- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drøbak, Købstad (siden 1842) i Akershus Amt - Drøbaksund er Benævnelsen paa Kristianiafjordens trangeste Del - Drøbel, se Gane. - Drøbelklap, d. s. s. Drosselklap. - Drömling, en skovbevokset Strækning i det preuss. Regeringsdistrikt Magdeburg, Provins Sachsen - Drømme er Sjælelivets Ytringer under den normale Søvn og søvnlignende Tilstande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er som Handelssted meget gl., idet det allerede
omtales før Kria’s Anlæg. Sundet mellem
Kaholmen og Drøbak kaldes Drøbaksund,
herigennem gaar Sejladsen til Kristianiafjord.
D. er lang, men bestaar væsentlig af een Gade
med smaa enetages Huse, der ligger under en
høj, skovbevokset Skrænt, op over hvilken en
»drøj« Bakke førte op til Hovedvejen. Sin Bet.
som Handelssted havde D. tidligere fra
Isforholdene; naar Fjorden frøs indenfor, var den
som en Slags Udhavn for Kria, men nu er dette
forandret. Isen er vistnok fremdeles af stor
Bet. for D., men det er kun som dens vigtigste
Eksportartikel; for Kria Havn stænger den ikke
længere. Ligesom de fleste andre Smaabyer
opsluges den, hvad Handelen angaar, af Kria, og
har nu væsentlig Bet. som Sommeropholdssted
og Badested for samme Bys Indb. Her er for
øvrigt en godt bekendt Lods- og
Bugserbaadstation og en biol. Forsøgsstation. D. har fl.
Hoteller. Stedet staar i daglig
Dampskibsforbindelse med Kria, Moss, Horten m. fl. Byer og
har med disse Telegraf- og Telefonforbindelse.
De D. anløbende Skibe lægger til ved
Bryggerne, men nogen egl. Havn har Byen ikke; dog
ligger en Del Skibe oplagt for Vinteren i den
straks N. f. D. liggende Vindfangerbugt.
Til Forsvar af Indsejlingen til Kria er der
opført Batterianlæg for forsk. Slags Skyts i og ved
D. og paa Højderne i Ø. for Samvirken med
Oscarsborg Fæstning. Toldindtraderne udgjorde
1909 34515 Kr., den antagne Indtægt for 1910
633405 Kr. og Formue 2,8 Mill. Kr.
Sejlskibsflaaden, som 1804 var 25 Skibe, var 1911 kun 4
med tilsammen 243 t. D., som sammen med det
omliggende Landdistrikt Frogn danner 1
Præstegæld, vælger Stortingsrepræsentant sammen
med Moss. (Litt.: »Fra D.’s Fortid« [i
»Akershus Amtstidende« 1895]).
(J. F. W. H.) M. H.

Drøbaksund er Benævnelsen paa
Kristianiafjordens trangeste Del mellem Drøbak og den
ret udfor liggende Kaholmen, hvorpaa
Oscarsborg Fæstning ligger. Her gaar Sejladsen ind
i Fjorden.
M. H.

Drøbel, se Gane.

Drøbelklap, d. s. s. Drosselklap.

Drömling, en skovbevokset Strækning i det
preuss. Regeringsdistrikt Magdeburg, Provins
Sachsen, ved Grænsen af Hannover og
Braunschweig, gennemstrømmet af Ohre (Biflod til
Elben) og Aller (Biflod til Weser), c. 23 km
lang og næsten lige saa bred. Den var tidligere
opfyldt af Moser, som dog nu for det meste er
afvandede og omdannede til gode Enge ell.
Birkeskove. Indb., D.-Bønderne, driver især
Kvæg- og Hesteavl; de var i Middelalderen
kendt for deres krigerske Mod, og udmærkede
sig endnu i Trediveaarskrigen, da de 1639 slog
en kejserlig Hær og 1642 fordrev en sv.
Afdeling.
G. Ht.

Drømme er Sjælelivets Ytringer under den
normale Søvn og søvnlignende Tilstande. Den
normale Søvn er en Hviletilstand for Legemet
og dermed ogsaa for de psykofysiologiske
Processer; Nervesystemets Modtagelighed for
Paavirkninger er stærkt nedsat, og de forsk.
Nervebaners Ledningsevne synes desuden i ikke
ringe Grad at afvige fra det normale. Hvorpaa
disse Forandringer beror, véd man ikke, men
alle de under Søvnen optrædende sjælelige
Forandringer lader sig forklare ud fra de nævnte
fysiol. Saaledes er Nervesystemets ringere
Modtagelighed ligefrem Aarsag til det bekendte
Faktum, at Pirringstærsklen under Søvnen er
hævet, d. v. s. at - der til at fremkalde en
Fornemmelse kræves stærkere Sansepaavirkninger
under Søvnen end i det vaagne Liv. Dette
gælder Paavirkninger lige saavel paa de indre som
paa de ydre Sanser, ell. med andre Ord:
Fornemmelserne af Organismens indre Tilstande
falder til Dels bort under Søvnen, og da disse
Fornemmelser udgør den faste Kerne i Jeg’et,
er dermed Jegbevidstheden ophævet. Heraf
følger nu for det første, at den sovende ikke
véd noget om sin Orientering i Rummet; man
kan i Drømme se sig selv i de
forskelligste Omgivelser og Stillinger uden at
forstyrres ved Bevidstheden om, at man
ligger og sover. Men for det andet - og
dette er meget væsentligere - ophører
med Jegbevidstheden ogsaa Muligheden for at
forfølge bestemte Formaal; det ikke
eksisterende Jeg kan ikke sætte sig noget Maal.
Konsekvensen heraf er, at al Opmærksomhed
bortfalder, fordi dens Henvendelse i bestemt
Retning forudsætter et ved et Motiv givet Formaal.
Deraf følger atter, at Forestillingsløbet ikke
ledes i nogen Retning, men er afhængigt af
Forestillingernes indbyrdes Association; derved
faar D. det bekendte springende,
usammenhængende Præg. Dog kan det modsatte, om end
sjældent, forekomme. Man har enkelte
Eksempler paa, at mat. Opgaver og Gaader, som den
vaagne forgæves har anstrengt sig med, er
rigtig løste i D. Men hvad det i slige Tilfælde
kommer an paa, er netop et Indfald, en god Idé,
og den indfinder sig ofte lettere, naar
Forestillingerne veksler efter deres egne Love, end
naar de strengt ledes i bestemte Retninger, der
lige saa godt kan føre bort fra som hen imod
Maalet. Der er saaledes intet forunderligt i, at
et godt Indfald kan melde sig i D.
Forestillingernes fri Spil i D. medfører sædvanlig tillige
en hurtig Vekslen af Drømmebillederne; selv
meget lange D. forløber derfor gerne i kort
Tid, nogle faa Min. Ikke sjældent sættes D. i
Gang ved en ydre Paavirkning, som tillige
vækker den sovende; i saa Fald kan D.’s Varighed
næppe overskride nogle faa Sek.

Af de to Omstændigheder: at vilkaarlig
Opmærksomhed i D. ikke er mulig, og at
Forestillingerne veksler efter deres egne Love, følger
den for D. saa karakteristiske
Ejendommelighed, at alle Oplevelser i D. tages for fuld
Virkelighed, ell. med andre Ord at
Drømmebillederne er Hallucinationer. I vaagen Tilstand kan
vi skelne vore Erindringsbilleder fra virkelige
Iagttagelser derved, at vi selv er Herre over
dem, kan fastholde ell. forjage dem efter
Forgodtbefindende; dette er derimod ikke muligt
med de Fornemmelser, som Omverdenens
Paavirkninger samtidig fremkalder i Bevidstheden.
Ved dette Modsætningsforhold mellem det
erindrede og det sansede vil en Sondring i vaagen
Tilstand sjældent volde nogen Vanskelighed.
Men for den sovende eksisterer der ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free