- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
458

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drømme er Sjælelivets Ytringer under den normale Søvn og søvnlignende Tilstande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omverden, som paavirker ham; kun enkelte
isolerede Pirringer formaar at trænge frem til
Bevidstheden. Derimod veksler
Drømmebillederne efter deres egne Love, og den sovende er
ikke Herre over Forestillingsløbet; følgelig maa
alle Oplevelser under D. synes at være
virkelige, at skyldes en af Individet uafhængig
Omverden.

D. er ikke blot springende og
usammenhængende, men de enkelte Drømmebilleder er
tillige meningsløse; Forestillingerne har i D.
mistet deres sædvanlige Betydning. Naar et
Menneske drømmer, at han er død og ligger paa
et Bord, hvor en Læge er i Færd med at
dissekere ham, medens han, den døde, uden at føle
mindste Ubehag, passiarer med Lægen om
ligegyldige Ting, saa er det indlysende, at
Forestillingerne om Død og Dissektion ganske maa
have mistet deres Bet., da det selvmodsigende i
Situationen ellers maatte træde frem. Selv de
fasteste Associationer kan paa den Maade være
opløste i D. Man kan f. Eks. drømme, at man
taler med sin Broder, men den Person, man
ser for sig, har ikke den fjerneste Lighed med
den Paagældende Slægtning, uden at dette i
mindste Maade forstyrrer Bevidstheden om, at
det er Broderen. Ogsaa de Fornemmelser, der
fremkaldes ved Yderverdenens Paavirkninger,
bliver forvanskede, som f. Eks. naar et Bens
Bevægelse i Søvne fremkalder Fornemmelsen
af et dybt Fald; de virkelige Sansninger faar
saaledes i D. Karakter af Illusioner. Alt dette
viser, at Nervebanernes Ledningsevne i Søvne
er en anden end i vaagen Tilstand; de faste
Associationer, hvorpaa Forestillingernes Bet.
ell. Mening beror, reproduceres ofte slet ikke,
medens meget fjernere Forestillinger
fremkaldes. Rimeligvis er dette ogsaa Aarsagen til, at
Følelser er forholdsvis sjældne i D.;
Forestillinger, som i det virkelige Liv vilde sætte os i
stærk Affekt, lader os ganske uberørte i D., da
deres Mening mangler. Dog kan man som
bekendt i D. føle baade Smerte og stærk Angst;
i slige Tilfælde har det altid vist sig, at der
ligger legemlige Aarsager, ubehagelige
Fornemmelser og organiske Forandringer, f. Eks.
Hjertebanken, til Grund for Følelserne.

Nogle Psykologer har hævdet, nærmest af
rent teoretiske Grunde, at Bevidsthedslivet
aldrig fuldstændig kan ophøre, saa at den
sovende maa antages at drømme hele Natten; om de
fleste af disse D. vil der dog naturligvis ikke
kunne være Spor af Erindring. Imod denne
Paastand staar nu en hel Rk. af Erfaringer,
som tyder paa, at der ikke drømmes i den dybe
Søvn. Lader man sig, som Weygandt, vække i
den dybeste Søvn, omtr. 1-3 Timer efter
Indsovningen, finder man aldrig Spor af nogen D.
i Bevidstheden. Naar Köhler er kommen til det
modsatte Resultat, strider hans Iagttagelser kun
tilsyneladende mod Weygandt’s, da hans
maksimale Søvndybde sjælden er mere end 1/10 af
den normale. Paa den anden Side førte
Heerwagen’s statistiske Undersøgelser til det
Resultat, at D. er desto hyppigere, jo lettere Søvnen
er. Da D. saaledes, hos forsk. Mennesker, ses
væsentlig at være knyttet til den lette Søvn, vil
det rimeligvis ogsaa hos hvert enkelt Individ
være i de Perioder af let Søvn, som altid
forekommer umiddelbart efter Indsovningen og før
Opvaagningen, at D. optræder. I disse Perioder
drømmer man vistnok altid; hvis Dagens
Beskæftigelser straks efter Opvaagningen tager
Opmærksomheden fangen, svinder Erindringen
om D., men hvis man derimod henvender
Opmærksomheden paa det mulige Spor af en
Drøm, vil man ogsaa altid kunne finde et
saadant. Dog er alle nyere Iagttagere enige om, at
man, for at kunne erindre en Drøm,
nødvendigvis maa vaagne i samme Stilling, i hvilken
man har haft D.; gør man under Opvaagningen
en Bevægelse, er D. uigenkaldelig forsvunden.

De D., der optræder straks efter
Indsovningen, er vel ofte umiddelbare Fortsættelser af
Forestillingsløbet i den vaagne Tilstand; men
naar Bevidsthedslivet fuldstændig ophører
under den dybe Søvn, maa der være særlige
Aarsager til de D., som optræder henimod
Opvaagningen. Disse Aarsager har man fundet i
Nervepirringer af forsk. Art, nemlig dels
Organismens indre Tilstande: Aandedrættets lette ell.
hindrede Gang, Blodcirkulationen, Blodets kem.
Forandringer, Musklernes Tilstande, Legemets
Stillinger, Sult og Tørst, Urintrang, alle
sygelige Tilstande o. s. v., og dels ydre
Paavirkninger paa Sanseorganerne. Dog kan man ifølge
Sagens Natur ikke i hvert enkelt Tilfælde
paavise den Pirring, som har fremkaldt D.; hvis
Pirringen er ophørt, naar Opvaagningen finder
Sted, kan man kun have en Formodning om,
men ikke bestemt eftervise Pirringen. I saa
Fald kan D. synes at være opstaaet af sig selv.
For et stort Antal mere alm. D. har man
imidlertid paavist de Nervepirringer, hvoraf de
udspringer. Fornemmelsen af at flyve hidrører
saaledes fra et særlig let og uhindret
Aandedræt. Mareridt, Fornemmelsen af, at der hviler
en tyngende Byrde - i Folkeovertroen oftest et
Spøgelse - paa Brystet, skyldes et hindret
Aandedræt. Forestillingen om at falde dybt
hidrører ofte fra en pludselig Slappelse af visse
Benmuskler; undertiden derfra at det ene Ben,
som har hvilet paa det andet, glider ned. Hvis
denne krydsede Stilling af Benene tillige har
medført en Kompression af en større Blodaare,
opstaar der ængstelige D., som saa afsluttes
med et brat Fald, idet Stillingen forandres ved
en pludselig Bevægelse fra den drømmendes
Side. Urintrang ell. sygelige Tilstande, en
tilfældig Blottelse af en Del af Legemet, ell.
hvilke som helst andre ydre
Sansepaavirkninger giver Anledning til D., i hvilke de af de
forsk. Nervepirringer foraarsagede
Fornemmelser danner Hovedmomentet; i stor Udstrækning
er de ydre Paavirkningers Indflydelse paa D.
eksperimentalt undersøgte af Mourly Vold.

M. H. t. D.’s Indhold har der været fremsat
meget forsk. Anskuelser. Nogle Forf. har ment,
at man især drømmer om det, der har
beskæftiget en om Dagen; andre har derimod hævdet,
at det fortrinsvis er glemte Tildragelser ell.
ubemærkede Indtryk fra det daglige Liv, som
optræder i D. Et af Lehmann samlet Materiale
til Besvarelse af Spørgsmaalet gav det
Resultat, at de forsk. Opfattelser beror paa
individuelle Forskelle. Medens Børn og unge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free