

Fig. 2.


illustration placeholder

Fig. 3.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free