Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dræning. Ved D. forstaas Tørlægning af fugtige Arealer ved Hjælp af underjordiske Afløb - Drænrør er cirkulære, uglaserede Rør af brændt Ler uden Muffer - Drænrør anvendes i Kirurgien for at iværksætte Drainage (s. d.) - Dräseke, Felix August Bernhard, tysk Komponist, (1835-1913) - Drøbak, Købstad (siden 1842) i Akershus Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandet fra Sugedrænene, enten direkte til
Afløbet ell. til et Hoveddræn, der atter optager
fl. Samledræn for andre Drænsystemer. Længden
af en Drænledning bør ikke overstige 2-300 m;
et enkelt Drænsystem kan under meget gunstige
Forhold saaledes afvande 10-15 ha. Et
Drænsystem er tidligere altid betragtet som et
Afvandingssystem, og som Følge heraf har man
for at opnaa smaa Rørdimensioner lagt
Sugedrænene, der fører den ringe Vandmasse, efter
Terrænets stærkeste Fald, medens Samledrænene,
der fører mest Vand, er lagte omtr. vinkelret
herpaa, altsaa med ringe Fald. Denne Metode
er den hidtil mest anvendte og kaldes
Længdedræning i Modsætning til en ny Drænmetode
(Tværdræning), angivet af Kulturingeniør Merl i
Speier (1890), iflg. hvilken Metode Sugedrænene
lægges med et ringe Fald, medens Samledrænet
lægges omtr. vinkelret herpaa, altsaa efter
Jordoverfladens stærkeste Fald. Ved Benyttelse af
Tværdræning opnaar man at kunne give
Sugedrænene en større indbyrdes Afstand end ved
Længdedræning (i Sandjord 25-35 m og i
Lerjord 10-15 m), og herved fremstaar en
Besparelse i Jordarbejde og Drænledning, som er
desto større, jo stærkere Jordoverfladens Fald
er, medens der ved svage Terrainfald ingen
væsentlig Fordel er ved at anvende
Tværdræning. Det angives, at man ved Terrainfald paa
under 1:270 bør anvende Længdedræning, ellers
Tværdræning. Ved stærke Terrainfald bør dog
Højdeforskellen mellem 2 paa hinanden følgende
Sugedræn ikke overstige 0,5 m.
Drænledningernes Dimensioner bestemmes af den
Vandmængde, der skal bortføres, og af det Fald, hvorunder
de lægges; dette maa ved Sugedræn nødig være
mindre end 1:500.
Dræn kan med Tiden forstoppes dels ved
Planterødder (især Skavgræs), dels ved
Udskillelse af Kalk og Jernsalte, dels ved at Dyr,
Rotter og Frøer, kommer ind i Ledningerne og
dør der; der gives sjælden andet Middel mod
en Drænlednings Forstoppelse end at grave den
op og rense den.
En særegen Dræningsmetode, Petersen’s
Dræningsmetode, forener Vanding af
Jorden i den tørre Tid med Afvanding i den fugtige
Tid; Drænsystemet udføres efter Princippet for
Tværdræning, men Samledrænene forsynes paa
visse Steder med Ventiler, saa at de kan
afspærres, og de Ventilen nærmest liggende 4-5
m Ledning udføres af saltglaserede Lerrør, hvis
Muffer er tættede med Cementmørtel; naar
Ventilen er aaben, virker Drænsystemet drænende,
men lukkes Ventilen, vil det fra den øvre Del
af Drænsystemet kommende Vand stoppes ved
Ventilen og gennem de oven for denne liggende
Sugedræn trænge ud i Jorden og give denne
en Grundvanding, hvorved Jorden tilføres
Fugtighed i den tørre Tid, og mulig ogsaa en Del
Gødningsstof. I Danmark fandt D. navnlig Sted
i stor Udstrækning i 1870’erne. 1861 var kun 1,6
% af Arealet drænet, 1871: 9,1 %, 1881: 20,8 %,
1896: 24,5 % og 1907: 25,5 %. Medens det
samlede drænede Areal 1861 udgjorde: c. 34000 ha,
var det 1906 vokset til c. 3/4 Mill. ha. Størst
Anvendelse af D. finder Sted paa
Lolland-Falster, hvor over 3/5 af Agermarken angives at
være drænet; mindst i Jylland, hvor dette kun
udgør 7-8 %.
(C. Ph. t.). J. M.-P.
Drænrør er cirkulære, uglaserede Rør af
brændt Ler uden Muffer, og ret afskaarne for
Enderne; de leveres i Længder paa c. 30
cm og med indvendige Diametre fra 3-15 cm,
hvis Vægt varierer mellem 1,2 og 9 kg pr Styk.
Gode D. skal være lige, indvendig fuldkommen
glatte og jævne; de bør endvidere være porøse;
smaa Sten, der forringer Rørets Styrke, maa
ikke findes i Lermassen, navnlig gælder dette
Kalksten, der findes som brændt Kalk, som ved
Vandets Indtrængen vil læskes og vil kunne
sprænge Rørene; det er derfor rettest at lægge
Rørene i Vand et Par Dage før Brugen; naar
de tages op af Vandet, skal de have ren Klang.
Ang. Fabrikationen, se Mursten.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Drænrør anvendes i Kirurgien for at
iværksætte Drainage (s. d.). Som Materiale
anvendes allerhyppigst Rør af Kautsjuk, saaledes
som det er angivet af Chassaignac i
1850-erne. Ved enkelte Lejligheder, hvor man er
bange for, at det bløde D. skal blive bøjet ell.
sammentrykket, anvender man Glas ell. Metal.
Som Regel søger man at lette Drainagen ved at
anbringe Sidehuller paa D.
E. A. T.
Dräseke [’dræ.zəkə], Felix August
Bernhard, tysk Komponist, f. 7. Oktbr 1835 i
Coburg, d. 26. Febr 1913 i Dresden, blev Elev af
Leipzig-Konservatoriet, levede derefter i
Weimar, hvor han sluttede sig nær til Liszt og
Bülow; denne sidste skaffede D., der 1864 var
bleven Lærer ved Konservatoriet i Lausanne, en
lgn. Stilling ved den kgl. Musikskole i München,
hvilken D. dog atter opgav (1869) for at vende
tilbage til Konservatoriet i Lausanne, hvor han
virkede indtil 1874. Efter et kortere Ophold i
Genève slog D. sig ned i Dresden som Musiklærer,
og 1884 overtog han Kompositionsfaget ved
Konservatoriet i nævnte By, hvilken Stilling han
beklædte, indtil Døvhed tvang ham til at
opgive den. D. levede største Delen af sit Liv
meget tilbagetrukken, der blev ham vel
adskillig ydre Hyldest til Del, saaledes
Æresdoktorgraden fra Berlins Univ., men som Kunstner
har han ikke kunnet vinde alm. Anerkendelse
ell. Forstaaelse, saa lidt som han er kommen i
synderlig Berøring med det store Publikum.
Han sluttede sig opr. til den nytyske Skole
(Liszt, Wagner), men tog senere en mere
klassisk Retning, dog stadig bevarende megen
Selvstændighed. Hans Værker omfatter Symfonier,
Kammermusik, Koncerter for Violin og Klaver,
to Operaer og Kirkemusik; mest kendt er D.’s
»tragiske Symfoni« Opus 40, og hans
Strygekvartetter; betegnende er det, at hans store
»Mysterium« Christus, et Forspil og 3
Oratorier, forelaa trykt i 7 Aar, inden det opførtes
i sin Helhed (1912) for da at vække megen
Opmærksomhed og Bifald. D. har ogsaa skrevet
musikteoretiske Skr; i fl. Oplag udkom saaledes
en »Harmonilære« forfattet i spøgefulde Vers,
W. B.
Drøbak, Købstad (siden 1842) i Akershus
Amt, (1910) 1979 Indb., omtr. 35 km S. f. Kria
ved Fjordens smalleste Sted lige over for den
lille Ø Kaholmen med Oscarsborgs Fæstning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
